Ligheder mellem Imam og Ruhollah Khomeini
Imam og Ruhollah Khomeini har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Ayatollah, Den iranske revolution, Iran, Islam, Muhammed, Persisk (sprog), Sayyid, Shia-islam.
Ayatollah
persisk kalligrafi) af Hajar Mohammadi. Āyat Allāh (egl. ‘Guds tegn el. mirakel’, moderne dansk retskrivning Ayatollah, آیتالله, آية الله) er en hæderstitel, tildelt de ledende islamiske retskyndige (faqīh) og øverste religiøse autoriteter (marjaʿ al-taqlīd; egl. ’kilde til efterlevelse’).
Ayatollah og Imam · Ayatollah og Ruhollah Khomeini ·
Den iranske revolution
Khomeini vender tilbage fra sit eksil Fra gadekampene under revolutionen Den iranske revolution i 1979 forandrede Iran fra et autokratisk, vestligt orienteret monarki, under styre af shah Mohammad Reza Pahlavi, til en islamisk teokratisk republik under ayatollah Khomeini.
Den iranske revolution og Imam · Den iranske revolution og Ruhollah Khomeini ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Imam og Iran · Iran og Ruhollah Khomeini ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Imam og Islam · Islam og Ruhollah Khomeini ·
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.
Imam og Muhammed · Muhammed og Ruhollah Khomeini ·
Persisk (sprog)
Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel. Farsi indeholder låneord fra fransk, dari fra engelsk, mens tadsjikisk indeholder låneord fra russisk. Persisk er modersmål for 60 millioner mennesker og tales af i alt 110 millioner. Persisk bliver talt i Iran, Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Regionen Kurdistan, Aserbajdsjan, Rusland og Bahrain. Det officielle sprog i Iran er persisk, syv flere sprog anerkendes officielt regionalt: aserbajdsjansk, kurdisk, lori, mazandarani, gilaki, balochi og arabisk.
Imam og Persisk (sprog) · Persisk (sprog) og Ruhollah Khomeini ·
Sayyid
Sayyid er en hæderstitel der tildeles alle mandlige efterkommere af profeten Muhammad gennem datteren Fatima al-Zahra og derfra børnebørn al-Hasan og al-Husayn.
Imam og Sayyid · Ruhollah Khomeini og Sayyid ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Imam og Ruhollah Khomeini
- Hvad de har til fælles Imam og Ruhollah Khomeini
- Ligheder mellem Imam og Ruhollah Khomeini
Sammenligning mellem Imam og Ruhollah Khomeini
Imam har 120 relationer, mens Ruhollah Khomeini har 61. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 4.42% = 8 / (120 + 61).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Imam og Ruhollah Khomeini. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: