Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Holsten-mellemistiden og Istid

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Holsten-mellemistiden og Istid

Holsten-mellemistiden vs. Istid

Planche fra Århus naturhistoriske museum Holsten-mellemistiden (tidligere stavet Holstein) i Nordeuropa (analog til Hoxnian-mellemistiden i Storbritannien, Yarmouth-mellemistiden i Nordamerika og Mindel-Riss-mellemistiden i Alperne) varede fra ca. Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Ligheder mellem Holsten-mellemistiden og Istid

Holsten-mellemistiden og Istid har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Alperne, Cromer-mellemistiden, Eem-mellemistiden, Elster-istiden, Kvartær, Mellemistid, Nordamerika, Pleistocæn, Saale-istiden.

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Alperne og Holsten-mellemistiden · Alperne og Istid · Se mere »

Cromer-mellemistiden

Ældste danske pattedyrsfund, del af venstre pandeben fra en Kronhjort, Århus naturhistoriske museum Cromer-mellemistiden (Aftonian-mellemistiden i USA, Günz-Mindel-mellemistiden i Alperne) er en mellemistid som varede 850.000-465.000 år siden.

Cromer-mellemistiden og Holsten-mellemistiden · Cromer-mellemistiden og Istid · Se mere »

Eem-mellemistiden

Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca.

Eem-mellemistiden og Holsten-mellemistiden · Eem-mellemistiden og Istid · Se mere »

Elster-istiden

Israndslinjer omkring nordtyskland. Rød: Weichsel, gul: Saale, blå: Elster Elster-istiden i Nordeuropa (også kendt som Kansas-istiden i USA, Angli-istiden i Storbritannien og Mindel-istiden i Alperne) var en meget hård istid i den mellempleistocæne subepoke.

Elster-istiden og Holsten-mellemistiden · Elster-istiden og Istid · Se mere »

Kvartær

Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.

Holsten-mellemistiden og Kvartær · Istid og Kvartær · Se mere »

Mellemistid

Mellemistid, varmetid eller interglacial, er den tid vi har nu, nemlig mellem 2 istider.

Holsten-mellemistiden og Mellemistid · Istid og Mellemistid · Se mere »

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Holsten-mellemistiden og Nordamerika · Istid og Nordamerika · Se mere »

Pleistocæn

Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.). Tidligere kaldet Diluvium (syndflodsaflejringer).

Holsten-mellemistiden og Pleistocæn · Istid og Pleistocæn · Se mere »

Saale-istiden

Beringgletsjeren, "istid" i Alaska i dag. Saale-istiden (udtales, ikke), Illinoian (i Nordamerika) eller Riß-istiden (i Alperne) er den næstsidste istid, som begyndte for cirka 386.000 år siden.

Holsten-mellemistiden og Saale-istiden · Istid og Saale-istiden · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Holsten-mellemistiden og Istid

Holsten-mellemistiden har 15 relationer, mens Istid har 48. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 14.29% = 9 / (15 + 48).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Holsten-mellemistiden og Istid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: