Indholdsfortegnelse
306 relationer: Académie des sciences, Acetone, Acetylen, Adenin, Adenosindifosfat, Adenosintrifosfat, Aerob organisme, Aerob respiration, Affinitet, Aldehyd, Alexander von Humboldt, Alkohol (stofklasse), Allotropi, Aluminium, Aluminiumoxid, Amedeo Avogadro, Amerikansk fodbold, Amid (funktionel gruppe), Aminosyre, Anaerobisk organisme, Antimon, Antoine Lavoisier, Apollo 1, Apollo-programmet, Arkæer, Asfalt, Atommasse, Atomnummer, Atomteori, Auburn (Massachusetts), Avogadros lov, Åndedræt, Bakterier, Bauxit, Båndet jernformation, Bemandet rummission, Benzin, Betahenfald, Biomolekyle, Biosfære, Bløddyr, Brændstof, Brint, Brintoverilte, Calcium, Calciumfosfat, Californien, Carbon, Carbonylgruppe, Carboxylsyre, ... Expand indeks (256 mere) »
- Chalcogener
Académie des sciences
Ludvig den 14. på besøg hos akademiet. Tegning af Sebastien Le Clerc, 1671. Académie des sciences (dansk: Videnskabernes Akademi) er et fransk naturvidenskabeligt akademi, der blev grundlagt af Ludvig 14. i 1666 efter forslag fra Jean-Baptiste Colbert.
Se Ilt og Académie des sciences
Acetone
Acetone er den simplest mulige keton og bruges bl.a. som et opløsningsmiddel for lakker og harpikser.
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Adenin
Adenins kemiske struktur Adenin (C5H5N5) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Adenosindifosfat
Den kemiske struktur af adenosindifosfat Adenosindifosfat (ADP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt to fosfatenheder bundet til riboseenhedens 5'-position via fosfatesterbindinger.
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Aerob organisme
Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten.
Aerob respiration
Aerob respiration er respiration som foregår under forbrug af ilt.
Affinitet
Affinitet er et filosofisk begreb der antyder et væsensslægtskab imellem to størrelser.
Aldehyd
Et aldehyd er både betegnelsen for den organiske funktionelle gruppe bestående af en carbonylgruppe, som er bundet til et H-atom (RCHO) og til en gruppe, der enten kan være endnu et H-atom eller et organisk radikal, og kemiske forbindelser, der indeholder en sådan gruppe.
Alexander von Humboldt
Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander friherre von Humboldt (født 14. september 1769 på Tegel Schloss uden for Berlin, død 6. maj 1859 i Oranienburger strasse i Berlin) var en tysk naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende, som i kraft af sin omhyggelige arbejdsmetode grundlagde geografien som empirisk videnskab, især den fysiske geografi og biogeografien (videnskaben om levende organismers geografiske udbredelse), samt geofysikken.
Se Ilt og Alexander von Humboldt
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Se Ilt og Alkohol (stofklasse)
Allotropi
Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Aluminiumoxid
Aluminiumoxid. Aluminiumoxid er en kemisk forbindelse som består af aluminium og oxygen med molekylformlen Al2O3.
Amedeo Avogadro
''Mémoire'' Amedeo Avogadro (født 9. august 1776, død 9. juli 1856) var en italiensk kemiker.
Amerikansk fodbold
Kamp mellem Colorado State University og Air Force Academy. Amerikansk fodbold (også kaldet amerikansk/American football, europæisk fodbold hedder soccer i USA) er en sportsgren videreudviklet fra rugby.
Amid (funktionel gruppe)
Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et N-atom.
Se Ilt og Amid (funktionel gruppe)
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Anaerobisk organisme
Anaerob kommer af græsk an.
Se Ilt og Anaerobisk organisme
Antimon
Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.
Antoine Lavoisier
Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).
Apollo 1
Apollo 1 var en amerikansk rumkapsel, der blev ødelagt af en brand d. 27. januar 1967 på startrampen under en øvelse.
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Asfalt
Skader i asfalt på en vej. Asfalt består af en nøje sammensat blanding af stenmaterialer bundet sammen af bindemidlet "Bitumen".
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Atomteori
I kemi og fysik er atomteori en videnskabelig teori om stofs egenskaber, der siger, at stof består af diskrete enheder kaldet atomer.
Auburn (Massachusetts)
Rådhuset i Auburn. Auburn er en by i Worcester County, Massachusetts, USA.
Se Ilt og Auburn (Massachusetts)
Avogadros lov
Avogadros lov er en eksperimentel gaslov, postuleret af Amedeo Avogadro, som forbinder volumen af en gas til dens stofmængde.
Åndedræt
Den menneskelige respiration Åndedrættet eller respirationen er den proces, hvorved luften udskiftes i lungerne.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Bauxit
Bauxit Bauxit er en aluminiummalm, der overvejende består af aluminiummineralet hydrargillit Al(OH)3, böhmit og diaspor AlOOH, og i mindre omfang af jernoxiderne hæmatit og goethit, lermineralet kaolinit og i ringe omfang af anatas TiO2.
Båndet jernformation
Båndet jernformation (også båndet jernstensformation, båndede jernaflejringer, båndet jernmalm, forkortet til BIF fra engelsk banded ironstone formations eller banded iron formations) er distinkte enheder af sedimentære bjergarter, som næsten altid er fra superæonen Prækambrium.
Se Ilt og Båndet jernformation
Bemandet rummission
Challenger i 1984. En bemandet rummission er en mission i rummet, hvor der er mennesker om bord.
Benzin
Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Biomolekyle
alfahelicer. Dette protein var det første, man fik løst strukturen af med røntgenkrystallografi, hvilket blev foretaget af Max Perutz og John Kendrew i 1958, hvorefter de modtog Nobelprisen i kemi for deres arbejde. Et biomolekyle er et molekyle, der forekommer naturligt i levende organismer.
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Bløddyr
Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Ilt og Brint
Brintoverilte
Brintoverilte (H2O2, hydrogenperoxid) er den simpleste peroxid (stoffer med oxygen-oxygen enkeltbinding) og en stærk oxidant.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calciumfosfat
Calciumfosfat eller calciumphosphat (Kemisk Ordbog) har sumformlen: Ca3(PO4)2.
Californien
Californien (tidligere på dansk Kalifornien, engelsk: California) er den mest folkerige delstat i USA.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carbonylgruppe
Carbonyl I organisk kemi er en carbonylgruppe en funktionel gruppe, der består af et carbonatom dobbeltbundet til et iltatom (se figuren til højre).
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Carl von Linde
Carl Paul Gottfried von Linde (født 11. juni 1842, død 16. november 1934) var en tysk professor i ingeniørvidenskab, som opfandt den mekaniske køling (køleskab).
Carl Wilhelm Scheele
Scheeles apotek og bolig i Köping. Carl Wilhelm Scheele (født 9. december 1742 i Stralsund, død 21. maj 1786 i Köping) var en svensk kemiker.
Se Ilt og Carl Wilhelm Scheele
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Centimeter
Målebånd inddelt i centimeter med samtidig angivelse af millimeter Centimeter (SI-symbol cm og staves internationalt centrimetre, som også Bureau International des Poids et Mesures bruger) er en måleenhed til måling af længde i SI-/metersystemet, der er det samme som en hundredendedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed for måling af længde.
Centralnervesystemet
(1) Hjernen (2) Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) (3) Rygmarven Centralnervesystemet (CNS) er en del af nervesystemet der inddeles i cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), diencephalon (mellemhjernen), mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen), medulla oblongata (den forlængede marv) og medulla spinalis (rygmarven).
Se Ilt og Centralnervesystemet
Citronsyre
Citronsyres strukturformel. Citronsyre er en middelstærk, trivalent syre med formlen C6H8O7.
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Cofaktor
Succinatdehydrogenase med cofaktoren hæm bundet til sig. Den store halvgennemsigtige kugle indikerer placeringen af jernionen. En cofaktor (somme tider også kofaktor) er et ikke-protein kemisk forbindelse, der er bundet (enten tæt eller løst) til et enzym og er nødvendig for katalyse.
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
Den Danske Ordbog
Den Danske Ordbog er en ordbog i seks bind over det danske sprog fra ca.
Destillation
Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.
Detonation
En detonation er en eksplosion, hvor eksplosionsgasserne udvider sig med en hastighed, som overstiger lydens.
Diatomisk molekyle
Diatomiske molekyler er molekyler, der kun findes naturligt i par, fordi de sætter sig sammen.
Diethylether
Diethylether eller diætylæter er en æter, altså et organisk stof med formlen.
Diffusion
Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.
Dimethylformamid
Dimethylformamid er en organisk forbindelse med sumformlen (CH3)2NC(O)H.
Dimethylsulfoxid
Dimethylsulfoxid (DMSO) er en organisk svovlforbindelse med molekylformlen (CH3)2SO.
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Se Ilt og Dipol
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Se Ilt og DNA
Dykning
Ældre dykkerhjelm. Dykning er en aktivitet, som foregår under vandet og kan foretages af personer iført særligt udstyr (dykkere), personer uden udstyr (fridykkere fx perlefiskere), undervandsbåde og dykkerklokker til militært og videnskabeligt brug.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Se Ilt og Dyr
Edderkopper
Edderkopper (latin: Araneae) er karakteriseret ved at have en todelt krop, otte ben, spindevorter og giftkirtler.
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Eddikesyreanhydrid
--> |- | R-sætninger |,, |- | S-sætninger |,,, |- | Flammepunkt | 54 °C |- | RTECS | AK1925000 |- egenskaber | ''n'', εr, etc.
Eksplosion
Eksplosioner En eksplosion er en hastig udvidelse af gasser, forårsaget af enten frigivelse af et overtryk eller en forbrænding.
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Se Ilt og Elektromagnetiske spektrum
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Enzym
date.
Se Ilt og Enzym
Ester (kemi)
Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige. En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre.
Ethen
Strukturformel for Ethen. Ethen er en farveløs gasart med formlen C2H4 (dvs. H2C.
Se Ilt og Ethen
Ethylacetat
Ethylacetat (systematisk navn ethylethanoat, forkortet EtOAc) er en organisk forbindelse med formlen CH3-COO-CH2-CH3 (sumformel C4H8O2).
Ethylenoxid
Ethylenoxid (anbefalet IUPAC-navn: oxiran) er en organisk forbindelse med kemisk formel.
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Eutrofiering
Eutrofiering i Potomacfloden, der ses ved det grønne vand, der skyldes opblomstring af cyanobacteria. Eutrofiering er dannet ud fra de græske ord eu.
Exoskelet
En cikade udskifter sit exoskelet. En voksen ørentvist med unger uden exoskelet. Exoskelet er betegnelsen for et mekanisk, stivgørende strukturelement, der sidder uden på en organisme i stedet for indeni.
Exoterm
En exoterm reaktion er en kemisk reaktion hvorved varme/energi udvikles.
Fedtsyre
Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.
Fenol
Fenol Fenol (af græsk phainein.
Se Ilt og Fenol
Flogiston-teorien
Johan Joachim Becher introducerede flogiston-teorien Flogiston-teorien eller Flogistisk kemi er en forældet videnskabelig teori fra 1667 indført af den tyske alkymist Johann Joachim Becher (1635-1682), der introducerede det ild-lignende element og kaldte det flogiston.
Fluor
Fluor er det 9.
Se Ilt og Fluor
Fluorescens
Fluorescerende sten og mineraler udsender synligt lys ved bestråling med ultraviolet lys Den kemiske struktur af matlaline, det fluorescerende stof i det mexikanske træ ''Eysenhardtia polystachya'' Fluorescens eller Fotoluminescens (eng. Photoluminiscense) er en form for luminiscens, hvor et stof (en transducer, en fluorofor) optager energi i form af stråling og genudsender energien som synligt lys.
Flyvemaskine
En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).
Forbrænding
Forbrænding med flammedannelse. Forbrænding kan også foregå uden flammedannelse. Forbrænding er en exoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et andet stof.
Forbrændingsmotor
Forbrændingsmotor, er en maskine, eksempelvis en stempelmotor i hvis cylindre en blanding af brændstof og luft forbrændes og derved frembringer et tryk, som bevæger maskinens stempler.
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Formaldehyd
Formaldehyd (IUPAC navn: methanal) er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder.
Forrådnelse
fersken i forrådnelse Forrådnelse er den proces, der foregår, når dødt organisk materiale rådner, dvs.
Fosfat
Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Se Ilt og Fossilt brændstof og brændsel
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Ilt og Foton
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Gasflaske
Butangas på flaske En gasflaske er en beholder, der er beregnet til at rumme stoffer, der er gasser ved normal temperatur og tryk ("Standard temperature and pressure" (STP)), og som er komprimeret og bliver opbevaret på flasker af stål, rustfrit stål, aluminium eller kompositmaterialer.
Georg Ernst Stahl
Georg Ernst Stahl (født 22. oktober 1660, død 24. maj 1734 i Berlin) var en tysk kemiker og læge.
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Glycerin
Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Grønalger
Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Grill
Grill med mandarin-marineret kød på spyd. Grill med forskellige kødvarer. Hakkebøffer på grill. En traditionel grill er en anordning til tilberedning af fødevarer ved stegning.
Se Ilt og Grill
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Se Ilt og Gruppe (periodiske system)
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Hæmatit
En klump hematit Hæmatit (også skrevet hematit og kaldet jernglans eller blodsten) (af græsk αιματoεις (haimatoeis), der betyder blodig) er et mineral af typen jernoxid med formel Fe2O3.
Hæmocyanin
Hæmocyanin er blåt kobberholdige oxygen transporterende proteiner som kan findes i blodet (extracellulært) hos bløddyr og leddyr.
Hæmoglobin
Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hjerteinsufficiens
Hjerteinsufficiens eller hjertesvigt er et klinisk syndrom, hvor hjertets pumpeevne er nedsat og kroppens behov for blodgennemstrømning ikke bliver opfyldt.
Hummer
Hummeren (Homarus gammarus) er et tibenet krebsdyr, der er udbredt langs Europas kyster, især langs den norske kyst og i Nordsøen.
Humphry Davy
Humphry Davy (født 17. december 1778, død 29. maj 1829) var en britisk kemiker, der studerede virkningerne af elektrisk strøm i kemiske forbindelser.
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Hydrogenbinding
kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.
Hyperbarisk oxygenterapi
En patient modtager hyperbarisk oxygenterapi Hyperbarisk oxygenterapi er den medicinske brug af oxygen ved højere niveauer end atmosfærisk tryk.
Se Ilt og Hyperbarisk oxygenterapi
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Se Ilt og Ild
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Ilt og Ilt
Iltforgiftning
Iltforgiftning opstår, når man har indåndet gas/luft hvor iltpartialtrykket er på niveau med eller højere end ca.
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Immunforsvar
neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.
Iskerne
''En Iskerne taget fra en boring.'' En iskerne er en cylindrisk borekerne af indlandsis eller gletsjeris.
Isopropanol
In acetone, toluene | Fully miscible Soluble Thermal Conductivity: 0.14 W/m-K Heat of Vaporization: 664 kJ/kg Spectral data |- ! | Related compounds |- | |- | Other compounds | acetone, propylene, diisopropyl ether, 2-bromopropane --> Isopropanol (isopropylalkohol, 2-propanol, propan-2-ol) er en alkohol.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
James Dewar
Sir James Dewar (født 20. september 1842, død 27. marts 1923) var en britisk fysiker og kemiker.
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Se Ilt og Japan
Jævnstrøm
Jævnstrøm (engelsk: Direct Current, DC) er elektrisk strøm, der altid løber i samme retning.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Ilt og Jern
Jernmalm
Hematit fra Minas Gerais i Brasilien – ca. 7 cm langt Jernmalm er en malm (metalholdig bjergart), som udnyttes til fremstilling af jern.
John Dalton (videnskabsmand)
John Dalton (født 6. september 1766, død 27. juli 1844) var en engelsk naturvidenskabsmand og lærer, født i Eaglesfield, nær Cockermouth i Cumberland.
Se Ilt og John Dalton (videnskabsmand)
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Joseph Priestley
Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.
Joseph-Louis Gay-Lussac
Joseph-Louis Gay-Lussac (født 6. december 1778, død 9. maj 1850) var en fransk kemiker og fysiker.
Se Ilt og Joseph-Louis Gay-Lussac
Joule per mol
Joule per mol (symbol: J/mol, J·mol−1) er en afledt SI-enhed til beskrivelse af energi per mængde materiale.
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Karotin
Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.
Kølervæske
Kølervæske er den væske, som anvendes i forbrændingsmotorer til at fordele varme.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Keramik
Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.
Keton
Keton En keton er et molekyle, der indeholder en carbonylgruppe, C.
Se Ilt og Keton
Korrosion
Korrosion på en bolt Silver Bridge efter kollapset i 1967 som følge af korrosion Korrosion er utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning.
Korund
Mineralet korund Korund variant Ruby Korund er aluminiumoxid (Al2O3) på krystalform og er det næsthårdeste naturligt forekommende mineral (9 på Mohs' hårdhedsskala).
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Krampe (biologi)
Krampe er en smertefuld tilstand, hvor der forekommer ufrivillige muskelsammentrækninger.
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (forkortet KOL, tidligere kaldet rygerlunger) er en samlebetegnelse for lungesygdomme med luftvejsblokering, som ikke umiddelbart fuldt ud kan helbredes, der ofte skyldes en kombination af lungeemfysem og kronisk betændelse i bronkierne (kronisk bronkitis).
Se Ilt og Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Las Vegas
Las Vegas er en amerikansk by, beliggende i et ørkenområde i den sydligste del af staten Nevada.
Lavt jordkredsløb
Lavt jordkredsløb (LEO fra engelsk "Low Earth Orbit") er et kredsløb om Jorden, normalvis defineret som værende et kredsløb med højder (kredsløbets højde over havets overflade) fra 160 km (100 miles), med en omløbstid på ca.
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Leddyr
Leddyr (Arthropoda) er en række af dyr, der bl.a. er karakteriseret ved at være segmenterede og have et ydre skelet bestående af kitinJespersen, Å.
Leksikon
Opslag i et tysk leksikon under opslagsordet "Enzyklopädie". Et leksikon er et værk, som giver en samlet fremstilling af stof inden for alle fagområder (encyklopædi eller konversationsleksika) eller et enkelt fag (fagleksikoner).
Leonardo da Vinci
Leonardo di ser Piero da Vinci (født 15. april 1452, død 2. maj 1519) var en italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, anatom og forfatter.
Ligand (biokemi)
Myoglobin (blå) med dets ligand heme (orange) bundet til sig. I biokemi er en ligand (fra latin: ligare.
Lim
Lim på tube Lim er et materiale, der kan bruges til at få flere genstande til at hænge sammen.
Se Ilt og Lim
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Se Ilt og Lipid
Liter
En liter (symbol L eller l) er en volumenenhed på en kubikdecimeter (dm3), og den svarer – omtrent – til det gamle danske rummål pot, som er 0,966 liter.
Se Ilt og Liter
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Louis Paul Cailletet
Louis Paul Cailletet (født 21. september 1832 i Châtillon-sur-Seine, død 5. januar 1913 i Paris) var en fransk fysiker.
Se Ilt og Louis Paul Cailletet
Luftforurening
Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el.
Lungebetændelse
Lungebetændelse eller pneumoni er en betændelsestilstand i lungerne.
Lungepulsåre
Hjertets anatomi. Lungepulsåren, der udspringer fra højre hjertekammer og deler sig i venstre og højre lungepulsåre, er markeret på figuren som nr. 5. Lungepulsåren (også kendt som pulmonalarterien eller lungearterien) er en pulsåre, der fører blod fra hjertet til lungerne.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Magnet
Jernspåner i et magnetfelt fra en stangmagnet. En magnet (fra det græske λίθος μάγνης líthos magnes, Sten fra Magnesia) er et objekt som har et magnetfelt, magnetfeltet er usynligt, men har den egenskab at det kan tiltrække Ferromagnetiske genstande og frastøde eller tiltrække andre magneter, det kan være en elektromagnet eller en permanent magnet.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Massachusetts
Massachusetts er en delstat i USA.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Se Ilt og Månen
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Se Ilt og Metal
Metanol
Metanol, methanol (Kemisk Ordbog) eller træsprit (trivialnavn) er en organisk forbindelse, som klassificeres som en alkohol.
Metastabilitet
En tilstand er '''metastabil''' (1) hvis den er mindre stabil end systemets mest stabile tilstand (3). Metastabil er en betegnelse for et system, som befinder sig i en tilstand, som kan henfalde til en anden tilstand med lavere energiniveau.
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Mikhail Lomonosov
Mikhail Vasiljevitj Lomonosov (russisk: Михаил Васильевич Ломоносов, født 8. (juliansk kalender)/19. (gregoriansk kalender) november 1711 i Misjaninskaja, i dag Lomonosovo, ved Kholmogory i Arkhangelsk oblast), død 4./15.
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Myoglobin
Myoglobin er det molekyle, som overtager ilten fra blodets hæmoglobin og binder den ude i musklerne.
Myresyre
Myresyre, også kaldet methansyre, er den mest simple alifatiske carboxylsyre og har konstitutionsformlen HCOOH.
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Narkotikum
Narkotikum betyder bedøvende stof.
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Se Ilt og NASA
Naturlig forekomst
I kemi refererer naturlig forekomst til udbredelsen af de enkelte isotoper af et grundstof som det naturligt forefindes på en planet.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Se Ilt og Neon
NFPA 704
NFPA 704 er et standardsystem til fareidentifikation af materialer.
Nitrat
Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.
Nomenklatur
En nomenklatur er en fortegnelse over anvendte ord og udtryk inden for et fag.
Nukleinsyre
Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Ilt og Oldtidens Grækenland
Oluf Borch
Oluf (eller Ole) Borch (1626-90) var en dansk professor.
Opløselighed
Salt i en opløsning Opløselighed er en egenskab ved et fast, væske eller gasformigt kemisk stof i en opløsning af enten fast, flydende eller gasformigt solvent til at forme et homogen opløsning.
Opløsningsmiddel
Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.
Organisk forbindelse
Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.
Se Ilt og Organisk forbindelse
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Se Ilt og Oxid
Oxidationsmiddel
Et oxidationsmiddel er et kemikalie, der har en oxiderende virkning, dvs.
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Se Ilt og Ozon
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.
Paramagnetisme
Paramagnetisme er en egenskab for visse materialer.
Partialtryk
Partialtryk er et deltryk, for en luftart i en luftblanding, altså det tryk luftarten ville udøve, hvis den var alene i en beholder.
Pascal (enhed)
PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Peroxid
Et peroxid er en kemisk forbindelse, der indeholder to sammenhængende oxygenatomer.
Petrokemikalier
Petrokemikalier er en betegnelse for kulbrinter der hovedsageligt fremstilles af råolie.
Placebo
Placeboeffekten kaldes den virkning, patienter får, når de føler sig bedre efter at have modtaget stoffer og behandlinger, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning.
Plast
Plastspand Bestik af biologisk nedbrydeligt plast En fornøjelsesbåd i plast i form af en svane. Et skelet i plast. Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie).
Se Ilt og Plast
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Polyester
Polyester er en kategori af polymerer, som indbefatter den funktionelle gruppe kaldet ester i hovedkæden.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Purin
Puriners strukturformel Puriner er aromatiske forbindelser der indeholder to aromatiske ringe.
Se Ilt og Purin
Pyrimidin
Pyrimidins struktur Pyrimidiner er en gruppe af heterocycliske aromatiske organiske forbindelser.
Pyroteknik
Pyroteknik kan bruges til at fremstille fyrværkeri Pyroteknik er læren om at bruge materialer, der kan undergå en exoterm kemisk reaktion for at producere varme, lys, gas, røg og/eller lyd.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Raket
Apollo 7 under affyring. En raket (rochetta for lille ten) er et fartøj, der drives frem ved forbrænding med medbragt iltningsmiddel.
Se Ilt og Raket
Raketmotor
Afprøvning af en RS-68-raketmotor på NASA's Stennis Space Center. Denne raketmotor brænder hydrogen og oxygen, så udstødningen består primært af vanddamp, plus lidt overskydende hydrogen, hvorfor udstødningen er næsten gennemsigtig. Viking 5C raketmotor i brug på Ariane 1 til Ariane 4 En raketmotor skaber fremdrift ved at kaste masse bagud med høj hastighed.
Røde blodlegemer
Menneskeblod i 1000 x forstørrelse. Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en leukocyt eller et hvidt blodlegeme Røde blodlegemer eller erytrocytter (af oldgræsk: ἐρυθρός (eruthrós, rød") og κύτος (kutos, "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca.
Respiration
Respiration kan henvise til flere artikler.
Respiration (biokemi)
Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).
Se Ilt og Respiration (biokemi)
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Se Ilt og RNA
Robert Boyle
Robert Boyle (født 25. januar 1626, død 30. december 1691) var en irsk-engelsk filosof, kemiker og fysiker.
Robert Goddard
Robert Hutchings Goddard (født 5. oktober 1882, død 10. august 1945) var en amerikansk professor, fysiker og raketpionér.
Robert Hooke
Robert Hooke (født 18. juli 1635 i Freshwater, Isle of Wight, England, død 3. marts 1703 i London) var en engelsk videnskabsmand, naturfilosof og arkitekt.
Rumdragt
Rumdragt fra månevandringen i 1969, Apollo 11 En rumdragt er et komplekst system af beklædningsstykker, udstyr og miljømæssige systemer designet til at holde en person i live og komfortabel i barske miljøer i rummet.
Rust
Rustet metalstykke Gennemtæret metal. Rust kan også være smukt! Her er en bageplade angrebet af rust (og snavs). Rust er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser af jern (Fe) og ilt (O).
Se Ilt og Rust
Saltvand
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.
SCUBA
SCUBA-dykker. SCUBA (Self Contained Underwater Breathing Apparatus) er udstyr til dykning med komprimeret gas (luft, nitrox eller trimix), hvor dykkeren medbringer gassen.
Se Ilt og SCUBA
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Siliciumdioxid
Siliciumdioxid også kendt som silica er den kemiske samlebetegnelse for stoffer med sumformlen (SiO2).
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Silikatmineral
Silikatmineraler er bjergartsdannende mineraler, der udgør omkring 90% af Jordens skorpe.
Skelet
Skelet er en fællesbetegnelse for alle knoglerne, som udgør "stativet" i kroppen hos mennesket og alle andre hvirveldyr.
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Smeltning
Smeltning af isterninger. Smeltning er den proces, der gør, at et stof i fast form smelter og bliver flydende.
Smog
Smog i Hong Kong. Smog er en luftforureningsform, som dannes under inversion, fordi luftforureningen forhindres i at spredes og fortyndes.
Se Ilt og Smog
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Ilt og Solen
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Sport
Mathias Kabel Sport som begreb forbindes generelt med konkurrence.
Se Ilt og Sport
Standardbetingelser
I kemi og andre videnskaber er standardbetingelser (også kaldet STP eller standardtemperatur og -tryk) et standardsæt af betingelser for eksperimentelle målinger, der muliggør sammenligninger af forskellige datasæt.
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Se Ilt og Stål
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Sumformel
En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.
Superleder
En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.
Svejsning
Bemærk at der anvendes skærm med specialglas ved svejsning. Svejsning under vand. Svejsning er en proces, hvor to materialer sammenføjes ved sammensmeltning enten i form af en elektrisk lysbue eller ved andre metoder.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Se Ilt og Svovl
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Se Ilt og Syre
Syreanhydrid
Carboxylsyreanhydriders generelle struktur. R angiver resten af de to syremolekyler Et syreanhydrid er en organisk forbindelse hvor to acylgrupper er bundet til det samme oxygenatom.
Tekstil
En sælger på markedet i Karachi viser varerne frem. Tekstil eller stof er fremstillet ved vævning, strikning, knytning, hækling, knipling af tråd, eller lavet af fibre, som er filtet.
The New York Times
250px ''The New York Times''' hovedkvarter på 620 Eighth Avenue. Indgang til det gamle hovedkvarter (1913 - 2007) på 229 West 43th Street. The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company.
Thylakoid
Tylakoider (grønne) inden i et grønkorn Tylakoider er membran-afgrænsede afdelinger inden i cyanobakterierne og grønkornene hos de grønne planter.
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Se Ilt og Tin
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Se Ilt og Tripel-alfa-processen
Trivialnavn
Et trivialnavn er et ikke-systematisk kemisk navn for en kemisk forbindelse.
Trykfaldssyge
Dykkere i trykkammer til imødegåelse af trykfaldssyge (dykkersyge) Trykfaldssyge, også dekompressionssyge, bends og caissons syndrom eller mere populært dykkersyge, er en tilstand, der opstår, når man efter at have været under tryk i længere tid kommer tilbage til normalt tryk, og denne trykændring foregår for hurtigt.
Trykkammer
Dykkere i trykkammer til imødegåelse af trykfaldssyge (dykkersyge) Et trykkammer er en lukket beholder, hvor en eller flere personer kan sættes under tryk, der er større end det atmosfæriske tryk.
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Undervandsbåd
USS Grayling i 1909 En undervandsbåd, ofte benævnt ubåd, er et fartøj til sejlads på og under vandoverfladen.
Universitet Jagielloński
Collegium Maius. Universitet Jagielloński (Kraków-Akademiet; Akademia Krakowska, Uniwersytet Jagielloński) er en polsk højskole i Kraków, der er grundlagt i 1364.
Se Ilt og Universitet Jagielloński
Uorganisk kemi
Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer med undtagelse af organiske forbindelser.
Uppsala
Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Se Ilt og USA
Van der Waals-kræfter
kohesion og Plateau–Rayleigh-instabilitet. I molekylærfysik er van der Waals-kræfter, opkaldt efter den hollandske fysiker Johannes Diderik van der Waals, en afstandsafhængig interaktion mellem atomer eller molekyler.
Se Ilt og Van der Waals-kræfter
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Ilt og Vand
Vandforurening
Vandforurening fører ofte til fiskedød Vandforurening er så stor en ændring af vandkvaliteten, at vandet ikke kan benyttes til dets oprindelige formål.
Varmeveksler
Bagsidepladen og bagpladen indeni køleskabet og fryseren er begge varmevekslere. Den indre varmeveksler suger varme ud af køleskabet, og den ydre varmeveksler afleverer varme til den omgivende luft. spiralformet modstrømsvarmeveksler.('''1 højre''') Varmt medium ledes ind.('''1 venstre''') Det kølede tidligere varme medium ledes ud.('''2 venstre''') Koldt medium ledes ind.('''2 højre''') Det varmede tidligere kolde medium ledes ud.
Vekselstrøm
Vekselstrøm (engelsk AC – Alternating Current) er en elektrisk strøm, der periodisk veksler i styrke og polaritet.
Venus (planet)
Venus er planet nr.
VVS
VVS er en forkortelse for ventilation, varme og sanitetsteknik.
Se Ilt og VVS
Wiltshire
Wiltshire ligger i det sydvestlige England. Wiltshire er et ceremonielt grevskab i det sydvestlige England.
Zeolit
Zeolit. Den mikroporøse struktur af zeolitten ZSM-5. Zeolitmineraler (af græsk ζεω zeo.
Se også
Chalcogener
Også kendt som Dioxygen, E-948, Iltisotoper, Oxygen, Oxygenisotoper.
, Carl von Linde, Carl Wilhelm Scheele, Celsius, Centimeter, Centralnervesystemet, Citronsyre, CNO-cyklus, Cofaktor, Cyanobakterier, De fire elementer, Den Danske Ordbog, Destillation, Detonation, Diatomisk molekyle, Diethylether, Diffusion, Dimethylformamid, Dimethylsulfoxid, Dipol, DNA, Dykning, Dyr, Edderkopper, Eddikesyre, Eddikesyreanhydrid, Eksplosion, Elektromagnetiske spektrum, Elektronegativitet, Enzym, Ester (kemi), Ethen, Ethylacetat, Ethylenoxid, Eukaryoter, Eutrofiering, Exoskelet, Exoterm, Fedtsyre, Fenol, Flogiston-teorien, Fluor, Fluorescens, Flyvemaskine, Forbrænding, Forbrændingsmotor, Fordampning, Formaldehyd, Forrådnelse, Fosfat, Fossilt brændstof og brændsel, Foton, Fotosyntese, Fransk (sprog), Gasflaske, Georg Ernst Stahl, Glukose, Glycerin, Granit, Græsk (sprog), Grønalger, Grønkorn, Grill, Grundstof, Gruppe (periodiske system), H.C. Ørsted, Halveringstid, Hæmatit, Hæmocyanin, Hæmoglobin, Helium, Hjerteinsufficiens, Hummer, Humphry Davy, Hvirveldyr, Hydrogenbinding, Hyperbarisk oxygenterapi, Ikkemetal, Ild, Ilt, Iltforgiftning, Iltkatastrofen, Iltning, Immunforsvar, Iskerne, Isopropanol, Isotop, James Dewar, Japan, Jævnstrøm, Jern, Jernmalm, John Dalton (videnskabsmand), Jorden, Jordens atmosfære, Joseph Priestley, Joseph-Louis Gay-Lussac, Joule per mol, Kalksten, Kambrium, Karbon (geologi), Karotin, Kølervæske, Kelvin, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, Kemisk polaritet, Kemisk reaktion, Keramik, Keton, Korrosion, Korund, Kovalent binding, Krampe (biologi), Krone (plantedel), Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, Kuldioxid, Kulhydrat, Kulilte, Kulstofkredsløb, Kvarts, Kvælstof, Las Vegas, Lavt jordkredsløb, Lægevidenskab, Leddyr, Leksikon, Leonardo da Vinci, Ligand (biokemi), Lim, Lipid, Liter, Lithosfære, Louis Paul Cailletet, Luftforurening, Lungebetændelse, Lungepulsåre, Magnesium, Magnet, Mangan, Mars (planet), Massachusetts, Månen, Mekanik, Metal, Metanol, Metastabilitet, Meteorit, Mikhail Lomonosov, Mitokondrie, Molekyle, Myoglobin, Myresyre, Nanometer, Narkotikum, NASA, Naturlig forekomst, Neon, NFPA 704, Nitrat, Nomenklatur, Nukleinsyre, Nukleosyntese, Oldgræsk, Oldtidens Grækenland, Oluf Borch, Opløselighed, Opløsningsmiddel, Organisk forbindelse, Organisk kemi, Overgangsmetal, Oxid, Oxidationsmiddel, Oxidationstrin, Ozon, Ozonlaget, Paramagnetisme, Partialtryk, Pascal (enhed), Periodiske system, Peroxid, Petrokemikalier, Placebo, Plast, Polarlys, Polyester, Protein, Proterozoikum, Proton, Purin, Pyrimidin, Pyroteknik, Radioaktivitet, Radionuklid, Raket, Raketmotor, Røde blodlegemer, Respiration, Respiration (biokemi), RNA, Robert Boyle, Robert Goddard, Robert Hooke, Rumdragt, Rust, Saltvand, SCUBA, Silicium, Siliciumdioxid, Silikat, Silikatmineral, Skelet, Skorpe (geologi), Smeltning, Smog, Solen, Solsystemet, Solvind, Sport, Standardbetingelser, Stål, Stjerne, Stofkredsløb, Sumformel, Superleder, Svejsning, Svovl, Svovldioxid, Syre, Syreanhydrid, Tekstil, The New York Times, Thylakoid, Tin, Titan (grundstof), Træ (materiale), Tripel-alfa-processen, Trivialnavn, Trykfaldssyge, Trykkammer, Tysk (sprog), Udryddelse, Ultraviolet lys, Undervandsbåd, Universitet Jagielloński, Uorganisk kemi, Uppsala, USA, Van der Waals-kræfter, Vand, Vandforurening, Varmeveksler, Vekselstrøm, Venus (planet), VVS, Wiltshire, Zeolit.