Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Indianerkrigene og South Dakota
Indianerkrigene og South Dakota har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Amerikansk bison, Arapaho, Arikara, Black Hills, Cheyenne (indfødte amerikanere), Crazy Horse, Crow-reservatet, Fort Laramie traktaten (1851), George Armstrong Custer, Kiowa, Lakota, Leavenworth-ekspeditionen, Massakren ved Wounded Knee, Minnesota, Montana, Nebraska, North Dakota, Oklahoma, Siddende Tyr, Thomas Jefferson, USA, Wyoming.
Amerikansk bison
Amerikansk bison (Bison bison) er en art i bison-slægten.
Amerikansk bison og Indianerkrigene · Amerikansk bison og South Dakota ·
Arapaho
Arapaho er et folk af Amerikas oprindelige folk, der historisk set levede på prærien i nutidens Colorado og Wyoming.
Arapaho og Indianerkrigene · Arapaho og South Dakota ·
Arikara
Arikara-, mandan- og hidatsa-stammens fællesflag Arikara-stammen er en nordamerikansk indianerstamme i Fort Berthold reservatet i North Dakota.
Arikara og Indianerkrigene · Arikara og South Dakota ·
Black Hills
Pactola Lake ved Black Hills Black Hills – eller de sorte bakker – er blevet synonymt med en bjergkæde i det midterste USA, nærmere bestemt i delstaterne South Dakota og Wyoming.
Black Hills og Indianerkrigene · Black Hills og South Dakota ·
Cheyenne (indfødte amerikanere)
Cheyenne-folket er prærieindianere, i dag opdelt i to føderalt anerkendte stammer: nord-cheyenner (só'taeo'o) i Montana, og i Oklahoma syd-cheyenner, som kalder sig tsétsêhéstâhese, dvs.
Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerkrigene · Cheyenne (indfødte amerikanere) og South Dakota ·
Crazy Horse
Tasunka witko (Sioux) eller Crazy Horse (engelsk), (født omkring 1840 i området Bear Butte, Black Hills, South Dakota, død 5. september 1877) var en berømt amerikansk indfødt fra stammen Sioux Oglala.
Crazy Horse og Indianerkrigene · Crazy Horse og South Dakota ·
Crow-reservatet
Kort med crow-stammens territorium som fastlagt i Fort Laramie traktaten (1851) Crow-reservatet i det syd-centrale Montana er hjemsted for crow-stammen, og det ligger i hjertet af stammens gamle land.
Crow-reservatet og Indianerkrigene · Crow-reservatet og South Dakota ·
Fort Laramie traktaten (1851)
Udsnit af De Smets kort med indianer-territorierne som beskrevet i Fort Laramie traktaten, 1851 Fort Laramie traktaten (1851) er en vigtig traktat indgået i 1851 mellem ni selvstændige nationer til stede på den nordamerikanske prærie, nemlig U.S.A. og otte indianerstammer.
Fort Laramie traktaten (1851) og Indianerkrigene · Fort Laramie traktaten (1851) og South Dakota ·
George Armstrong Custer
Oberstløjtnant George Armstrong Custer (5. december 1839 – 25. juni 1876) var en amerikansk kavaleriofficer, bedst kendt for sit nederlag i slaget ved Little Bighorn mod en koalition af indfødte amerikanske stammer anført af høvdingen Sitting Bull og strategen Crazy Horse.
George Armstrong Custer og Indianerkrigene · George Armstrong Custer og South Dakota ·
Kiowa
Kiowa er en stamme af Amerikas oprindelige folk.
Indianerkrigene og Kiowa · Kiowa og South Dakota ·
Lakota
Eddie Plenty Holes, en sioux-indianer fotograferet 1899. Sioux-kvinden Stella Yellow Shirt med sin baby, fotograferet 1899. Bisondans fra Buffalo Bills Vilde Vesten-forestillinger. Dette hører til de første filmoptagelser af indianere. Lakota, et bredt forbund af nordamerikanske indianere, der talte tre beslægtede sprog.
Indianerkrigene og Lakota · Lakota og South Dakota ·
Leavenworth-ekspeditionen
En arikara-by malet af George Catlin. Som andre hvide frygtede han arikaraerne og sejlede videre uden at besøge byen Leavenworth-ekspeditionen var den amerikanske hærs første felttog mod indianere vest for Missouri River i august 1823.
Indianerkrigene og Leavenworth-ekspeditionen · Leavenworth-ekspeditionen og South Dakota ·
Massakren ved Wounded Knee
Døde indianere og heste efter massakren ved Wounded Knee Massakren ved Wounded Knee blev udført af amerikanske soldater mod Sioux-folket (lakota) d. 29. december 1890 ved floden Wounded Knee i South Dakota, USA.
Indianerkrigene og Massakren ved Wounded Knee · Massakren ved Wounded Knee og South Dakota ·
Minnesota
Minnesota er en delstat, der ligger i det nordligste USA og grænser til Canada og delstaterne: Wisconsin, Iowa, South Dakota og North Dakota.
Indianerkrigene og Minnesota · Minnesota og South Dakota ·
Montana
Montana er en delstat i den nordvestlige del af USA.
Indianerkrigene og Montana · Montana og South Dakota ·
Nebraska
Nebraska er en delstat i USA med indbyggere.
Indianerkrigene og Nebraska · Nebraska og South Dakota ·
North Dakota
North Dakota er en amerikansk delstat med forkortelsen ND.
Indianerkrigene og North Dakota · North Dakota og South Dakota ·
Oklahoma
Oklahoma (udtalt) er en delstat som ligger i den sydlig-centrale region i USA.
Indianerkrigene og Oklahoma · Oklahoma og South Dakota ·
Siddende Tyr
240px Siddende Tyr (underforstået Siddende Bisontyr. Engelsk: Sitting Bull; sioux: Tatanka Iyotake eller Tatanka Iyotanka eller Ta-Tanka I-Yotank, født Hunkesni, langsom; ca. 1831 – 15. december 1890) var en hunkpapa-sioux og (måske) leder af hele sioux-folket for en kort tid, eller lakotafolket, som de betegner sig selv.
Indianerkrigene og Siddende Tyr · Siddende Tyr og South Dakota ·
Thomas Jefferson
Thomas Jefferson (født 13. april 1743, død 4. juli 1826) var USA's 3.
Indianerkrigene og Thomas Jefferson · South Dakota og Thomas Jefferson ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Indianerkrigene og USA · South Dakota og USA ·
Wyoming
Wyoming er en delstat i USA, der grænser til Colorado, Idaho, Montana, Nebraska, South Dakota og Utah, og som blev optaget som USA's 44.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Indianerkrigene og South Dakota
- Hvad de har til fælles Indianerkrigene og South Dakota
- Ligheder mellem Indianerkrigene og South Dakota
Sammenligning mellem Indianerkrigene og South Dakota
Indianerkrigene har 151 relationer, mens South Dakota har 94. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 8.98% = 22 / (151 + 94).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Indianerkrigene og South Dakota. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
