Ligheder mellem Hertugdømmet Normandiet og Rollo
Hertugdømmet Normandiet og Rollo har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Bayeux, Dudo, Emma af Normandiet, England, Hertug, Karl den Enfoldige, Knud den Store, Krønike, Normandiet, Normannere, Normanniske hertugrække, Richard 1. af Normandiet, Richard 2. af Normandiet, Rouen, Saint-Clair-sur-Epte-traktaten, Vikinger, Vilhelm 1. af Normandiet.
Bayeux
Bayeux er en by i Normandiet i det nordlige Frankrig.
Bayeux og Hertugdømmet Normandiet · Bayeux og Rollo ·
Dudo
Dudo af Saint-Quentin var præst ved Richard 1.s hof i Normandiet.
Dudo og Hertugdømmet Normandiet · Dudo og Rollo ·
Emma af Normandiet
Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor.
Emma af Normandiet og Hertugdømmet Normandiet · Emma af Normandiet og Rollo ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og Hertugdømmet Normandiet · England og Rollo ·
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Hertug og Hertugdømmet Normandiet · Hertug og Rollo ·
Karl den Enfoldige
Karl 3. (Charles III), Karl den Enfoldige (Charles le Simple) eller Karl den Ærlige (født 17. september 879, død 7. oktober 929) tilhørte det karolingske kongehus.
Hertugdømmet Normandiet og Karl den Enfoldige · Karl den Enfoldige og Rollo ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Hertugdømmet Normandiet og Knud den Store · Knud den Store og Rollo ·
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Hertugdømmet Normandiet og Krønike · Krønike og Rollo ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Hertugdømmet Normandiet og Normandiet · Normandiet og Rollo ·
Normannere
Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.
Hertugdømmet Normandiet og Normannere · Normannere og Rollo ·
Normanniske hertugrække
Statue af Rollo, den første normanniske hertug Hertug af Normandiet er en titel, der er blevet brugt – eller gjort krav på – af flere forskellige herskere, både normanniske, engelske, franske og britiske, fra det 10. århundrede og frem.
Hertugdømmet Normandiet og Normanniske hertugrække · Normanniske hertugrække og Rollo ·
Richard 1. af Normandiet
Richard 1.
Hertugdømmet Normandiet og Richard 1. af Normandiet · Richard 1. af Normandiet og Rollo ·
Richard 2. af Normandiet
Richard II af Normandiet eller Richard den Gode (Richard le Bon) (død 1026) var hertug i Normandiet fra 996 til 1026.
Hertugdømmet Normandiet og Richard 2. af Normandiet · Richard 2. af Normandiet og Rollo ·
Rouen
thumb Rouen er den historiske hovedstad i Normandiet i Frankrig og er i dag regionshovedstad i Normandie.
Hertugdømmet Normandiet og Rouen · Rollo og Rouen ·
Saint-Clair-sur-Epte-traktaten
Saint-Clair-sur-Epte-traktaten blev underskrevet i efteråret 911 mellem Frankerrigets konge Karl den Enfoldige (898-922) og Rollo, vikingehærens leder.
Hertugdømmet Normandiet og Saint-Clair-sur-Epte-traktaten · Rollo og Saint-Clair-sur-Epte-traktaten ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Hertugdømmet Normandiet og Vikinger · Rollo og Vikinger ·
Vilhelm 1. af Normandiet
Vilhelm Langsværd (Guillaume Longue-Épée, Willermus Longa Spata, norrønt:Vilhjálmr Langaspjót) (død 17. december 942) var jarl af Normandiet fra 927 til 943.
Hertugdømmet Normandiet og Vilhelm 1. af Normandiet · Rollo og Vilhelm 1. af Normandiet ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Hertugdømmet Normandiet og Rollo
- Hvad de har til fælles Hertugdømmet Normandiet og Rollo
- Ligheder mellem Hertugdømmet Normandiet og Rollo
Sammenligning mellem Hertugdømmet Normandiet og Rollo
Hertugdømmet Normandiet har 51 relationer, mens Rollo har 52. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 16.50% = 17 / (51 + 52).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Hertugdømmet Normandiet og Rollo. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: