Ligheder mellem Hvid okseøje og Liden skjaller
Hvid okseøje og Liden skjaller har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Eng, Europa, Frugt, Jord, Kaukasus, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede, Urt.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Hvid okseøje · Art og Liden skjaller ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Hvid okseøje · Biotop og Liden skjaller ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Hvid okseøje · Blad (plantedel) og Liden skjaller ·
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladformer og Hvid okseøje · Bladformer og Liden skjaller ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Hvid okseøje · Bladrand og Liden skjaller ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Hvid okseøje · Bladstilling og Liden skjaller ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Hvid okseøje · Blomst og Liden skjaller ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Hvid okseøje · Blomstring (botanik) og Liden skjaller ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Hvid okseøje · Danmark og Liden skjaller ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Hvid okseøje · Dækfrøede planter og Liden skjaller ·
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Eng og Hvid okseøje · Eng og Liden skjaller ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Hvid okseøje · Europa og Liden skjaller ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Hvid okseøje · Frugt og Liden skjaller ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Hvid okseøje og Jord · Jord og Liden skjaller ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Hvid okseøje og Kaukasus · Kaukasus og Liden skjaller ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Hvid okseøje og Overdrev · Liden skjaller og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Hvid okseøje og Planter · Liden skjaller og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Hvid okseøje og Rod (plantedel) · Liden skjaller og Rod (plantedel) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Hvid okseøje og Stængel · Liden skjaller og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Hvid okseøje og Tokimbladede · Liden skjaller og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Hvid okseøje og Liden skjaller
- Hvad de har til fælles Hvid okseøje og Liden skjaller
- Ligheder mellem Hvid okseøje og Liden skjaller
Sammenligning mellem Hvid okseøje og Liden skjaller
Hvid okseøje har 52 relationer, mens Liden skjaller har 59. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 18.92% = 21 / (52 + 59).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Hvid okseøje og Liden skjaller. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: