Ligheder mellem Imam og Mullah
Imam og Mullah har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Arabisk (sprog), Ayatollah, Danmark, Fiqh, Iran, Islam, Koranen, Marja, Mufti, Persisk (sprog), Shia-islam, Ulama.
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Arabisk (sprog) og Imam · Arabisk (sprog) og Mullah ·
Ayatollah
persisk kalligrafi) af Hajar Mohammadi. Āyat Allāh (egl. ‘Guds tegn el. mirakel’, moderne dansk retskrivning Ayatollah, آیتالله, آية الله) er en hæderstitel, tildelt de ledende islamiske retskyndige (faqīh) og øverste religiøse autoriteter (marjaʿ al-taqlīd; egl. ’kilde til efterlevelse’).
Ayatollah og Imam · Ayatollah og Mullah ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Imam · Danmark og Mullah ·
Fiqh
Et håndskrift på arabisk fra før 1945, formodentlig til brug for undervisning i fiqh. Fiqh (arabisk: فقه) er islamisk jura eller retsvidenskab.
Fiqh og Imam · Fiqh og Mullah ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Imam og Iran · Iran og Mullah ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Imam og Islam · Islam og Mullah ·
Koranen
dato.
Imam og Koranen · Koranen og Mullah ·
Marja
330x330px Marjaʿ eller Marjaʿ al-taqlīd (oftest gengivet uden accenttegn som Marja eller Marja al-taqlid, persisk og arabisk: مرجع تقليد) er en hæderstitel der tildeles de ledende islamiske retskyndige (faqīh) og øverste religiøse autoriteter.
Imam og Marja · Marja og Mullah ·
Mufti
Maleri af en mufti af Jean-Léon Gérôme (1824–1904) En mufti (ar.: مفتى) er en islamisk lærd, som fortolker eller formulerer islamisk lov (sharia) og er i stand til at udstede fatwaer.
Imam og Mufti · Mufti og Mullah ·
Persisk (sprog)
Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel. Farsi indeholder låneord fra fransk, dari fra engelsk, mens tadsjikisk indeholder låneord fra russisk. Persisk er modersmål for 60 millioner mennesker og tales af i alt 110 millioner. Persisk bliver talt i Iran, Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Regionen Kurdistan, Aserbajdsjan, Rusland og Bahrain. Det officielle sprog i Iran er persisk, syv flere sprog anerkendes officielt regionalt: aserbajdsjansk, kurdisk, lori, mazandarani, gilaki, balochi og arabisk.
Imam og Persisk (sprog) · Mullah og Persisk (sprog) ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Imam og Shia-islam · Mullah og Shia-islam ·
Ulama
ʿUlamāʾ (ental ʿĀlim) (lærd, doktor, visdomssøgende, henholdsvis på arabisk og persisk: علماء og عالم) betegner indenfor islam de religiøse retslærde, som er beskæftigede med tolkninger (itjihad) af de retslige kilder: Koranen og Sunna (Hadith-litteraturen om profeten Muhammeds udtalelser og gøremål m.m.). Betegnelsen Ulama anvendes til at definere lærde personer, der har gennemført flere års studier af islamiske videnskaber, som det eksempelvis er tilfældet med eksempelvis med en Mufti og Qadi indenfor Sunnisme og Ayatollah indenfor Shiisme.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Imam og Mullah
- Hvad de har til fælles Imam og Mullah
- Ligheder mellem Imam og Mullah
Sammenligning mellem Imam og Mullah
Imam har 120 relationer, mens Mullah har 19. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 8.63% = 12 / (120 + 19).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Imam og Mullah. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: