Ligheder mellem Himiltrude og Karloman 1.
Himiltrude og Karloman 1. har 4 ting til fælles (i Unionpedia): Bertrada af Laon, Desiderius, Karl den Store, Pipin den Lille.
Bertrada af Laon
Gravmæle for Bertrada af Laon i Klosterkirken Saint-Denis i Frankrig Bertrada af Laon (maj 726 i Laon – 12. juli 783 i Choisy-au-Bac) var dronning i Frankerriget 751-768.
Bertrada af Laon og Himiltrude · Bertrada af Laon og Karloman 1. ·
Desiderius
Desiderius (også kendt som Daufer eller Dauferius; Didier på fransk og Desiderio på italiensk) var den sidste langobardisk konge af Italien.
Desiderius og Himiltrude · Desiderius og Karloman 1. ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Himiltrude og Karl den Store · Karl den Store og Karloman 1. ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Himiltrude og Pipin den Lille · Karloman 1. og Pipin den Lille ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Himiltrude og Karloman 1.
- Hvad de har til fælles Himiltrude og Karloman 1.
- Ligheder mellem Himiltrude og Karloman 1.
Sammenligning mellem Himiltrude og Karloman 1.
Himiltrude har 30 relationer, mens Karloman 1. har 14. Da de har til fælles 4, den Jaccard indekset er 9.09% = 4 / (30 + 14).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Himiltrude og Karloman 1.. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: