Islamisk Stat og Izzat Ibrahim ad-Douri

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Islamisk Stat og Izzat Ibrahim ad-Douri

Islamisk Stat vs. Izzat Ibrahim ad-Douri

Islamisk Stat (الدولة الإسلامية, al-Dawlah al-Islāmīyah), også kendt som den Islamiske Stat i Irak og Levanten, er en sunnimuslimsk militant gruppe, som kæmper for at oprette et islamisk kalifat i Mellemøsten. Islamisk Stat er vokset ud af en række sunnimuslimske oprørsgrupper, der opstod efter invasionen af Irak 2003. ISIS er kendt på arabisk som ad-Dawlah al-Islāmiyah fī 'l-ʿIrāq wa-sh-Shām - forkortet til Da'ish, Da'eesh eller Daesh. Før invasionen var Irak ledet af Saddam Hussein og Ba'ath-partiet, som med jernhånd slog ned på islamistiske grupper. Efter den vestlige invasion af Irak fik også al-Qaeda en lokal afdeling i landet. Efter at Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen af al-Qaeda i Irak, opstod der gradvis større og større uenighed med al-Qaedas leder, Ayman al-Zawahiri, som leder organisationen fra sit skjulested i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan. Blandt andet mente man i al-Qaedas ledelse, at al-Baghdadi var for voldelig i sin fremfærd. Uenighederne førte til, at al-Qaeda i februar 2014 tog offentlig afstand fra sin afdeling i Irak, som man afbrød al kontakt med. Derefter valgte al-Baghdadi at skifte gruppens navn til "Islamisk Stat i Irak og Levanten". Bevægelsen, som startede i Irak, har i de seneste år vokset sig stor i nabolandet Syrien, hvor de både kæmper mod Bashar al-Assads regeringsstyrker og syriske oprørsgrupper, både islamistiske og sekulære. I sommeren 2014 erobrede ISIS store dele af Irak, og den 29. juni 2014 erklærede Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerer i Irak og Syrien, tilsammen er et nyt kalifat. Baghdadi udråbte sig selv til at være den nye kalif, samtidig med at han ændrede bevægelsens navn til Islamisk Stat. Islamisk Stat har indført rabiate sharia-regler i de områder, de kontrollerer, hvilket blandt andet har resulteret i undertrykkelse, forfølgelse og afpresning af andre religioner og vilkårlige henrettelser for f.eks. at ryge eller høre musik. IS er blevet forbundet med en række massakrer på syriske regeringssoldater, civile og oprørere samt for en lang række kidnapninger af vestlige nødhjælpsarbejdere, journalister og syriske oppositionsaktivister, samt andre grupperinger (etnisk og religiøst) af ikke-sunnitiske tilhørsforhold. FN’s Menneskerettigheds-domstol har dokumenteret, at Islamisk Stat har begået massehenrettelser, bortførelser af kvinder og brug af børnesoldater. Som eksempelvis den 19. august 2014, da Islamisk Stat offentliggjorde en video, der viste halshugningen af den amerikanske journalist James Foley, der blev kidnappet den 22. november i 2012 af uidentificerede, bevæbnede gerningsmænd i det nordvestlige Syrien. Videoen med titlen »En besked til Amerika« blev offentliggjort på flere sociale medier. Islamisk Stat påtager sig ofte ansvaret for udførte terrorangreb rundt om i verden. Blandt andet i november 2015 påtog IS sig ansvaret for to terrorangreb i henholdsvis Libanon og Paris. Siden 2014 har udenlandske militærfly og personel hjulpet på forskellige fronter imod Islamisk Stat. Rusland og Iran har støttet op om Bashar al-Assad, og det gamle syriske styre og kæmper mod både IS og andre oprørere i Syrien. USA har siden den 8. august 2014 angrebet IS fra luften i Irak og siden den 22. september 2014 også bombet IS i Syrien. Den 17. oktober 2017 meddelte observatører, at IS var blevet fordrevet fra Raqqa, der siden 2014 havde fungeret som en "hovedstad" for IS i Syrien. Berlingske 17. oktober 2017 Islamisk Stat mistede i juli 2017 kontrol med en af dets største byer, Mosul, der blev erobret af den irakiske hær. Efter den større sejr, har IS fortsat med at tabe territorium til forskellige stater og andre militære styrker allierede imod IS, disse har kæmpet imod IS indtil slutningen af november og starten af december 2017, hvor IS ikke længere kontrollede noget meningsfuldt territorium. Institute for Study of War website. By Matti Suomenaro, et all. Aug. 13, 2017. Downloaded Aug. 23, 2017. Izzat Ibrahim ad-Douri (arabisk: عزت ابراهيمالدوري ‘Izzat Ibrāhīm ad-Dūrī; født 1. juli 1942, Al-Daur, Saladin, Irak, død 26. oktober 2020) var en irakisk politiker og Iraks vicepræsident under Saddam Hussein frem til USAs invasion i 2003.

Al-Jazeera

Al-Jazeera (arabisk: الجزيرة al-Ǧazīrä, betyder "Øen") er en arabisk tv-station, som sender fra Doha, Qatar.

Al-Jazeera og Islamisk Stat · Al-Jazeera og Izzat Ibrahim ad-Douri · Se mere »

Ba'ath-partiet

Ba'ath-partiets flag Ba'ath, Det Socialistiske Parti for arabisk Genfødelse, er et arabisk socialistisk parti.

Ba'ath-partiet og Islamisk Stat · Ba'ath-partiet og Izzat Ibrahim ad-Douri · Se mere »

Irak

Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.

Irak og Islamisk Stat · Irak og Izzat Ibrahim ad-Douri · Se mere »

Nuri al-Maliki

Nuri Kamel Mohammed Hassan al-Maliki (arabisk: نوري كامل المالكي, født 1950) også kendt som Nuri al-Maliki, var Iraks premierminister fra 2006 til 2014.

Islamisk Stat og Nuri al-Maliki · Izzat Ibrahim ad-Douri og Nuri al-Maliki · Se mere »

Saddam Hussein

Saddam Hussein Abd al-Majid al-Tikriti (28. april 1937 – 30. december 2006) var Iraks præsident og diktator fra 16. juli 1979 til 9. april 2003, hvor han blev afsat under Irakkrigen.

Islamisk Stat og Saddam Hussein · Izzat Ibrahim ad-Douri og Saddam Hussein · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Islamisk Stat og Shia-islam · Izzat Ibrahim ad-Douri og Shia-islam · Se mere »

Tikrit

Tikrit (تكريت Tikrīt, ܬܓܪܝܬ Tagriṯ) er en by i Irak og ligger omtrent 160 km nord for Bagdad ved floden Tigris i provinsen Salah ad Din.

Islamisk Stat og Tikrit · Izzat Ibrahim ad-Douri og Tikrit · Se mere »