Humlesneglebælg og Liden klokke

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Humlesneglebælg og Liden klokke

Humlesneglebælg vs. Liden klokke

Humlesneglebælg (Medicago lupulina), også skrevet humle-sneglebælg, er en nedliggende, 10-30 cm lang urt, der vokser vildt på f.eks. Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Humlesneglebælg · Art og Liden klokke · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Humlesneglebælg · Biotop og Liden klokke · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Humlesneglebælg · Blad (plantedel) og Liden klokke · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Humlesneglebælg · Bladrand og Liden klokke · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bladstilling og Humlesneglebælg · Bladstilling og Liden klokke · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Humlesneglebælg · Blomst og Liden klokke · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Humlesneglebælg · Blomstring (botanik) og Liden klokke · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Carl von Linné og Humlesneglebælg · Carl von Linné og Liden klokke · Se mere »

Centralasien

Centralasien er et område i Asien.

Centralasien og Humlesneglebælg · Centralasien og Liden klokke · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Humlesneglebælg · Danmark og Liden klokke · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Humlesneglebælg · Dækfrøede planter og Liden klokke · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Humlesneglebælg · Europa og Liden klokke · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Humlesneglebælg · Frugt og Liden klokke · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Humlesneglebælg og Jord · Jord og Liden klokke · Se mere »

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Humlesneglebælg og Overdrev · Liden klokke og Overdrev · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Humlesneglebælg og Planter · Liden klokke og Planter · Se mere »

Rød svingel

Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.

Humlesneglebælg og Rød svingel · Liden klokke og Rød svingel · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Humlesneglebælg og Rod (plantedel) · Liden klokke og Rod (plantedel) · Se mere »

September

September er årets niende måned.

Humlesneglebælg og September · Liden klokke og September · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Humlesneglebælg og Stængel · Liden klokke og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Humlesneglebælg og Tokimbladede · Liden klokke og Tokimbladede · Se mere »