Islamisk Stat og Syrien

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Islamisk Stat og Syrien

Islamisk Stat vs. Syrien

Islamisk Stat (الدولة الإسلامية, al-Dawlah al-Islāmīyah), også kendt som den Islamiske Stat i Irak og Levanten, er en sunnimuslimsk militant gruppe, som kæmper for at oprette et islamisk kalifat i Mellemøsten. Islamisk Stat er vokset ud af en række sunnimuslimske oprørsgrupper, der opstod efter invasionen af Irak 2003. ISIS er kendt på arabisk som ad-Dawlah al-Islāmiyah fī 'l-ʿIrāq wa-sh-Shām - forkortet til Da'ish, Da'eesh eller Daesh. Før invasionen var Irak ledet af Saddam Hussein og Ba'ath-partiet, som med jernhånd slog ned på islamistiske grupper. Efter den vestlige invasion af Irak fik også al-Qaeda en lokal afdeling i landet. Efter at Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen af al-Qaeda i Irak, opstod der gradvis større og større uenighed med al-Qaedas leder, Ayman al-Zawahiri, som leder organisationen fra sit skjulested i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan. Blandt andet mente man i al-Qaedas ledelse, at al-Baghdadi var for voldelig i sin fremfærd. Uenighederne førte til, at al-Qaeda i februar 2014 tog offentlig afstand fra sin afdeling i Irak, som man afbrød al kontakt med. Derefter valgte al-Baghdadi at skifte gruppens navn til "Islamisk Stat i Irak og Levanten". Bevægelsen, som startede i Irak, har i de seneste år vokset sig stor i nabolandet Syrien, hvor de både kæmper mod Bashar al-Assads regeringsstyrker og syriske oprørsgrupper, både islamistiske og sekulære. I sommeren 2014 erobrede ISIS store dele af Irak, og den 29. juni 2014 erklærede Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerer i Irak og Syrien, tilsammen er et nyt kalifat. Baghdadi udråbte sig selv til at være den nye kalif, samtidig med at han ændrede bevægelsens navn til Islamisk Stat. Islamisk Stat har indført rabiate sharia-regler i de områder, de kontrollerer, hvilket blandt andet har resulteret i undertrykkelse, forfølgelse og afpresning af andre religioner og vilkårlige henrettelser for f.eks. at ryge eller høre musik. IS er blevet forbundet med en række massakrer på syriske regeringssoldater, civile og oprørere samt for en lang række kidnapninger af vestlige nødhjælpsarbejdere, journalister og syriske oppositionsaktivister, samt andre grupperinger (etnisk og religiøst) af ikke-sunnitiske tilhørsforhold. FN’s Menneskerettigheds-domstol har dokumenteret, at Islamisk Stat har begået massehenrettelser, bortførelser af kvinder og brug af børnesoldater. Som eksempelvis den 19. august 2014, da Islamisk Stat offentliggjorde en video, der viste halshugningen af den amerikanske journalist James Foley, der blev kidnappet den 22. november i 2012 af uidentificerede, bevæbnede gerningsmænd i det nordvestlige Syrien. Videoen med titlen »En besked til Amerika« blev offentliggjort på flere sociale medier. Islamisk Stat påtager sig ofte ansvaret for udførte terrorangreb rundt om i verden. Blandt andet i november 2015 påtog IS sig ansvaret for to terrorangreb i henholdsvis Libanon og Paris. Siden 2014 har udenlandske militærfly og personel hjulpet på forskellige fronter imod Islamisk Stat. Rusland og Iran har støttet op om Bashar al-Assad, og det gamle syriske styre og kæmper mod både IS og andre oprørere i Syrien. USA har siden den 8. august 2014 angrebet IS fra luften i Irak og siden den 22. september 2014 også bombet IS i Syrien. Den 17. oktober 2017 meddelte observatører, at IS var blevet fordrevet fra Raqqa, der siden 2014 havde fungeret som en "hovedstad" for IS i Syrien. Berlingske 17. oktober 2017 Islamisk Stat mistede i juli 2017 kontrol med en af dets største byer, Mosul, der blev erobret af den irakiske hær. Efter den større sejr, har IS fortsat med at tabe territorium til forskellige stater og andre militære styrker allierede imod IS, disse har kæmpet imod IS indtil slutningen af november og starten af december 2017, hvor IS ikke længere kontrollede noget meningsfuldt territorium. Institute for Study of War website. By Matti Suomenaro, et all. Aug. 13, 2017. Downloaded Aug. 23, 2017. Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Alawisme

Zulfiqar, en stiliseret gengivelse af Alis sværd, der er et vigtigt symbol for alawitterne Alawisme (Alawism, علوية,, Arap Aleviliği) er en heterodoks shia-muslimsk sekt, hvis tilhængere er arabere, der primært lever i området, der strækker sig over Sydtyrkiet, Vestsyrien og Nordlibanon.

Alawisme og Islamisk Stat · Alawisme og Syrien · Se mere »

Arabisk (sprog)

Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.

Arabisk (sprog) og Islamisk Stat · Arabisk (sprog) og Syrien · Se mere »

Assyrien

Tyrekolos med menneskehoved fra Sargon IIs palads i Dur Sharrukin (det nuværende Khorsabad, Irak) i Assyrien, 8. årh. Efter franksmanden Paul-Émile Bottas udgravninger i 1843–1844 blev skulpturen flyttet til Louvre ''Semiramis, dronning af Babylon'', 1905, orientalistisk arbejde af maleren Cesare Saccaggi fra Tortona. Assyrien var i oldtiden et landskab og et kongerige i det nordlige Irak opkaldt efter guden Assur (i Biblen nævnes Assur som navngiver, og på akkadisk kaldes landet for "Assurs land").

Assyrien og Islamisk Stat · Assyrien og Syrien · Se mere »

Ba'ath-partiet

Ba'ath-partiets flag Ba'ath, Det Socialistiske Parti for arabisk Genfødelse, er et arabisk socialistisk parti.

Ba'ath-partiet og Islamisk Stat · Ba'ath-partiet og Syrien · Se mere »

Bashar al-Assad

Bashar Hafez al-Assad (بشار حافظ الأسد, levantinsk udtale:;; født den 11. september 1965) er Syriens nuværende præsident, øverstkommanderende for Syriens væbnede styrker og generalsekretær for det regerende Ba’ath-parti.

Bashar al-Assad og Islamisk Stat · Bashar al-Assad og Syrien · Se mere »

Borgerkrigen i Syrien

Borgerkrigen i Syrien (arabisk: الحرب الأهلية السورية) er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes.

Borgerkrigen i Syrien og Islamisk Stat · Borgerkrigen i Syrien og Syrien · Se mere »

Eufrat

Kort over Eufrat og Tigris Eufrat ved Zalabiya i Syrien Fortet Qal'at Ja'bar i Syrien, der engang lå på en bakketop med udsigt over Eufrat-dalen, men nu er forvandlet til en ø ved oversvømmelsen af Assad-søen Eufrat (af Εὐφράτης, Euphrátēs) er en flod, der udspringer i Tyrkiet, løber igennem Syrien og Irak for at udmunde i den Persiske Golf.

Eufrat og Islamisk Stat · Eufrat og Syrien · Se mere »

Hizbollah

Hizbollah eller Hezbollah (arabisk: حزب الله, dansk: "Guds Parti"), er en libanesisk, shia-islamisk orienteret politisk-militær organisation, som blev dannet i 1982 med det formål, at smide besættelsesmagten ud af Libanon.

Hizbollah og Islamisk Stat · Hizbollah og Syrien · Se mere »

Irak

Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.

Irak og Islamisk Stat · Irak og Syrien · Se mere »

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Iran og Islamisk Stat · Iran og Syrien · Se mere »

Kurdere

Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde Distribution af kurdisk befolkning i Iran baseret på provinser Kurderne (کورد) eller det kurdiske folk (گەلی کورد) er en etnisk gruppe i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdistan), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan).

Islamisk Stat og Kurdere · Kurdere og Syrien · Se mere »

Levanten

Levanten Levanten er et historisk-geografisk begreb, der betegner et stort område i Nærøsten (Sydvestasien), omtrent afgrænset mod nord af Taurusbjergene, mod syd af den arabiske ørken, mod vest af Middelhavet, mens det mod øst strækker sig ind i det Øvre Mesopotamien; dog medtager nogle definitioner næsten hele Mesopotamien (Irak).

Islamisk Stat og Levanten · Levanten og Syrien · Se mere »

Libanon

Beirut Libanon (arabisk: لبنان Libnān eller Lubnān), officielt Republikken Libanon (arabisk: al-Jumhūrīyah al-Lubnānīyah), er en suveræn stat i Vestasien.

Islamisk Stat og Libanon · Libanon og Syrien · Se mere »

Middelhavet

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.

Islamisk Stat og Middelhavet · Middelhavet og Syrien · Se mere »

Raqqa

Raqqa eller al-Raqqa (الرقة) er de jure en by i det nordlige Syrien beliggende ved Eufrats nordlige bred omkring 160 km øst for Aleppo.

Islamisk Stat og Raqqa · Raqqa og Syrien · Se mere »

Rojava

Syrisk Kurdistan, 2014 Syrisk Kurdistan, 2015 Syrisk Kurdistan, 2016 Rojava (Kurdisk for Vest) (Kurdistan Sûriyê, ~ Vestkurdistan; Rojavayê Kurdistanê, ~ Nordvestkurdistan; Başûrê Rojavaya Kurdistanê) også kendt som Syrisk Kurdistan er en de facto autonom region i det nordvestlige Syrien.

Islamisk Stat og Rojava · Rojava og Syrien · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Islamisk Stat og Shia-islam · Shia-islam og Syrien · Se mere »

Sunnisme

Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.

Islamisk Stat og Sunnisme · Sunnisme og Syrien · Se mere »

Tyrkiet

Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.

Islamisk Stat og Tyrkiet · Syrien og Tyrkiet · Se mere »