Ligheder mellem Islam og Ismail I
Islam og Ismail I har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Bagdad, Dansk (sprog), Det Osmanniske Rige, Irak, Iran, Muhammed, Persisk (sprog), Safavideriget, Shia-islam, Sufisme, Syrien, Tyrkiet, Tyrkisk (sprog).
Bagdad
Bagdad (بغداد) er Iraks hovedstad.
Bagdad og Islam · Bagdad og Ismail I ·
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Dansk (sprog) og Islam · Dansk (sprog) og Ismail I ·
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Det Osmanniske Rige og Islam · Det Osmanniske Rige og Ismail I ·
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Irak og Islam · Irak og Ismail I ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Iran og Islam · Iran og Ismail I ·
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.
Islam og Muhammed · Ismail I og Muhammed ·
Persisk (sprog)
Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel. Farsi indeholder låneord fra fransk, dari fra engelsk, mens tadsjikisk indeholder låneord fra russisk. Persisk er modersmål for 60 millioner mennesker og tales af i alt 110 millioner. Persisk bliver talt i Iran, Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Regionen Kurdistan, Aserbajdsjan, Rusland og Bahrain. Det officielle sprog i Iran er persisk, syv flere sprog anerkendes officielt regionalt: aserbajdsjansk, kurdisk, lori, mazandarani, gilaki, balochi og arabisk.
Islam og Persisk (sprog) · Ismail I og Persisk (sprog) ·
Safavideriget
Safavideriget (persisk: دولت صفوی eller دولت صفویه, tyrkisk: Safevî Devleti, aserbajdsjansk: Səfəvilər Dövləti, صفویلر, kurdisk: Dewleta Sefewî, georgisk: სეფიანთა დინასტია) var et shia-muslimsk dynasti af kurdisk oprindelse der var et af de mest betydningsfulde dynastier i Iran.
Islam og Safavideriget · Ismail I og Safavideriget ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Islam og Shia-islam · Ismail I og Shia-islam ·
Sufisme
En kendt sufisk praksis forbundet med Mevlevi-ordenen, hvor dansende dervishes snurrer i cirkler som en form for meditation og hengivenhed. Sufisme er en mystisk og spirituel gren inden for islam, der fokuserer på den indre søgen efter Gud og åndelig erkendelse.
Islam og Sufisme · Ismail I og Sufisme ·
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Islam og Syrien · Ismail I og Syrien ·
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Islam og Tyrkiet · Ismail I og Tyrkiet ·
Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Islam og Ismail I
- Hvad de har til fælles Islam og Ismail I
- Ligheder mellem Islam og Ismail I
Sammenligning mellem Islam og Ismail I
Islam har 653 relationer, mens Ismail I har 59. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 1.83% = 13 / (653 + 59).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Islam og Ismail I. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: