Ligheder mellem Indoeuropæiske sprog og Latinsk grammatik
Indoeuropæiske sprog og Latinsk grammatik har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Ablativ, Akkusativ, Aktiv, Datid, Dativ, Femininum, Fremtid (futurum), Genitiv, Grammatik, Grammatisk køn, Imperativ, Imperfektum, Indikativ, Instrumentalis, Intetkøn, Kasus, Konjunktiv, Latin, Lokativ, Modus, Navneord, Nominativ, Perfektum, Præsens, Syntaks, Udsagnsord, Vokativ.
Ablativ
Ablativ er en kasus, der angiver fjernelse væk fra et sted.
Ablativ og Indoeuropæiske sprog · Ablativ og Latinsk grammatik ·
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Akkusativ og Indoeuropæiske sprog · Akkusativ og Latinsk grammatik ·
Aktiv
Et aktiv er i regnskabsmæssig sammenhæng noget som en virksomhed kontrollerer og opnår fremtidige fordele ved.
Aktiv og Indoeuropæiske sprog · Aktiv og Latinsk grammatik ·
Datid
Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne.
Datid og Indoeuropæiske sprog · Datid og Latinsk grammatik ·
Dativ
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.
Dativ og Indoeuropæiske sprog · Dativ og Latinsk grammatik ·
Femininum
Femininum er grammatisk hunkøn.
Femininum og Indoeuropæiske sprog · Femininum og Latinsk grammatik ·
Fremtid (futurum)
Fremtid (futurum) er en grammatisk form, tempus, som udtrykker en forventning om noget, som ikke er nu.
Fremtid (futurum) og Indoeuropæiske sprog · Fremtid (futurum) og Latinsk grammatik ·
Genitiv
Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.
Genitiv og Indoeuropæiske sprog · Genitiv og Latinsk grammatik ·
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Grammatik og Indoeuropæiske sprog · Grammatik og Latinsk grammatik ·
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Grammatisk køn og Indoeuropæiske sprog · Grammatisk køn og Latinsk grammatik ·
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Imperativ og Indoeuropæiske sprog · Imperativ og Latinsk grammatik ·
Imperfektum
Imperfektum (latin imperfectum tempus 'ufuldendt tid').
Imperfektum og Indoeuropæiske sprog · Imperfektum og Latinsk grammatik ·
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Indikativ og Indoeuropæiske sprog · Indikativ og Latinsk grammatik ·
Instrumentalis
Instrumentalis er en kasus, som man på nogle sprog bruger til at udtrykke, med hvad man gør noget (f.eks. "jeg slog ham med kæppen").
Indoeuropæiske sprog og Instrumentalis · Instrumentalis og Latinsk grammatik ·
Intetkøn
Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.
Indoeuropæiske sprog og Intetkøn · Intetkøn og Latinsk grammatik ·
Kasus
Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.
Indoeuropæiske sprog og Kasus · Kasus og Latinsk grammatik ·
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Indoeuropæiske sprog og Konjunktiv · Konjunktiv og Latinsk grammatik ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Indoeuropæiske sprog og Latin · Latin og Latinsk grammatik ·
Lokativ
Lokativ er et grammatisk fagudtryk, der betegner en kasus.
Indoeuropæiske sprog og Lokativ · Latinsk grammatik og Lokativ ·
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Indoeuropæiske sprog og Modus · Latinsk grammatik og Modus ·
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Indoeuropæiske sprog og Navneord · Latinsk grammatik og Navneord ·
Nominativ
Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.
Indoeuropæiske sprog og Nominativ · Latinsk grammatik og Nominativ ·
Perfektum
Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').
Indoeuropæiske sprog og Perfektum · Latinsk grammatik og Perfektum ·
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Indoeuropæiske sprog og Præsens · Latinsk grammatik og Præsens ·
Syntaks
Inden for sprogvidenskaben er syntaks studiet af regelmæssigheder i dannelsen af sætninger og andre helheder ved kombinationen af ord, eller selve sættet af syntaktiske strukturer i et bestemt sprog.
Indoeuropæiske sprog og Syntaks · Latinsk grammatik og Syntaks ·
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Indoeuropæiske sprog og Udsagnsord · Latinsk grammatik og Udsagnsord ·
Vokativ
Vokativ eller tiltalefald (latin cāsus vocātīvus "kaldefald", "tiltalekasus") er den kasus, man bruger, når man afbryder og nævner en persons navn eller en betegnelse for personen for at påkalde sig hans eller hendes opmærksomhed.
Indoeuropæiske sprog og Vokativ · Latinsk grammatik og Vokativ ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Indoeuropæiske sprog og Latinsk grammatik
- Hvad de har til fælles Indoeuropæiske sprog og Latinsk grammatik
- Ligheder mellem Indoeuropæiske sprog og Latinsk grammatik
Sammenligning mellem Indoeuropæiske sprog og Latinsk grammatik
Indoeuropæiske sprog har 154 relationer, mens Latinsk grammatik har 59. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 12.68% = 27 / (154 + 59).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Indoeuropæiske sprog og Latinsk grammatik. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: