Imam Ali-moskeen (Najaf) og Najaf

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Imam Ali-moskeen (Najaf) og Najaf

Imam Ali-moskeen (Najaf) vs. Najaf

Imam Ali-moskéen Imam Ali-moskéen (arabisk: حرمالإمامعلي), også kendt som Meshed Ali eller Alis grav, er en moské i Najaf i Irak. Najaf (النجف kaldes også An-Najaf eller Nejef) er en by i Irak og hovedstaden i provinsen Najaf.

Ali

armenske kunstner Hakob Hovnatanyan (1806 - 1881). Muhammed velsigner Ali ʿAlī ibn Abī Ṭālib (arabisk: علي بن أبي طالب, persisk: علی پسر ابو طالب) var den islamiske profet Muhammeds svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for islam.

Ali og Imam Ali-moskeen (Najaf) · Ali og Najaf · Se mere »

Irak

Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.

Imam Ali-moskeen (Najaf) og Irak · Irak og Najaf · Se mere »

Moské

Video af moskeen ''Kucuk Ayasofya'' i Istanbul, der viser bedende muslimer. Moske (eller moské) (مسجد) er en bygning, hvor muslimer samles til sociale og religiøse riter og ritualer, særligt andagter, bønner og undervisning af menigheden.

Imam Ali-moskeen (Najaf) og Moské · Moské og Najaf · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Imam Ali-moskeen (Najaf) og Shia-islam · Najaf og Shia-islam · Se mere »