Iran og Kara Koyunlu

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Iran og Kara Koyunlu

Iran vs. Kara Koyunlu

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien. Kara Koyunlu flag Kara Koyunlu-rigets største udstrækning (1407–1468) Kara Koyunlu eller Qara Qoyunlu (Sorte Får) var et shiitisk klan-baseret dynasti som havde herredømmet over det nuværende Østtyrkiet, Aserbajdsjan, Vestiran og Irak i mellem 1375 og 1468.Nogle historikere er af den opfattelse, at de er moderne aserbajdsjanereQara Qoyunlu-herskeren Jihanshah er en velkendt repræsentant for aserbajdsjansk litteratur.

Aserbajdsjan

Aserbajdsjan (Azərbaycan), officielt Republikken Aserbajdsjan (Azərbaycan Respublikası), er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien.

Aserbajdsjan og Iran · Aserbajdsjan og Kara Koyunlu · Se mere »

Aserbajdsjanere

Azeriske kvinder aserbajdsjanske sprogs udbredelse Aserbajdsjanere (egenbenævnelse: Azərbaycanlılar, Azərbaycan türkləri) er et tyrkisk folkeslag som taler Aserbajdsjansk De bor overvejende i staten Aserbajdsjan og i det nordvestlige Iran.

Aserbajdsjanere og Iran · Aserbajdsjanere og Kara Koyunlu · Se mere »

Irak

Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.

Irak og Iran · Irak og Kara Koyunlu · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Iran og Shia-islam · Kara Koyunlu og Shia-islam · Se mere »

Tyrkiet

Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.

Iran og Tyrkiet · Kara Koyunlu og Tyrkiet · Se mere »