Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Iapetushavet og Karbon (geologi)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Iapetushavet og Karbon (geologi)

Iapetushavet vs. Karbon (geologi)

Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden). Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Ligheder mellem Iapetushavet og Karbon (geologi)

Iapetushavet og Karbon (geologi) har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Arkæikum, Æon, Æra (geologi), Devon (geologi), Gondwanaland, Hadal, Jordens historie, Jura (geologi), Kambrium, Kænozoikum, Kridt (geologisk periode), Laurasien, Mesozoikum, Neogen, Ordovicium, Palæogen, Pangæa, Perm (geologi), Phanerozoikum, Prækambrium, Proterozoikum, Silur, Trias.

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Arkæikum og Iapetushavet · Arkæikum og Karbon (geologi) · Se mere »

Æon

En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.

Æon og Iapetushavet · Æon og Karbon (geologi) · Se mere »

Æra (geologi)

En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.

Æra (geologi) og Iapetushavet · Æra (geologi) og Karbon (geologi) · Se mere »

Devon (geologi)

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.

Devon (geologi) og Iapetushavet · Devon (geologi) og Karbon (geologi) · Se mere »

Gondwanaland

En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Gondwanaland ses mod syd. Det sydlige superkontinent Gondwanaland omfattede det meste af de landmasser der i dag udgør kontinenterne på den sydlige halvkugle, deriblandt Antarktis, Sydamerika, Afrika, Madagaskar, Indien, Australien, Ny Guinea og New Zealand.

Gondwanaland og Iapetushavet · Gondwanaland og Karbon (geologi) · Se mere »

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Hadal og Iapetushavet · Hadal og Karbon (geologi) · Se mere »

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Iapetushavet og Jordens historie · Jordens historie og Karbon (geologi) · Se mere »

Jura (geologi)

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.

Iapetushavet og Jura (geologi) · Jura (geologi) og Karbon (geologi) · Se mere »

Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Iapetushavet og Kambrium · Kambrium og Karbon (geologi) · Se mere »

Kænozoikum

Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Iapetushavet og Kænozoikum · Kænozoikum og Karbon (geologi) · Se mere »

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Iapetushavet og Kridt (geologisk periode) · Karbon (geologi) og Kridt (geologisk periode) · Se mere »

Laurasien

Laurasien ses mod nord. Laurasien var et superkontinent, der bestod af de senere kontinenter Nordamerika og Eurasien (dvs. landmassen der udgør Europa og Asien).

Iapetushavet og Laurasien · Karbon (geologi) og Laurasien · Se mere »

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Iapetushavet og Mesozoikum · Karbon (geologi) og Mesozoikum · Se mere »

Neogen

Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.

Iapetushavet og Neogen · Karbon (geologi) og Neogen · Se mere »

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Iapetushavet og Ordovicium · Karbon (geologi) og Ordovicium · Se mere »

Palæogen

''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.

Iapetushavet og Palæogen · Karbon (geologi) og Palæogen · Se mere »

Pangæa

Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.

Iapetushavet og Pangæa · Karbon (geologi) og Pangæa · Se mere »

Perm (geologi)

Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.

Iapetushavet og Perm (geologi) · Karbon (geologi) og Perm (geologi) · Se mere »

Phanerozoikum

Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.

Iapetushavet og Phanerozoikum · Karbon (geologi) og Phanerozoikum · Se mere »

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Iapetushavet og Prækambrium · Karbon (geologi) og Prækambrium · Se mere »

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Iapetushavet og Proterozoikum · Karbon (geologi) og Proterozoikum · Se mere »

Silur

Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.

Iapetushavet og Silur · Karbon (geologi) og Silur · Se mere »

Trias

''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.

Iapetushavet og Trias · Karbon (geologi) og Trias · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Iapetushavet og Karbon (geologi)

Iapetushavet har 79 relationer, mens Karbon (geologi) har 45. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 18.55% = 23 / (79 + 45).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Iapetushavet og Karbon (geologi). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: