Høsttidløs og Kranslilje

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Høsttidløs og Kranslilje

Høsttidløs vs. Kranslilje

Høsttidløs (Colchicum autumnale), ofte skrevet høst-tidløs, er en staude med en spinkel, tueformet vækst. Kranslilje (Lilium martagon), ofte skrevet krans-lilje, også kaldet martagon-lilje er en plante af Lilje-familien med en stiv, opret vækst.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Høsttidløs · Art og Kranslilje · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Høsttidløs · Biotop og Kranslilje · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Høsttidløs · Blad (plantedel) og Kranslilje · Se mere »

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Bladformer og Høsttidløs · Bladformer og Kranslilje · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bladstilling og Høsttidløs · Bladstilling og Kranslilje · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Høsttidløs · Blomst og Kranslilje · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Høsttidløs · Blomstring (botanik) og Kranslilje · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Høsttidløs · Dækfrøede planter og Kranslilje · Se mere »

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Eng og Høsttidløs · Eng og Kranslilje · Se mere »

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Enkimbladede og Høsttidløs · Enkimbladede og Kranslilje · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Høsttidløs · Frø (plantedel) og Kranslilje · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Høsttidløs og Jord · Jord og Kranslilje · Se mere »

Lilje-ordenen

Lilje-ordenen (Liliales) har gennemgået en del korrektioner efter de nyeste, fylogenetiske undersøgelser af grønkorn-DNA.

Høsttidløs og Lilje-ordenen · Kranslilje og Lilje-ordenen · Se mere »

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Høsttidløs og Næringsstof (plantenæring) · Kranslilje og Næringsstof (plantenæring) · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Høsttidløs og Planter · Kranslilje og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Høsttidløs og Rod (plantedel) · Kranslilje og Rod (plantedel) · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Høsttidløs og Staude · Kranslilje og Staude · Se mere »