Homøostase og Nyre

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Homøostase og Nyre

Homøostase vs. Nyre

Cykling er et godt eksempel på homøostase. Se, hvordan cyklisten til venstre genskaber balancen ved at læne kroppen lidt til venstre, mens han vrider forhjulet en smule til højre. Kunsten - som alle cyklister måtte lære - er at undgå ''for'' voldsomme, negative feedback-justeringer, som blot vil medføre, at man vælter til den modsatte side. Homøostase er et begreb, der betyder “balance” eller “ligevægt”. Nyren1.Nyremarv (lat. medulla renalis) 2.Interlobulære arterier 3. Nyrearterien (lat. a. renalis) 4. Nyrevene (v. renalis)5. Nyreåbning (lat. hilum renale)6. Nyrebækken (lat. pelvis renalis)7. Urinleder (ureter) 8. Calices minores 9. Nyrekapsel (lat. capsula fibrosa)10.Nedre nyrepol 11. Øvre nyrepol12. Interlobulære vener13.Nyrebarken (lat. cortex renalis)14. Interlobære arterier og vener (lat. aa. et vv. interlobares)15. Nyrepyramidepapil (lat. papilla renalis)17. Columna renalis Nyren (lat. renes, græsk. nephros, deraf nefrologi) er en livsnødvendig del af kroppen og dennes urinvej (processen hvor kroppen renser blodet mm.). Normalt har et menneske to nyrer.

Bugspytkirtel

Placeringen af bugspytkirtlen Spiserør Mellemgulv Mave Lever Galdeblære Tolvfingertarm '''Bugspytskirtel''' Milt Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner.

Bugspytkirtel og Homøostase · Bugspytkirtel og Nyre · Se mere »

Krop

Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.

Homøostase og Krop · Krop og Nyre · Se mere »

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Homøostase og Organisme · Nyre og Organisme · Se mere »

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.

Homøostase og PH · Nyre og PH · Se mere »