Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Hindbær og Skovstar

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Hindbær og Skovstar

Hindbær vs. Skovstar

Hindbær (Rubus idaeus), undertiden kaldet almindelig hindbær, er en halvbusk med oprette 100-150 cm høje skud, der vokser i lyse skove og skovrydninger. Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.

Ligheder mellem Hindbær og Skovstar

Hindbær og Skovstar har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Blåtop (art), Blomst, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Planter, Rod (plantedel), Skov, Stilk-eg, Tormentil, Udløber, Vestasien.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Hindbær · Art og Skovstar · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Hindbær · Blad (plantedel) og Skovstar · Se mere »

Blåtop (art)

Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.

Blåtop (art) og Hindbær · Blåtop (art) og Skovstar · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Hindbær · Blomst og Skovstar · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Hindbær · Dækfrøede planter og Skovstar · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Hindbær · Europa og Skovstar · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Hindbær · Frø (plantedel) og Skovstar · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Hindbær og Planter · Planter og Skovstar · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Hindbær og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Skovstar · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Hindbær og Skov · Skov og Skovstar · Se mere »

Stilk-eg

Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.

Hindbær og Stilk-eg · Skovstar og Stilk-eg · Se mere »

Tormentil

Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove.

Hindbær og Tormentil · Skovstar og Tormentil · Se mere »

Udløber

En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.

Hindbær og Udløber · Skovstar og Udløber · Se mere »

Vestasien

Vestasien, hvor Iran er inkluderet Vestasien (også kaldet Sydvestasien og Nærøsten) er den vestligste del af Asien.

Hindbær og Vestasien · Skovstar og Vestasien · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Hindbær og Skovstar

Hindbær har 59 relationer, mens Skovstar har 65. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 11.29% = 14 / (59 + 65).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Hindbær og Skovstar. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »