Ligheder mellem Hertugdømmet Slesvig og Kongerigske enklaver
Hertugdømmet Slesvig og Kongerigske enklaver har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Amrum, Ærø, Dansk (sprog), Før, Genforeningen i 1920, Kancelli, København, Kongeriget Danmark, Kreis Herzogtum Lauenburg, Margrete 1., Nørre Tyrstrup Herred, Preussen, Ribe Stift, Sønderjylland, Sild (ø), Tysk (sprog), Utlande.
Amrum
Amrum (på ældre dansk også Amrom, nordfrisisk Oomram) er den mindste af de nordfrisiske øer i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.
Amrum og Hertugdømmet Slesvig · Amrum og Kongerigske enklaver ·
Ærø
Vitsø Nor. Ærø er en 88 km² stor moræneø, som ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langeland mod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest.
Ærø og Hertugdømmet Slesvig · Ærø og Kongerigske enklaver ·
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Dansk (sprog) og Hertugdømmet Slesvig · Dansk (sprog) og Kongerigske enklaver ·
Før
Kort over Før (med nordfrisiske, tyske og danske stednavne). Satellitbillede. Vindmølle i Oldsum. Før (Föhr; Feer) er en af de nordfrisiske øer i Sydslesvig.
Før og Hertugdømmet Slesvig · Før og Kongerigske enklaver ·
Genforeningen i 1920
af Heinrich Dohm. Resultatet af afstemningen i 1920 AfstemningszonernePå et amerikansk kort fra 1921 er landsdelen blevet dansk, men bynavnene er stadig på tysk. Området på begge sider af grænsen hedder ''Schleswig''. De fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med på kortet. Dansksindede borgere på kajen i Flensborg i nederlagets stund, 16. marts 1920. Maleri af Erik Henningsen: ''De, som blev tilbage'', 1920. Genforeningen er den i Danmark anvendte betegnelse for Sønderjyllands (Nordslesvigs) overgang fra tysk til dansk herredømme 15.
Genforeningen i 1920 og Hertugdømmet Slesvig · Genforeningen i 1920 og Kongerigske enklaver ·
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Hertugdømmet Slesvig og Kancelli · Kancelli og Kongerigske enklaver ·
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Hertugdømmet Slesvig og København · København og Kongerigske enklaver ·
Kongeriget Danmark
Ingen beskrivelse.
Hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark · Kongeriget Danmark og Kongerigske enklaver ·
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Hertugdømmet Slesvig og Kreis Herzogtum Lauenburg · Kongerigske enklaver og Kreis Herzogtum Lauenburg ·
Margrete 1.
Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28. oktober 1412 i Flensborg) var regent af Danmark (1375-1412) og dronning af Norge (1363-1380) og af Sverige (1363-1364) i sit ægteskab med Haakon 6. af Norge, men regerede senere kongerigerne i sin egen ret og tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, i alle tre kongerigerMargrete 1.,, Det Danske Kongehus' officielle hjemmeside, hentet d. 22/2 2020.
Hertugdømmet Slesvig og Margrete 1. · Kongerigske enklaver og Margrete 1. ·
Nørre Tyrstrup Herred
Nørre Tyrstrup Herred var et herred i Vejle Amt.
Hertugdømmet Slesvig og Nørre Tyrstrup Herred · Kongerigske enklaver og Nørre Tyrstrup Herred ·
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Hertugdømmet Slesvig og Preussen · Kongerigske enklaver og Preussen ·
Ribe Stift
Danske stifter i middelalderen Korsbrødregården, bispeboligen i Ribe. Ribe Stift er et stift, der omfatter en lang række sogne helt fra Thyborøn i nord til grænsen mod Tyskland i syd.
Hertugdømmet Slesvig og Ribe Stift · Kongerigske enklaver og Ribe Stift ·
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Hertugdømmet Slesvig og Sønderjylland · Kongerigske enklaver og Sønderjylland ·
Sild (ø)
Albuen Sild (på nordfrisisk Söl’ og på tysk Sylt) er den største af de Nordfrisiske Øer i det nordlige Tyskland.
Hertugdømmet Slesvig og Sild (ø) · Kongerigske enklaver og Sild (ø) ·
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Hertugdømmet Slesvig og Tysk (sprog) · Kongerigske enklaver og Tysk (sprog) ·
Utlande
Utlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 med øen Strand og Rungholt. Utlande/Udlande ved Sønderjyllands vestkyst i middelalderen Utlande, Udlande eller Friselagen (Uthlande, fra norrønt eller nedertysk, betegner landet uden for fastlandets gestområde) betegnede i middelalderen landområdet mellem Ejderen i syd og Sild i nord i Sønderjylland.
Hertugdømmet Slesvig og Utlande · Kongerigske enklaver og Utlande ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Hertugdømmet Slesvig og Kongerigske enklaver
- Hvad de har til fælles Hertugdømmet Slesvig og Kongerigske enklaver
- Ligheder mellem Hertugdømmet Slesvig og Kongerigske enklaver
Sammenligning mellem Hertugdømmet Slesvig og Kongerigske enklaver
Hertugdømmet Slesvig har 353 relationer, mens Kongerigske enklaver har 38. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 4.35% = 17 / (353 + 38).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Hertugdømmet Slesvig og Kongerigske enklaver. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: