Ligheder mellem Himalayabirk og Himalayahavtorn
Himalayabirk og Himalayahavtorn har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Dækfrøede planter, Gren (plantedel), Knop (plantedel), Løvfældende, Nepal, Planter, Rod (plantedel), Rododendron, Tokimbladede, Træ (organisme).
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Himalayabirk · Bark (plantedel) og Himalayahavtorn ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Himalayabirk · Blad (plantedel) og Himalayahavtorn ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Himalayabirk · Bladrand og Himalayahavtorn ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Himalayabirk · Blomst og Himalayahavtorn ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Himalayabirk · Dækfrøede planter og Himalayahavtorn ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Himalayabirk · Gren (plantedel) og Himalayahavtorn ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Himalayabirk og Knop (plantedel) · Himalayahavtorn og Knop (plantedel) ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Himalayabirk og Løvfældende · Himalayahavtorn og Løvfældende ·
Nepal
Nepal, (nəˈpɑːl, नेपाल; officielt 2008 Kongeriget Nepal og herefter Den føderale demokratiske republik Nepal) er en indlandsstat, der ligger mellem Indien i øst, vest og syd og Kina (Tibet) mod nord.
Himalayabirk og Nepal · Himalayahavtorn og Nepal ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Himalayabirk og Planter · Himalayahavtorn og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Himalayabirk og Rod (plantedel) · Himalayahavtorn og Rod (plantedel) ·
Rododendron
Rododendron (af græsk rhodódendron, af rhódon (.
Himalayabirk og Rododendron · Himalayahavtorn og Rododendron ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Himalayabirk og Tokimbladede · Himalayahavtorn og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Himalayabirk og Træ (organisme) · Himalayahavtorn og Træ (organisme) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Himalayabirk og Himalayahavtorn
- Hvad de har til fælles Himalayabirk og Himalayahavtorn
- Ligheder mellem Himalayabirk og Himalayahavtorn
Sammenligning mellem Himalayabirk og Himalayahavtorn
Himalayabirk har 46 relationer, mens Himalayahavtorn har 45. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 15.38% = 14 / (46 + 45).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Himalayabirk og Himalayahavtorn. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: