Ligheder mellem Ioniserende stråling og Sievert
Ioniserende stråling og Sievert har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Aleksandr Litvinenko, Alfastråling, Betastråling, Blod, Cæsium, Foton, Gammastråling, Gray, Grundstof, Halveringstid, Jod, Kernekraft, Kræft, Leukæmi, Lever, Lunge, Mad, Milt, Molekyle, Neutronstråling, Plutonium, Røntgenstråling, SI-systemet, Strontium, Vand.
Aleksandr Litvinenko
Aleksandr Valterovitj Litvinenko (Алекса́ндр Ва́льтерович Литвине́нко,; født 4. december 1962 i Voronezj, død 23. november 2006 i London) var en russisk hemmelig agent, oprindelig i KGB, efter Sovjetunionens opløsning i FSB.
Aleksandr Litvinenko og Ioniserende stråling · Aleksandr Litvinenko og Sievert ·
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Alfastråling og Ioniserende stråling · Alfastråling og Sievert ·
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Betastråling og Ioniserende stråling · Betastråling og Sievert ·
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Blod og Ioniserende stråling · Blod og Sievert ·
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Cæsium og Ioniserende stråling · Cæsium og Sievert ·
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Foton og Ioniserende stråling · Foton og Sievert ·
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gammastråling og Ioniserende stråling · Gammastråling og Sievert ·
Gray
Gray (symbol Gy) er SI-enheden for absorberet stråledosis.
Gray og Ioniserende stråling · Gray og Sievert ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstof og Ioniserende stråling · Grundstof og Sievert ·
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Halveringstid og Ioniserende stråling · Halveringstid og Sievert ·
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Ioniserende stråling og Jod · Jod og Sievert ·
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ioniserende stråling og Kernekraft · Kernekraft og Sievert ·
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Ioniserende stråling og Kræft · Kræft og Sievert ·
Leukæmi
Blodkræft (Leukæmi) er en fællesbetegnelse for sygdomme, hvor der er sket en ændring i knoglemarvens produktion af blodceller.
Ioniserende stråling og Leukæmi · Leukæmi og Sievert ·
Lever
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.
Ioniserende stråling og Lever · Lever og Sievert ·
Lunge
CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.
Ioniserende stråling og Lunge · Lunge og Sievert ·
Mad
Spiselige frugter og grøntsager. Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr.
Ioniserende stråling og Mad · Mad og Sievert ·
Milt
Tværsnit af milten og dens placering i kroppen. Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.
Ioniserende stråling og Milt · Milt og Sievert ·
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ioniserende stråling og Molekyle · Molekyle og Sievert ·
Neutronstråling
Neutronstråling er en energirig udsendelse af neutroner.
Ioniserende stråling og Neutronstråling · Neutronstråling og Sievert ·
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ioniserende stråling og Plutonium · Plutonium og Sievert ·
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Ioniserende stråling og Røntgenstråling · Røntgenstråling og Sievert ·
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Ioniserende stråling og SI-systemet · SI-systemet og Sievert ·
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Ioniserende stråling og Strontium · Sievert og Strontium ·
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ioniserende stråling og Sievert
- Hvad de har til fælles Ioniserende stråling og Sievert
- Ligheder mellem Ioniserende stråling og Sievert
Sammenligning mellem Ioniserende stråling og Sievert
Ioniserende stråling har 66 relationer, mens Sievert har 49. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 21.74% = 25 / (66 + 49).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ioniserende stråling og Sievert. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: