Immunforsvar og Protein

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Immunforsvar og Protein

Immunforsvar vs. Protein

neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter. Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Akutfaseprotein

Betændelsesceller og røde blodceller Blodplasmaets indhold af akutfaseproteiner, hormoner m.m. arrangeret efter massekoncentration Blodplasmaets indhold af akutfaseproteiner, hormoner m.m. arrangeret efter molær koncentration Akutfaseproteiner er en gruppe plasmaproteiner, der forøges i koncentration (positive akutfaseproteiner) eller formindskes i koncentration (negative akutfaseproteiner) som følge af en inflammation (betændelsestilstand), der også kaldes akutfaseresponse.

Akutfaseprotein og Immunforsvar · Akutfaseprotein og Protein · Se mere »

Antigen

Illustration af hvordan antistoffer og antigener passer sammen. Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.

Antigen og Immunforsvar · Antigen og Protein · Se mere »

Antistof (biologi)

Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right). Heavy chains are shown in a darker shade, light chains in a lighter shade. VH and VL are the variable domains. Nedbrydning af et molekyle IgG med papain giver to 50-kDa-Fab-Fragmenter og et 50-kDa-Fc-Fragment kvantitativ immunelektroforese (eng). Udført omkring 1975 på Proteinlaboratoriet. Antistoffer eller immunglobuliner er en vigtig del af kroppens immunforsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.

Antistof (biologi) og Immunforsvar · Antistof (biologi) og Protein · Se mere »

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Celle (biologi) og Immunforsvar · Celle (biologi) og Protein · Se mere »

Immun-checkpoint

Immun-checkpoints er proteiner, der regulerer immunforsvaret.

Immun-checkpoint og Immunforsvar · Immun-checkpoint og Protein · Se mere »

Komplementsystemet

Reaktionskaskader i komplementsystemet. Summarisk skitse af den klassiske og den alternative kaskade. Lektinkaskaden følger stort set samme vej som den klassiske. Nederst ses membranangrebskomplekset MAC. Reaktionskaskader i komplementsystemet. Skitse af den klassiske reaktionsvej, den alternative reaktionsvej og lektinreaktionsvejen. I midten forstærkningskredsløbet. Nederst th. ses membranangrebskomplekset, MAC. Membrane Attack Complex, det terminale membranangrebskompleks, C5b-9 Komplementsystemet er et net af plasmaproteiner, der reagerer sammen i tre reaktionskaskader som en vigtig del af det uspecifikke eller medfødte immunforsvar.

Immunforsvar og Komplementsystemet · Komplementsystemet og Protein · Se mere »

Lysozym

Proteinkrystal af lysozym Den tertiære molekylstruktur af lysozym Molekylmodel af lysozym: Substratet (sort) Bindingssædet (blåt) Det aktive sæde (rødt) Overblik over lysozyms reaktioner Lysozym er er enzym, der fungerer ved at hydrolysere og bryde glykosidbindinger i peptidoglykaner.

Immunforsvar og Lysozym · Lysozym og Protein · Se mere »