Ligheder mellem Hvid næbfrø og Kongebregne (art)
Hvid næbfrø og Kongebregne (art) har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Biotop, Blad (plantedel), Carl von Linné, Danmark, Klokkelyng, Mose, Mosebølle (plante), Planter, Rod (plantedel), Rosmarinlyng (art), Rundbladet soldug, Tranebær (plante), Tuekæruld, Vibefedt (plante).
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Hvid næbfrø · Biotop og Kongebregne (art) ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Hvid næbfrø · Blad (plantedel) og Kongebregne (art) ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Hvid næbfrø · Carl von Linné og Kongebregne (art) ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Hvid næbfrø · Danmark og Kongebregne (art) ·
Klokkelyng
Klokkelyng (Erica tetralix), ofte skrevet klokke-lyng, er en 10-25 cm høj, stedsegrøn dværgbusk med en tuet og lidt ranglet vækstform.
Hvid næbfrø og Klokkelyng · Klokkelyng og Kongebregne (art) ·
Mose
sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.
Hvid næbfrø og Mose · Kongebregne (art) og Mose ·
Mosebølle (plante)
Mosebølle (Vaccinium uliginosum) er en 10-80 cm høj dværgbusk, der i Danmark oftest vokser på mager bund i heder.
Hvid næbfrø og Mosebølle (plante) · Kongebregne (art) og Mosebølle (plante) ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Hvid næbfrø og Planter · Kongebregne (art) og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Hvid næbfrø og Rod (plantedel) · Kongebregne (art) og Rod (plantedel) ·
Rosmarinlyng (art)
Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) er en 10-30 cm høj dværgbusk, der vokser i tørvemoser.
Hvid næbfrø og Rosmarinlyng (art) · Kongebregne (art) og Rosmarinlyng (art) ·
Rundbladet soldug
Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) er en 10-15 cm høj kødædende plante, der vokser i hedemoser og højmoserSigne Frederiksen et al., Dansk flora, 2.
Hvid næbfrø og Rundbladet soldug · Kongebregne (art) og Rundbladet soldug ·
Tranebær (plante)
Tranebær (Vaccinium oxycoccus) er en 4-8 centimeter høj dværgbusk med krybende trådtynde grene.
Hvid næbfrø og Tranebær (plante) · Kongebregne (art) og Tranebær (plante) ·
Tuekæruld
Tuekæruld (Eriophorum vaginatum), også skrevet Tue-Kæruld, er et 10-30 cm højt halvgræs med en tuedannende vækst.
Hvid næbfrø og Tuekæruld · Kongebregne (art) og Tuekæruld ·
Vibefedt (plante)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris), også kaldt Almindelig Vibefedt, er en kødædende plante i blærerod-familien.
Hvid næbfrø og Vibefedt (plante) · Kongebregne (art) og Vibefedt (plante) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Hvid næbfrø og Kongebregne (art)
- Hvad de har til fælles Hvid næbfrø og Kongebregne (art)
- Ligheder mellem Hvid næbfrø og Kongebregne (art)
Sammenligning mellem Hvid næbfrø og Kongebregne (art)
Hvid næbfrø har 56 relationer, mens Kongebregne (art) har 37. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 15.05% = 14 / (56 + 37).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Hvid næbfrø og Kongebregne (art). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: