Historisk tid og Skriftsprog

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Historisk tid og Skriftsprog

Historisk tid vs. Skriftsprog

Historisk tid er den tid, hvis begivenheder man kender gennem troværdige skriftlige kilder. Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.

Amerika

Verdenskort der viser hele Amerika.Amerika er den samlede landmasse indeholdende Nordamerika (inklusive Mellemamerika) og Sydamerika og dækker 8,3% af jordens totale areal (28.4% af dens landareal) og ca.

Amerika og Historisk tid · Amerika og Skriftsprog · Se mere »

Asien

Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².

Asien og Historisk tid · Asien og Skriftsprog · Se mere »

Grækenland

Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.

Grækenland og Historisk tid · Grækenland og Skriftsprog · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Græsk (sprog) og Historisk tid · Græsk (sprog) og Skriftsprog · Se mere »

Indien

Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.

Historisk tid og Indien · Indien og Skriftsprog · Se mere »

Induskulturen

Induskulturens udbredelse var indenfor det nuværende Afghanistan, Indien og Pakistan. Induskulturen var en bronzealder-civilisation, som var aktiv i perioden 3300–1300 f.Kr.; modenhedsperiode 2600–1900 f.Kr.). Civilisationen lå i Indusdalen i det nuværende nordøstlige Afghanistan, Pakistan og nordvestlige Indien og var en af verdens første civilisationer. Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer i den Gamle Verden og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km2. Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden, en af Asiens største floder, og den nu udtørrede Sarasvati flod, der engang løb gennem det nordvestlige Indien og det østlige Pakistan sammen med dens bifloder. På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere. Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet kobber, bronze, bly og tin. Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlægning, huse bygget af mursten med brændt ler, avancerede dræn-systemer, vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formål end beboelse. Induskulturen er også Harappakulturen, efter Harappa, der var det første område, der blev udgravet i 1920'erne i det der dengang var Punjab-provinsen i Britisk Indien og i dag en del af Pakistan. Opdagelsen af Harappa, og senere Mohenjo-Daro, var kulminationen af et arbejde, der var sat i værk i 1861 med den britiske Rajs grundlæggelse af The Archaeological Survey of India. Udgravningerne af Harappa er fortsat siden 1920 og der er opnået væsentlige fund helt op til nutiden, seneste så sent som i 1999. Der har i området været ældre og yngre kulturer, ofte kaldet "Tidlig Harappa" og "Sen Harappa". Pr. 1999 er der fundet mere end 1.056 byer og bosættelser, hvoraf de 96 er blevet udgravet, de fleste i den centrale region omkring Indus og Sarasvati og de omkringliggende bifloder. Blandt bosættelserne var de større bycentre Harappa, Mohenjo-daro (UNESCO Verdensarvområde), Dholavira, Ganeriwala i Cholistan og Rakhigarhi. Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar, idet kulturens skriftsprog endnu ikke er tydet. Den overvejende antagelse er, at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo-dravidianske sprogstamme, men det er også antaget, at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda-sproget. Der er fundet skeletrester ved udgravningerne i Harappa, der viser et slægtskab med proto-australoider, mongoloider, og individer i middelshavsområdet og alperne. Det menes at klimaændringer var årsag til Induskulturens store byers afmatning. Der var handelsforbindelser til bl.a. mesopotamisk kultur.

Historisk tid og Induskulturen · Induskulturen og Skriftsprog · Se mere »

Kileskrift

Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.

Historisk tid og Kileskrift · Kileskrift og Skriftsprog · Se mere »

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Historisk tid og Kina · Kina og Skriftsprog · Se mere »

Linear A

Lerfragmenter med ''Linear A'' skrifttypen fundet ved Santorini i Grækenland. Linear A er en skrifttype der forbindes med den minoiske fra den græske bronzealder og er fundet på Kreta.

Historisk tid og Linear A · Linear A og Skriftsprog · Se mere »

Maya

Mayabyen Palenque, hvis storhedstid var i det 8.-9. århundrede. Mayaerne er et folk i det sydlige Mexico og det nordlige Mellemamerika med en 3000-årig historie.

Historisk tid og Maya · Maya og Skriftsprog · Se mere »

Mesoamerika

Mesoamerikas kulturer Mesoamerika er området fra det centrale Mexico og gennem Mellemamerika, hvor flere beslægtede kulturer opstod før Columbus' opdagelse af den nye verden.

Historisk tid og Mesoamerika · Mesoamerika og Skriftsprog · Se mere »

Minoisk kultur

Krukker ved udgravning i Knossos på Kreta. Den minoiske kultur var en præ-hellensk bronzealder-kultur fra ca.

Historisk tid og Minoisk kultur · Minoisk kultur og Skriftsprog · Se mere »

Sumer

Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.

Historisk tid og Sumer · Skriftsprog og Sumer · Se mere »