Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Indoeuropæiske sprog og Urdu

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Indoeuropæiske sprog og Urdu

Indoeuropæiske sprog vs. Urdu

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien. Sætningen ''Zaban-e Urdu-e Mualla'' ("Den oprørte lejrs sprog") skrevet med nastaʿlīq-skrift. Urdu eller lushkari (især i native translation og stavet indfødt لشکری) er det nationale sprog i Pakistan, og hører til blandt de indoeuropæiske sprog.

Ligheder mellem Indoeuropæiske sprog og Urdu

Indoeuropæiske sprog og Urdu har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Dansk (sprog), Fransk (sprog), Germanske sprog, Hindi, Latin, Norsk (sprog), Persisk (sprog), Sanskrit.

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Dansk (sprog) og Indoeuropæiske sprog · Dansk (sprog) og Urdu · Se mere »

Fransk (sprog)

Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).

Fransk (sprog) og Indoeuropæiske sprog · Fransk (sprog) og Urdu · Se mere »

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Germanske sprog og Indoeuropæiske sprog · Germanske sprog og Urdu · Se mere »

Hindi

"Hindi" skrevet på devanagari. Hindi er et sprog, som tales i de fleste nordlige og centrale indiske delstater.

Hindi og Indoeuropæiske sprog · Hindi og Urdu · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Indoeuropæiske sprog og Latin · Latin og Urdu · Se mere »

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Indoeuropæiske sprog og Norsk (sprog) · Norsk (sprog) og Urdu · Se mere »

Persisk (sprog)

Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel. Farsi indeholder låneord fra fransk, dari fra engelsk, mens tadsjikisk indeholder låneord fra russisk. Persisk er modersmål for 60 millioner mennesker og tales af i alt 110 millioner. Persisk bliver talt i Iran, Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Regionen Kurdistan, Aserbajdsjan, Rusland og Bahrain. Det officielle sprog i Iran er persisk, syv flere sprog anerkendes officielt regionalt: aserbajdsjansk, kurdisk, lori, mazandarani, gilaki, balochi og arabisk.

Indoeuropæiske sprog og Persisk (sprog) · Persisk (sprog) og Urdu · Se mere »

Sanskrit

310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.

Indoeuropæiske sprog og Sanskrit · Sanskrit og Urdu · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Indoeuropæiske sprog og Urdu

Indoeuropæiske sprog har 154 relationer, mens Urdu har 28. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 4.40% = 8 / (154 + 28).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Indoeuropæiske sprog og Urdu. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »