Ligheder mellem Irakkrigen og Slaget om Najaf
Irakkrigen og Slaget om Najaf har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Bagdad, Irak, Kampvogn, Mahdi-militsen, Muqtada al-Sadr, Najaf, Sadr City, Shia-islam, USA, 5. august.
Bagdad
Bagdad (بغداد) er Iraks hovedstad.
Bagdad og Irakkrigen · Bagdad og Slaget om Najaf ·
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Irak og Irakkrigen · Irak og Slaget om Najaf ·
Kampvogn
Leopard 2A5DK, en moderne kampvogn. Verdens første kampvogn var den britiske Mark I. Den blev anvendt under 1. verdenskrig. Eksemplaret på billedet var blevet erobret og taget i brug af tyskerne i 1918. En kampvogn er et svært pansret, militært køretøj udstyret med en kanon.
Irakkrigen og Kampvogn · Kampvogn og Slaget om Najaf ·
Mahdi-militsen
Mahdi-militsen er en shiamuslimsk milits, som har været involveret i urolighederne mellem shiamuslimer og sunnimuslimer i Irak og Syrien.
Irakkrigen og Mahdi-militsen · Mahdi-militsen og Slaget om Najaf ·
Muqtada al-Sadr
Muqtada al-Sadr (født 12. august 1973) er en religiøs shialeder og leder af Mahdi-militsen i Irak.
Irakkrigen og Muqtada al-Sadr · Muqtada al-Sadr og Slaget om Najaf ·
Najaf
Najaf (النجف kaldes også An-Najaf eller Nejef) er en by i Irak og hovedstaden i provinsen Najaf.
Irakkrigen og Najaf · Najaf og Slaget om Najaf ·
Sadr City
Sadr City (مدينة الصدر, Madinat aṣ-Ṣadr) er en bydel i Baghdad, Irak.
Irakkrigen og Sadr City · Sadr City og Slaget om Najaf ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Irakkrigen og Shia-islam · Shia-islam og Slaget om Najaf ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Irakkrigen og USA · Slaget om Najaf og USA ·
5. august
5.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Irakkrigen og Slaget om Najaf
- Hvad de har til fælles Irakkrigen og Slaget om Najaf
- Ligheder mellem Irakkrigen og Slaget om Najaf
Sammenligning mellem Irakkrigen og Slaget om Najaf
Irakkrigen har 162 relationer, mens Slaget om Najaf har 30. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 5.21% = 10 / (162 + 30).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Irakkrigen og Slaget om Najaf. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: