Ligheder mellem Humus og Jordbundsbiologi
Humus og Jordbundsbiologi har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Bakterier, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Calciumcarbonat, Gren (plantedel), Jord, Kompostering, Muld, Regnorme, Rod (plantedel), Svampe.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Bakterier og Humus · Bakterier og Jordbundsbiologi ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Humus · Bark (plantedel) og Jordbundsbiologi ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Humus · Blad (plantedel) og Jordbundsbiologi ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Humus · Calciumcarbonat og Jordbundsbiologi ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Humus · Gren (plantedel) og Jordbundsbiologi ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Humus og Jord · Jord og Jordbundsbiologi ·
Kompostering
Kompostbunke med haveaffald Førne - her blade og bark - er udgangsmaterialet for al kompostering. Kompostbunke. Kompostering kaldes den proces, hvor man bevidst fremskynder og styrer nedbrydningen af organisk stof.
Humus og Kompostering · Jordbundsbiologi og Kompostering ·
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Humus og Muld · Jordbundsbiologi og Muld ·
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Humus og Regnorme · Jordbundsbiologi og Regnorme ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Humus og Rod (plantedel) · Jordbundsbiologi og Rod (plantedel) ·
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Humus og Jordbundsbiologi
- Hvad de har til fælles Humus og Jordbundsbiologi
- Ligheder mellem Humus og Jordbundsbiologi
Sammenligning mellem Humus og Jordbundsbiologi
Humus har 24 relationer, mens Jordbundsbiologi har 113. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 8.03% = 11 / (24 + 113).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Humus og Jordbundsbiologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: