Islamiske helligdage og Slaget ved Karbala

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Islamiske helligdage og Slaget ved Karbala

Islamiske helligdage vs. Slaget ved Karbala

Hvilke islamiske helligdage og øvrige mærkedage, den enkelte muslim praktiserer, afhænger i nogen grad af, hvilket land, vedkommende kommer fra, og hvor troende, personen er. Slaget ved Karbala fandt sted den 10.

Ashura

Ashura i Tehran. ʿĀshūrāʾ (’den tiende’ dagTil tider også betegnet som Ashura-dagen, der på dansk dækker over samme betegnelse som Ashura. af måneden Muḥarram i den islamiske kalender, moderne dansk retskrivning Ashura, persisk: عاشورا, arabisk: عاشوراء, عاشورہ, Aşure Günü) betegner en særlig islamisk helligdag.

Ashura og Islamiske helligdage · Ashura og Slaget ved Karbala · Se mere »

Husayn ibn Ali

Husayn ibn ʿAlī ibn Abū Tālib (3. Shaabân 625 i Medina – 10. Muharram 685 ved Karbalā) var barnebarn af den muslimske profet Muhammed og søn af ʿAlī (den første imam og den fjerde historiske kalif) og Fātima al-Zahrā, datter af profeten Muhammad.

Husayn ibn Ali og Islamiske helligdage · Husayn ibn Ali og Slaget ved Karbala · Se mere »

Islam

Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.

Islam og Islamiske helligdage · Islam og Slaget ved Karbala · Se mere »

Islamisk kalender

Den islamiske kalender el.

Islamisk kalender og Islamiske helligdage · Islamisk kalender og Slaget ved Karbala · Se mere »

Moské

Video af moskeen ''Kucuk Ayasofya'' i Istanbul, der viser bedende muslimer. Moske (eller moské) (مسجد) er en bygning, hvor muslimer samles til sociale og religiøse riter og ritualer, særligt andagter, bønner og undervisning af menigheden.

Islamiske helligdage og Moské · Moské og Slaget ved Karbala · Se mere »

Muharram

Muharram eller Muharram ul Haram er den islamiske kalenders første måned.

Islamiske helligdage og Muharram · Muharram og Slaget ved Karbala · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Islamiske helligdage og Shia-islam · Shia-islam og Slaget ved Karbala · Se mere »

Sunnisme

Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.

Islamiske helligdage og Sunnisme · Slaget ved Karbala og Sunnisme · Se mere »