Ligheder mellem Iran og Ismail I
Iran og Ismail I har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Aserbajdsjan, Fars (provins), Gilan (provins), Hamadan (provins), Irak, Kaspiske Hav, Kurdere, Mazandaran (provins), Persisk (sprog), Safavideriget, Shia-islam, Tabriz, Tyrkiet, Tyrkisk (sprog).
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan (Azərbaycan), officielt Republikken Aserbajdsjan (Azərbaycan Respublikası), er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien.
Aserbajdsjan og Iran · Aserbajdsjan og Ismail I ·
Fars (provins)
Fars eller Pars (فارس) er en af Irans 30 provinser.
Fars (provins) og Iran · Fars (provins) og Ismail I ·
Gilan (provins)
Gilan (persisk: گیلان) er en af de 30 provinser i Iran.
Gilan (provins) og Iran · Gilan (provins) og Ismail I ·
Hamadan (provins)
Hamadan eller Hamedan er en af de 30 provinser i Iran.
Hamadan (provins) og Iran · Hamadan (provins) og Ismail I ·
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Irak og Iran · Irak og Ismail I ·
Kaspiske Hav
Det Kaspiske hav ved Khezeshahr Den kosakiske rebel og pirat, Stenka Razin, på togt på det Kaspiske Hav (Vasily Surikov, 1906) Det Kaspiske Hav (Каспийское море,; Xəzər dənizi, Каспий теңізі, دریای خزر,, eller دریای مازندران, Hazar deňizi, კასპიის ზღვა) er en endorheisk sø, der ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan.
Iran og Kaspiske Hav · Ismail I og Kaspiske Hav ·
Kurdere
Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde Distribution af kurdisk befolkning i Iran baseret på provinser Kurderne (کورد) eller det kurdiske folk (گەلی کورد) er en etnisk gruppe i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdistan), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan).
Iran og Kurdere · Ismail I og Kurdere ·
Mazandaran (provins)
Mazanderan (Persisk: مازندران), eller Mazenderan, (persisk: مازندران) er en af de 30 provinser i Iran.
Iran og Mazandaran (provins) · Ismail I og Mazandaran (provins) ·
Persisk (sprog)
Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel. Farsi indeholder låneord fra fransk, dari fra engelsk, mens tadsjikisk indeholder låneord fra russisk. Persisk er modersmål for 60 millioner mennesker og tales af i alt 110 millioner. Persisk bliver talt i Iran, Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Regionen Kurdistan, Aserbajdsjan, Rusland og Bahrain. Det officielle sprog i Iran er persisk, syv flere sprog anerkendes officielt regionalt: aserbajdsjansk, kurdisk, lori, mazandarani, gilaki, balochi og arabisk.
Iran og Persisk (sprog) · Ismail I og Persisk (sprog) ·
Safavideriget
Safavideriget (persisk: دولت صفوی eller دولت صفویه, tyrkisk: Safevî Devleti, aserbajdsjansk: Səfəvilər Dövləti, صفویلر, kurdisk: Dewleta Sefewî, georgisk: სეფიანთა დინასტია) var et shia-muslimsk dynasti af kurdisk oprindelse der var et af de mest betydningsfulde dynastier i Iran.
Iran og Safavideriget · Ismail I og Safavideriget ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Iran og Shia-islam · Ismail I og Shia-islam ·
Tabriz
Tabriz (persisk: تبریز) er den vigtigste by i Nordvestiran og hovedstad i provinsen Øst-Aserbajdsjan.
Iran og Tabriz · Ismail I og Tabriz ·
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Iran og Tyrkiet · Ismail I og Tyrkiet ·
Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Iran og Ismail I
- Hvad de har til fælles Iran og Ismail I
- Ligheder mellem Iran og Ismail I
Sammenligning mellem Iran og Ismail I
Iran har 208 relationer, mens Ismail I har 59. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 5.24% = 14 / (208 + 59).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Iran og Ismail I. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: