Ligheder mellem Hjerne og Menneskehjerne
Hjerne og Menneskehjerne har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Basalganglier, Blod-hjerne-barriere, Centralnervesystemet, Cerebrospinalvæske, Gliacelle, Grå substans, Hjernebark, Hjernestamme, Hvid substans, Kranium, Lillehjerne, Medulla oblongata, Mesencephalon, Myelin, Neokortex, Nervesystemet, Neuron, Pons, Storhjerne.
Basalganglier
Basalgangliernes anatomi Basalganglier er områder af grå hjernesubstans (nervecellelegemer), der er placeret dybt i hver af storhjernens halvdele.
Basalganglier og Hjerne · Basalganglier og Menneskehjerne ·
Blod-hjerne-barriere
Del af netværket af kapillærer, der forsyner hjernecellerne. Blod-hjerne-barrieren er en barriere der adskiller det cirkulerende blod fra hjernevævet.
Blod-hjerne-barriere og Hjerne · Blod-hjerne-barriere og Menneskehjerne ·
Centralnervesystemet
(1) Hjernen (2) Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) (3) Rygmarven Centralnervesystemet (CNS) er en del af nervesystemet der inddeles i cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), diencephalon (mellemhjernen), mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen), medulla oblongata (den forlængede marv) og medulla spinalis (rygmarven).
Centralnervesystemet og Hjerne · Centralnervesystemet og Menneskehjerne ·
Cerebrospinalvæske
Cerebrospinalvæsken (CSF, rygmarvsvæske) er en klar og farveløs væske, som støtter og beskytter centralnervesystemet mod skader.
Cerebrospinalvæske og Hjerne · Cerebrospinalvæske og Menneskehjerne ·
Gliacelle
Gliaceller fra hjernevæv, farvet med Golgimetoden. Gliaceller (af græsk γλία, γλοία, lim) er nervesystemets støtteceller, hvorfor de også kaldes "støtteceller", men har mange andre funktioner end blot at agere fysisk støtte for neuroner.
Gliacelle og Hjerne · Gliacelle og Menneskehjerne ·
Grå substans
Grå substans (latin substantia grisea) er en betegnelse for væv i centralnervesystemet, som det ses med det blotte øje.
Grå substans og Hjerne · Grå substans og Menneskehjerne ·
Hjernebark
Skive af væv fra hjernen på en rhesusabe, hvor hjernebarken (cerebral cortex) er markeret med mørk lilla. Hjernebarken (kortex, eller af og til cortex) er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr.
Hjerne og Hjernebark · Hjernebark og Menneskehjerne ·
Hjernestamme
Hjernestammen opdelt i tre dele: den forlængede rygmarv (''medulla oblongata''), hjernebroen (''pons''), og midthjernen (''mesencephalon''). Hjernestammen (Latin: truncus encephali Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) forbinder stor- og lillehjernen (cerebrum og cerebellum) med rygmarven (Latin: medulla spinalis) og består af: den forlængede rygmarv (medulla oblongata), hjernebroen (pons), midthjernen (mesencephalon).
Hjerne og Hjernestamme · Hjernestamme og Menneskehjerne ·
Hvid substans
Hvid substans er en af de to komponenter i centralnervesystemet og består mestendels af myelinerede aksoner.
Hjerne og Hvid substans · Hvid substans og Menneskehjerne ·
Kranium
Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.
Hjerne og Kranium · Kranium og Menneskehjerne ·
Lillehjerne
En menneskehjerne; lillehjernen er den lilla del Lillehjernen (cerebellum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en del af hjernen, og den ligger bagest i hjernekassen lige under storhjernen.
Hjerne og Lillehjerne · Lillehjerne og Menneskehjerne ·
Medulla oblongata
Den forlængede marv, eller medulla oblongata,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Hjerne og Medulla oblongata · Medulla oblongata og Menneskehjerne ·
Mesencephalon
Et snit i mennesket hjerne med midthjernen som nummer 3 over hjernestrukturen pons som nummer 4 og thalamus som nummer 2. Mesencephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Hjerne og Mesencephalon · Menneskehjerne og Mesencephalon ·
Myelin
Myelin giver den hvide farve i hvid substans. Myelin er det materiale, der omgiver axoner, idet det danner et beskyttende lag kaldet en myelinskede.
Hjerne og Myelin · Menneskehjerne og Myelin ·
Neokortex
Neokortex (fra oldgræsk νέος "ny"Liddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press. og latin cortex "bark"Lewis, C.T. & Short, C. (1879). A Latin dictionary founded on Andrews' edition of Freund's Latin dictionary. Oxford: Clarendon Press.) er den del af hjernen, som ligger ovenpå det limbiske system, som igen ligger ovenpå "krybdyrhjernen" eller reptilhjernen.
Hjerne og Neokortex · Menneskehjerne og Neokortex ·
Nervesystemet
Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet (CNS), og det perifere nervesystem (PNS).
Hjerne og Nervesystemet · Menneskehjerne og Nervesystemet ·
Neuron
En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.
Hjerne og Neuron · Menneskehjerne og Neuron ·
Pons
Pons,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Hjerne og Pons · Menneskehjerne og Pons ·
Storhjerne
Storhjernen (telencephalon, cerebrum) er den største del af hjernen hos mennesket, og hos pattedyr består den af de to hjernehemisfærer.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Hjerne og Menneskehjerne
- Hvad de har til fælles Hjerne og Menneskehjerne
- Ligheder mellem Hjerne og Menneskehjerne
Sammenligning mellem Hjerne og Menneskehjerne
Hjerne har 57 relationer, mens Menneskehjerne har 84. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 13.48% = 19 / (57 + 84).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Hjerne og Menneskehjerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: