Ligheder mellem Iran og Mahmoud Ahmadinejad
Iran og Mahmoud Ahmadinejad har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Ali Khamenei, Ayatollah, Irans præsident, Isfahan, Islam, Jøder, Mohammad Khatami, Persisk (sprog), Ruhollah Khomeini, Shia-islam, Teheran, USA.
Ali Khamenei
Ayatollah Sayyid Ali Hosseini Khamenei (سید علی حسینی خامنهای, født 17. juli 1939 i Mashad i provinsen Khorasan i det østlige Iran) er Irans religiøse leder.
Ali Khamenei og Iran · Ali Khamenei og Mahmoud Ahmadinejad ·
Ayatollah
persisk kalligrafi) af Hajar Mohammadi. Āyat Allāh (egl. ‘Guds tegn el. mirakel’, moderne dansk retskrivning Ayatollah, آیتالله, آية الله) er en hæderstitel, tildelt de ledende islamiske retskyndige (faqīh) og øverste religiøse autoriteter (marjaʿ al-taqlīd; egl. ’kilde til efterlevelse’).
Ayatollah og Iran · Ayatollah og Mahmoud Ahmadinejad ·
Irans præsident
Emblemet for Iran Mahmoud Ahmadinejad, Irans præsident mellem 3. august 2005 og 3. august 2013 Siden shahen blev styrtet i 1979, har Iran været en republik.
Iran og Irans præsident · Irans præsident og Mahmoud Ahmadinejad ·
Isfahan
Meidan Emam-pladsen i Isfahan Isfahan eller Ispahan er hovedstaden i provinsen af samme navn og en af Irans største byer.
Iran og Isfahan · Isfahan og Mahmoud Ahmadinejad ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Iran og Islam · Islam og Mahmoud Ahmadinejad ·
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Iran og Jøder · Jøder og Mahmoud Ahmadinejad ·
Mohammad Khatami
Seyyed Hojatoleslam Mohammad Khatami (سید محمد خاتمی, født 14. oktober 1943 i Ardakan i provinsen Yazd-provinsen) er en iransk akademiker og politiker.
Iran og Mohammad Khatami · Mahmoud Ahmadinejad og Mohammad Khatami ·
Persisk (sprog)
Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel. Farsi indeholder låneord fra fransk, dari fra engelsk, mens tadsjikisk indeholder låneord fra russisk. Persisk er modersmål for 60 millioner mennesker og tales af i alt 110 millioner. Persisk bliver talt i Iran, Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Regionen Kurdistan, Aserbajdsjan, Rusland og Bahrain. Det officielle sprog i Iran er persisk, syv flere sprog anerkendes officielt regionalt: aserbajdsjansk, kurdisk, lori, mazandarani, gilaki, balochi og arabisk.
Iran og Persisk (sprog) · Mahmoud Ahmadinejad og Persisk (sprog) ·
Ruhollah Khomeini
Ayatollah Seyyid Ruhollah Khomeini (persisk: روح الله موسوی خمینی Rūollāh Mūsavī Khomeynī) (født 24. september 1902, død 3. juni 1989Det er lidt uklart, hvornår han faktisk er død, men følgende kilde indikerer, at det må være 4. juni, selv om man ofte ser datoen angivet til 3. juni.) var en iransk shia-muslimsk lærd og den politiske og åndelige leder af den Den iranske revolution som væltede den sidste shah Mohammad Reza Pahlavi.
Iran og Ruhollah Khomeini · Mahmoud Ahmadinejad og Ruhollah Khomeini ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Iran og Shia-islam · Mahmoud Ahmadinejad og Shia-islam ·
Teheran
Teheran (eller Tehran; تهران) er hovedstaden i Iran og hovedby for provinsen af samme navn.
Iran og Teheran · Mahmoud Ahmadinejad og Teheran ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Iran og Mahmoud Ahmadinejad
- Hvad de har til fælles Iran og Mahmoud Ahmadinejad
- Ligheder mellem Iran og Mahmoud Ahmadinejad
Sammenligning mellem Iran og Mahmoud Ahmadinejad
Iran har 208 relationer, mens Mahmoud Ahmadinejad har 73. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 4.27% = 12 / (208 + 73).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Iran og Mahmoud Ahmadinejad. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: