Humus og Jordbundsforhold

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Humus og Jordbundsforhold

Humus vs. Jordbundsforhold

Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper. Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Bakterier og Humus · Bakterier og Jordbundsforhold · Se mere »

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Calciumcarbonat og Humus · Calciumcarbonat og Jordbundsforhold · Se mere »

Erosion

Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.

Erosion og Humus · Erosion og Jordbundsforhold · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Humus og Jord · Jord og Jordbundsforhold · Se mere »

Jordkolloid

I jordbunden findes der nogle stoffer, der er kolloide: Ler og humus.

Humus og Jordkolloid · Jordbundsforhold og Jordkolloid · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Humus og Kuldioxid · Jordbundsforhold og Kuldioxid · Se mere »

Ler

Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.

Humus og Ler · Jordbundsforhold og Ler · Se mere »

Morr

Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.

Humus og Morr · Jordbundsforhold og Morr · Se mere »

Muld

Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.

Humus og Muld · Jordbundsforhold og Muld · Se mere »

Regnorme

Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.

Humus og Regnorme · Jordbundsforhold og Regnorme · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Humus og Rod (plantedel) · Jordbundsforhold og Rod (plantedel) · Se mere »

Sten og jordtyper

Ingen beskrivelse.

Humus og Sten og jordtyper · Jordbundsforhold og Sten og jordtyper · Se mere »

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Humus og Svampe · Jordbundsforhold og Svampe · Se mere »