Ligheder mellem Indien og Silkevejen
Indien og Silkevejen har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Afghanistan, Afrika, Alexander den Store, Anatolien, Arabere, Buddhisme, Centralasien, Gandhara, Harappa, Hunnere, Indien, Induskulturen, Iran, Islam, Japan, Kina, Mesopotamien, Mohenjo-Daro, Plinius den ældre, Romerriget, Sassaniderne, Strabon, Sydasien, Tadsjikistan, Tyskland, 1. århundrede, 130 f.Kr., 30 f.Kr..
Afghanistan
Afghanistan (Pashto/Dari: افغانستان) er en stat i Centralasien og Sydasien.
Afghanistan og Indien · Afghanistan og Silkevejen ·
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Afrika og Indien · Afrika og Silkevejen ·
Alexander den Store
Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.
Alexander den Store og Indien · Alexander den Store og Silkevejen ·
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Indien · Anatolien og Silkevejen ·
Arabere
Fordeling af arabisk som eneste officielle sprog (grøn) og et af flere officielle eller nationale sprog (blå). Syrisk beduin med familie, 1893. Arabere (عرب) udgør en panetnisk gruppe.
Arabere og Indien · Arabere og Silkevejen ·
Buddhisme
Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr. og 483 f.Kr. Han fik som voksen navnet Buddha (sanskrit: बुद्ध), der betyder “den oplyste”.
Buddhisme og Indien · Buddhisme og Silkevejen ·
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Centralasien og Indien · Centralasien og Silkevejen ·
Gandhara
Gandharas placering Buddhastatue fra Gandharariget Gandhara var et antikt indisk rige omkring byen Taxila, nær den nuværende by Rawalpindi i Pakistan.
Gandhara og Indien · Gandhara og Silkevejen ·
Harappa
Harappa er en by i Punjab i det nordøstlige Pakistan omkring 35 km sydøst for Sahiwal.
Harappa og Indien · Harappa og Silkevejen ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Hunnere og Indien · Hunnere og Silkevejen ·
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Indien og Indien · Indien og Silkevejen ·
Induskulturen
Induskulturens udbredelse var indenfor det nuværende Afghanistan, Indien og Pakistan. Induskulturen var en bronzealder-civilisation, som var aktiv i perioden 3300–1300 f.Kr.; modenhedsperiode 2600–1900 f.Kr.). Civilisationen lå i Indusdalen i det nuværende nordøstlige Afghanistan, Pakistan og nordvestlige Indien og var en af verdens første civilisationer. Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer i den Gamle Verden og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km2. Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden, en af Asiens største floder, og den nu udtørrede Sarasvati flod, der engang løb gennem det nordvestlige Indien og det østlige Pakistan sammen med dens bifloder. På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere. Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet kobber, bronze, bly og tin. Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlægning, huse bygget af mursten med brændt ler, avancerede dræn-systemer, vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formål end beboelse. Induskulturen er også Harappakulturen, efter Harappa, der var det første område, der blev udgravet i 1920'erne i det der dengang var Punjab-provinsen i Britisk Indien og i dag en del af Pakistan. Opdagelsen af Harappa, og senere Mohenjo-Daro, var kulminationen af et arbejde, der var sat i værk i 1861 med den britiske Rajs grundlæggelse af The Archaeological Survey of India. Udgravningerne af Harappa er fortsat siden 1920 og der er opnået væsentlige fund helt op til nutiden, seneste så sent som i 1999. Der har i området været ældre og yngre kulturer, ofte kaldet "Tidlig Harappa" og "Sen Harappa". Pr. 1999 er der fundet mere end 1.056 byer og bosættelser, hvoraf de 96 er blevet udgravet, de fleste i den centrale region omkring Indus og Sarasvati og de omkringliggende bifloder. Blandt bosættelserne var de større bycentre Harappa, Mohenjo-daro (UNESCO Verdensarvområde), Dholavira, Ganeriwala i Cholistan og Rakhigarhi. Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar, idet kulturens skriftsprog endnu ikke er tydet. Den overvejende antagelse er, at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo-dravidianske sprogstamme, men det er også antaget, at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda-sproget. Der er fundet skeletrester ved udgravningerne i Harappa, der viser et slægtskab med proto-australoider, mongoloider, og individer i middelshavsområdet og alperne. Det menes at klimaændringer var årsag til Induskulturens store byers afmatning. Der var handelsforbindelser til bl.a. mesopotamisk kultur.
Indien og Induskulturen · Induskulturen og Silkevejen ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Indien og Iran · Iran og Silkevejen ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Indien og Islam · Islam og Silkevejen ·
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Indien og Japan · Japan og Silkevejen ·
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Indien og Kina · Kina og Silkevejen ·
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Indien og Mesopotamien · Mesopotamien og Silkevejen ·
Mohenjo-Daro
Induskulturområdet (grønt). Mohenjo-Daro (~ dødehøjen) og Harappa var samtidige oldtidsbyer i Indusdalen, der i dag ligger i Pakistan.
Indien og Mohenjo-Daro · Mohenjo-Daro og Silkevejen ·
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Indien og Plinius den ældre · Plinius den ældre og Silkevejen ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Indien og Romerriget · Romerriget og Silkevejen ·
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Indien og Sassaniderne · Sassaniderne og Silkevejen ·
Strabon
En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").
Indien og Strabon · Silkevejen og Strabon ·
Sydasien
Sydasien er en region i Asien som består af landene Indien, Pakistan, Bangladesh, Sri Lanka, Nepal, Bhutan og Maldiverne.
Indien og Sydasien · Silkevejen og Sydasien ·
Tadsjikistan
Tadsjikistan (officielt: Republikken Tadsjikistan; Тоҷикистон,; tidligere kendt som den Tadsjikiske Sovjetiske Socialistiske Republik) er et bjergrigt land i Centralasien.
Indien og Tadsjikistan · Silkevejen og Tadsjikistan ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Indien og Tyskland · Silkevejen og Tyskland ·
1. århundrede
Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1.
1. århundrede og Indien · 1. århundrede og Silkevejen ·
130 f.Kr.
----.
130 f.Kr. og Indien · 130 f.Kr. og Silkevejen ·
30 f.Kr.
----.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Indien og Silkevejen
- Hvad de har til fælles Indien og Silkevejen
- Ligheder mellem Indien og Silkevejen
Sammenligning mellem Indien og Silkevejen
Indien har 451 relationer, mens Silkevejen har 131. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 4.81% = 28 / (451 + 131).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Indien og Silkevejen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: