Islam og Ulama

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Islam og Ulama

Islam vs. Ulama

Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien. ʿUlamāʾ (ental ʿĀlim) (lærd, doktor, visdomssøgende, henholdsvis på arabisk og persisk: علماء og عالم) betegner indenfor islam de religiøse retslærde, som er beskæftigede med tolkninger (itjihad) af de retslige kilder: Koranen og Sunna (Hadith-litteraturen om profeten Muhammeds udtalelser og gøremål m.m.). Betegnelsen Ulama anvendes til at definere lærde personer, der har gennemført flere års studier af islamiske videnskaber, som det eksempelvis er tilfældet med eksempelvis med en Mufti og Qadi indenfor Sunnisme og Ayatollah indenfor Shiisme.

Arabisk (sprog)

Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.

Arabisk (sprog) og Islam · Arabisk (sprog) og Ulama · Se mere »

Ayatollah

persisk kalligrafi) af Hajar Mohammadi. Āyat Allāh (egl. ‘Guds tegn el. mirakel’, moderne dansk retskrivning Ayatollah, آیت‌الله, ‏آية الله) er en hæderstitel, tildelt de ledende islamiske retskyndige (faqīh) og øverste religiøse autoriteter (marjaʿ al-taqlīd; egl. ’kilde til efterlevelse’).

Ayatollah og Islam · Ayatollah og Ulama · Se mere »

Hadith

Hadith i kalligrafisk udformning En hadith (ar. حديث ḥadīth "nyhed, fortælling") er en kort beretning om den muslimske profet Muhammeds handlinger eller udtalelser i en given situation.

Hadith og Islam · Hadith og Ulama · Se mere »

Ijtihad

330x330px Ijtihad eller idjtihad betegner den anstrengelse, islamiske retslærde gør sig, når de fx forsøger at formulere leveregler for dagligdags livsførelse, eller når de forholder sig teoretisk til abstrakte spørgsmål.

Ijtihad og Islam · Ijtihad og Ulama · Se mere »

Imam

En imam (som bønneleder) i stående hengivelse (''qunūt'') i 1865, Kairo, Egypten af Jean-Léon Gérôme. Imām (egl. ’symbol, leder, ideel eksempel, arketype og førende’,EIq, Brill Online, Imām af Imtiyaz Yusuf. moderne dansk retskrivning Imam, persisk: امام, arabisk: إمام) bærer i praksis enten betydningen af en (vej)leder, hæderstitel eller standsperson.

Imam og Islam · Imam og Ulama · Se mere »

Koranen

dato.

Islam og Koranen · Koranen og Ulama · Se mere »

Mufti

Maleri af en mufti af Jean-Léon Gérôme (1824–1904) En mufti (ar.: مفتى) er en islamisk lærd, som fortolker eller formulerer islamisk lov (sharia) og er i stand til at udstede fatwaer.

Islam og Mufti · Mufti og Ulama · Se mere »

Muhammed

Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.

Islam og Muhammed · Muhammed og Ulama · Se mere »

Mullah

En mullah (pers./urdu مللا mullah, fra ar. mawla "mester, ven") er en islamisk lærd, som har studeret Koranen, hadith-traditionerne og den islamiske retsvidenskab (fiqh), og som anses for at være ekspert i religiøse anliggender.

Islam og Mullah · Mullah og Ulama · Se mere »

Persisk (sprog)

Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel. Farsi indeholder låneord fra fransk, dari fra engelsk, mens tadsjikisk indeholder låneord fra russisk. Persisk er modersmål for 60 millioner mennesker og tales af i alt 110 millioner. Persisk bliver talt i Iran, Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Regionen Kurdistan, Aserbajdsjan, Rusland og Bahrain. Det officielle sprog i Iran er persisk, syv flere sprog anerkendes officielt regionalt: aserbajdsjansk, kurdisk, lori, mazandarani, gilaki, balochi og arabisk.

Islam og Persisk (sprog) · Persisk (sprog) og Ulama · Se mere »

Profet

Jesus anses i Islam som en profet En profet er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller guddom.

Islam og Profet · Profet og Ulama · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Islam og Shia-islam · Shia-islam og Ulama · Se mere »

Sunnisme

Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.

Islam og Sunnisme · Sunnisme og Ulama · Se mere »