Ligheder mellem Hestekastanje (art) og Mannaask
Hestekastanje (art) og Mannaask har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Ahorn, Almindelig engelsød, Almindelig hyld, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Hjortetunge, Knop (plantedel), Krone (plantedel), Nød, Orientalsk avnbøg, Planter, Rod (plantedel), Rundfinnet radeløv, Spiring (plante), Stamme (plantedel), Tandrod, Tokimbladede, Træ (organisme), Vedbend (art).
Ahorn
Ahorn (Acer pseudoplatanus) er et stort, løvfældende træ med grove grene og håndlappede blade.
Ahorn og Hestekastanje (art) · Ahorn og Mannaask ·
Almindelig engelsød
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.
Almindelig engelsød og Hestekastanje (art) · Almindelig engelsød og Mannaask ·
Almindelig hyld
Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.
Almindelig hyld og Hestekastanje (art) · Almindelig hyld og Mannaask ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Hestekastanje (art) · Blad (plantedel) og Mannaask ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Hestekastanje (art) · Bladrand og Mannaask ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Hestekastanje (art) · Bladstilling og Mannaask ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Hestekastanje (art) · Blomst og Mannaask ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Hestekastanje (art) · Carl von Linné og Mannaask ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Hestekastanje (art) · Dækfrøede planter og Mannaask ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Hestekastanje (art) · Europa og Mannaask ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Hestekastanje (art) · Frugt og Mannaask ·
Hjortetunge
Hjortetunge (Asplenium scolopendrium) er en bregne med urteagtige og dog stedsegrønne blade, der danner en grundstillet roset.
Hestekastanje (art) og Hjortetunge · Hjortetunge og Mannaask ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Hestekastanje (art) og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Mannaask ·
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Hestekastanje (art) og Krone (plantedel) · Krone (plantedel) og Mannaask ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Hestekastanje (art) og Nød · Mannaask og Nød ·
Orientalsk avnbøg
Orientalsk avnbøg (Carpinus orientalis) er en avnbøg hjemmehørende i Ungarn, Balkan, Italien, Krim, Tyrkiet, Iran og Kaukasus.
Hestekastanje (art) og Orientalsk avnbøg · Mannaask og Orientalsk avnbøg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Hestekastanje (art) og Planter · Mannaask og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Hestekastanje (art) og Rod (plantedel) · Mannaask og Rod (plantedel) ·
Rundfinnet radeløv
Rundfinnet radeløv (Asplenium trichomanes) er en lille bregne i milturtslægten Asplenium.
Hestekastanje (art) og Rundfinnet radeløv · Mannaask og Rundfinnet radeløv ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Hestekastanje (art) og Spiring (plante) · Mannaask og Spiring (plante) ·
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Hestekastanje (art) og Stamme (plantedel) · Mannaask og Stamme (plantedel) ·
Tandrod
Tandrod (Cardamine bulbifera) er en flerårig, urteagtig plante, der findes i lyse skove på fugtig og mineralrig bund.
Hestekastanje (art) og Tandrod · Mannaask og Tandrod ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Hestekastanje (art) og Tokimbladede · Mannaask og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Hestekastanje (art) og Træ (organisme) · Mannaask og Træ (organisme) ·
Vedbend (art)
Vedbend (Hedera helix), også kaldet almindelig vedbend, er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skove, krat og parker.
Hestekastanje (art) og Vedbend (art) · Mannaask og Vedbend (art) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Hestekastanje (art) og Mannaask
- Hvad de har til fælles Hestekastanje (art) og Mannaask
- Ligheder mellem Hestekastanje (art) og Mannaask
Sammenligning mellem Hestekastanje (art) og Mannaask
Hestekastanje (art) har 71 relationer, mens Mannaask har 52. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 20.33% = 25 / (71 + 52).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Hestekastanje (art) og Mannaask. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: