Høstlyng og Hedelyng

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Høstlyng og Hedelyng

Høstlyng vs. Hedelyng

Høst-Lyng (Erica vagans) er en stedsegrøn dværgbusk med pudeformet vækst og nedliggende eller helt oprette skud. Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Høstlyng · Bark (plantedel) og Hedelyng · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Høstlyng · Blad (plantedel) og Hedelyng · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Høstlyng · Blomst og Hedelyng · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Høstlyng · Danmark og Hedelyng · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Høstlyng · Dækfrøede planter og Hedelyng · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Høstlyng · Frø (plantedel) og Hedelyng · Se mere »

Halvbusk

Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.

Høstlyng og Halvbusk · Halvbusk og Hedelyng · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Høstlyng og Knop (plantedel) · Hedelyng og Knop (plantedel) · Se mere »

Lyng-familien

Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.

Høstlyng og Lyng-familien · Hedelyng og Lyng-familien · Se mere »

Lyng-ordenen

Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.

Høstlyng og Lyng-ordenen · Hedelyng og Lyng-ordenen · Se mere »

Mykorrhiza

Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.

Høstlyng og Mykorrhiza · Hedelyng og Mykorrhiza · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Høstlyng og Planter · Hedelyng og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Høstlyng og Rod (plantedel) · Hedelyng og Rod (plantedel) · Se mere »

Stedsegrøn

Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.

Høstlyng og Stedsegrøn · Hedelyng og Stedsegrøn · Se mere »

Symbiose

Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.

Høstlyng og Symbiose · Hedelyng og Symbiose · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Høstlyng og Tokimbladede · Hedelyng og Tokimbladede · Se mere »