Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Helligånden og Kristendom

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Helligånden og Kristendom

Helligånden vs. Kristendom

Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker. Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Ligheder mellem Helligånden og Kristendom

Helligånden og Kristendom har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Apostlenes Gerninger, Augustin, Dåb, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Engel, Filioque, Gud (monoteistisk), Gud Fader, Jehovas Vidner, Jesus, Kristendom, Pinse, Pinsebevægelsen, Tese, Treenigheden.

Apostlenes Gerninger

thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.

Apostlenes Gerninger og Helligånden · Apostlenes Gerninger og Kristendom · Se mere »

Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Augustin og Helligånden · Augustin og Kristendom · Se mere »

Dåb

Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.

Dåb og Helligånden · Dåb og Kristendom · Se mere »

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og Helligånden · Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og Kristendom · Se mere »

Engel

Traditionel fremstilling af en skytsengel, der passer på to børn. 1600-tallets buttede, amorin-lignende engle i slottet Château de Vaux-le-Vicomte. ''Den sårede engel'', Hugo Simberg, 1903, valgt som Finlands "nationale maleri" i 2006. En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam.

Engel og Helligånden · Engel og Kristendom · Se mere »

Filioque

Helligånden i skikkelse af en due udblæses både fra Faderen og Sønnen (altertavle fra Boulbon, ca. 1450) Filioque er en bestemt tilføjelse til den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse fra 381, der ikke var indeholdt i den oprindelige version.

Filioque og Helligånden · Filioque og Kristendom · Se mere »

Gud (monoteistisk)

Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.

Gud (monoteistisk) og Helligånden · Gud (monoteistisk) og Kristendom · Se mere »

Gud Fader

Paolo Veronese: Den evige far. Maleri af den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588). Faderen, eller Gud Fader, er i de dominerende retninger indenfor kristen teologi en af de tre personer i treenigheden og for alle kristne et navn på Gud.

Gud Fader og Helligånden · Gud Fader og Kristendom · Se mere »

Jehovas Vidner

Jehovas Vidner er et internationalt millenaristisk og restorationistisk trossamfund, hvis teologi og religiøse praksis på væsentlige punkter afviger fra de katolske og protestantiske dogmer, der ikke anerkender Jehovas Vidner som kristne ligesom Jehovas Vidner ikke betragter katolikker/protestanter som kristne.

Helligånden og Jehovas Vidner · Jehovas Vidner og Kristendom · Se mere »

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Helligånden og Jesus · Jesus og Kristendom · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Helligånden og Kristendom · Kristendom og Kristendom · Se mere »

Pinse

Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.

Helligånden og Pinse · Kristendom og Pinse · Se mere »

Pinsebevægelsen

Pinsekirke, Lublin Pinsebevægelsen er en global kirkebevægelse, der opstod først i 1900-tallet.

Helligånden og Pinsebevægelsen · Kristendom og Pinsebevægelsen · Se mere »

Tese

Ordet tese kommer af græsk thesis.

Helligånden og Tese · Kristendom og Tese · Se mere »

Treenigheden

Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen. Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.

Helligånden og Treenigheden · Kristendom og Treenigheden · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Helligånden og Kristendom

Helligånden har 34 relationer, mens Kristendom har 326. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 4.17% = 15 / (34 + 326).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Helligånden og Kristendom. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »