Ligheder mellem Høj sødgræs og Lysesiv
Høj sødgræs og Lysesiv har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Art, August, Blad (plantedel), Blåtop (art), Blomst, Blomstring (botanik), Bukkeblad (art), Danmark, Dækfrøede planter, Enkimbladede, Februar, Frø (plantedel), Græs-ordenen, Jord, Kragefod, Næringsstof (plantenæring), Planter, Rod (plantedel), Smalbladet kæruld, Stængel, Sværtevæld.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Høj sødgræs · Art og Lysesiv ·
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
August og Høj sødgræs · August og Lysesiv ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Høj sødgræs · Blad (plantedel) og Lysesiv ·
Blåtop (art)
Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.
Blåtop (art) og Høj sødgræs · Blåtop (art) og Lysesiv ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Høj sødgræs · Blomst og Lysesiv ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Høj sødgræs · Blomstring (botanik) og Lysesiv ·
Bukkeblad (art)
Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er en 15-30 cm høj, flerårig urt med hvide blomster, der vokser fladedækkende i lavvandede vandområder eller på meget fugtige enge.
Bukkeblad (art) og Høj sødgræs · Bukkeblad (art) og Lysesiv ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Høj sødgræs · Danmark og Lysesiv ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Høj sødgræs · Dækfrøede planter og Lysesiv ·
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Enkimbladede og Høj sødgræs · Enkimbladede og Lysesiv ·
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Februar og Høj sødgræs · Februar og Lysesiv ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Høj sødgræs · Frø (plantedel) og Lysesiv ·
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Græs-ordenen og Høj sødgræs · Græs-ordenen og Lysesiv ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Høj sødgræs og Jord · Jord og Lysesiv ·
Kragefod
''Comarum palustre'' Kragefod (Comarum palustre) er en 30-80 cm høj urt, der vokser i Danmark vokser f.eks.
Høj sødgræs og Kragefod · Kragefod og Lysesiv ·
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Høj sødgræs og Næringsstof (plantenæring) · Lysesiv og Næringsstof (plantenæring) ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Høj sødgræs og Planter · Lysesiv og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Høj sødgræs og Rod (plantedel) · Lysesiv og Rod (plantedel) ·
Smalbladet kæruld
Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm høj halvgræs, der vokser i højmoser, heder, væld, hængesække og våde enge.
Høj sødgræs og Smalbladet kæruld · Lysesiv og Smalbladet kæruld ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Høj sødgræs og Stængel · Lysesiv og Stængel ·
Sværtevæld
Sværtevæld (Lycopus europaeus) er en 20-100 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Høj sødgræs og Lysesiv
- Hvad de har til fælles Høj sødgræs og Lysesiv
- Ligheder mellem Høj sødgræs og Lysesiv
Sammenligning mellem Høj sødgræs og Lysesiv
Høj sødgræs har 63 relationer, mens Lysesiv har 48. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 18.92% = 21 / (63 + 48).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Høj sødgræs og Lysesiv. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: