Høj sødgræs og Mannasødgræs

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Høj sødgræs og Mannasødgræs

Høj sødgræs vs. Mannasødgræs

Høj sødgræs (Glyceria maxima) er en op til 2 meter høj, flerårig græsart med en kraftig, opret vækst. Mannasødgræs (Glyceria fluitans), ofte skrevet manna-sødgræs, er en op til 1 meter høj, kraftigt voksende græsart med en krybende vækst, i roligt vand med svømmende blade.

Aks (plante)

''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.

Aks (plante) og Høj sødgræs · Aks (plante) og Mannasødgræs · Se mere »

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.

Anatolien og Høj sødgræs · Anatolien og Mannasødgræs · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Høj sødgræs · Art og Mannasødgræs · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Høj sødgræs · Biotop og Mannasødgræs · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Høj sødgræs · Blad (plantedel) og Mannasødgræs · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Høj sødgræs · Bladrand og Mannasødgræs · Se mere »

Blåtop (art)

Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.

Blåtop (art) og Høj sødgræs · Blåtop (art) og Mannasødgræs · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Høj sødgræs · Blomst og Mannasødgræs · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Høj sødgræs · Blomstring (botanik) og Mannasødgræs · Se mere »

Bredbladet dunhammer

Bredbladet dunhammer (Typha latifolia) er en mellem 1 og 2,5 meter høj sumpplante, der vokser ved søer og vandløb.

Bredbladet dunhammer og Høj sødgræs · Bredbladet dunhammer og Mannasødgræs · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Høj sødgræs · Danmark og Mannasødgræs · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Høj sødgræs · Dækfrøede planter og Mannasødgræs · Se mere »

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Enkimbladede og Høj sødgræs · Enkimbladede og Mannasødgræs · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Høj sødgræs · Europa og Mannasødgræs · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Februar og Høj sødgræs · Februar og Mannasødgræs · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Høj sødgræs · Frø (plantedel) og Mannasødgræs · Se mere »

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Græs-familien og Høj sødgræs · Græs-familien og Mannasødgræs · Se mere »

Græs-ordenen

Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.

Græs-ordenen og Høj sødgræs · Græs-ordenen og Mannasødgræs · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Høj sødgræs og Jord · Jord og Mannasødgræs · Se mere »

Juli

Juli er årets syvende måned.

Høj sødgræs og Juli · Juli og Mannasødgræs · Se mere »

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Høj sødgræs og Kaukasus · Kaukasus og Mannasødgræs · Se mere »

Lysesiv

Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.

Høj sødgræs og Lysesiv · Lysesiv og Mannasødgræs · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Høj sødgræs og Planter · Mannasødgræs og Planter · Se mere »

Plantesamfund

Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Høj sødgræs og Plantesamfund · Mannasødgræs og Plantesamfund · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Høj sødgræs og Rod (plantedel) · Mannasødgræs og Rod (plantedel) · Se mere »

Sødgræs

Slægten Sødgræs (Glyceria) er udbredt med ca.

Høj sødgræs og Sødgræs · Mannasødgræs og Sødgræs · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Høj sødgræs og Stængel · Mannasødgræs og Stængel · Se mere »

Tuekæruld

Tuekæruld (Eriophorum vaginatum), også skrevet Tue-Kæruld, er et 10-30 cm højt halvgræs med en tuedannende vækst.

Høj sødgræs og Tuekæruld · Mannasødgræs og Tuekæruld · Se mere »