Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Islandsk (sprog) og Norsk (sprog)
Islandsk (sprog) og Norsk (sprog) har 32 ting til fælles (i Unionpedia): Aflyd, Aktiv (grammatik), Bindeord (konjunktion), Danmark, Datid, Det latinske alfabet, Diakritiske tegn, Dialekt, Diftong, Færøsk (sprog), Germanske sprog, Grammatisk køn, Grammatisk tal, Imperativ, Indikativ, Indoeuropæiske sprog, Intetkøn, Island, Kasus, Konjunktiv, Morfologi (lingvistik), Navneord, Nordiske sprog, Norge, Norrønt, Passiv (grammatik), Plattysk, Præsens, Sociolekt, Stedord, ..., Tillægsord, Udsagnsord. Expand indeks (2 mere) »
Aflyd
Aflyd (af tysk Ablaut) er et vokalskifte mellem forskellige bøjninger og afledninger af samme rod.
Aflyd og Islandsk (sprog) · Aflyd og Norsk (sprog) ·
Aktiv (grammatik)
Aktiv form af et udsagnsord foreligger, når grundleddet udfører den handling, som udsagnsordet udtrykker.
Aktiv (grammatik) og Islandsk (sprog) · Aktiv (grammatik) og Norsk (sprog) ·
Bindeord (konjunktion)
Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.
Bindeord (konjunktion) og Islandsk (sprog) · Bindeord (konjunktion) og Norsk (sprog) ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Islandsk (sprog) · Danmark og Norsk (sprog) ·
Datid
Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne.
Datid og Islandsk (sprog) · Datid og Norsk (sprog) ·
Det latinske alfabet
Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.
Det latinske alfabet og Islandsk (sprog) · Det latinske alfabet og Norsk (sprog) ·
Diakritiske tegn
Diakritiske tegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen eller ændrer udtalen af bogstavet.
Diakritiske tegn og Islandsk (sprog) · Diakritiske tegn og Norsk (sprog) ·
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Dialekt og Islandsk (sprog) · Dialekt og Norsk (sprog) ·
Diftong
En diftong (fra δίφθογγος, diphthongos, "tvelyd") eller tvelyd er inden for fonetikken to vokaler, der forekommer sammen i en enkelt stavelse.
Diftong og Islandsk (sprog) · Diftong og Norsk (sprog) ·
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Færøsk (sprog) og Islandsk (sprog) · Færøsk (sprog) og Norsk (sprog) ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Islandsk (sprog) · Germanske sprog og Norsk (sprog) ·
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Grammatisk køn og Islandsk (sprog) · Grammatisk køn og Norsk (sprog) ·
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Grammatisk tal og Islandsk (sprog) · Grammatisk tal og Norsk (sprog) ·
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Imperativ og Islandsk (sprog) · Imperativ og Norsk (sprog) ·
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Indikativ og Islandsk (sprog) · Indikativ og Norsk (sprog) ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Indoeuropæiske sprog og Islandsk (sprog) · Indoeuropæiske sprog og Norsk (sprog) ·
Intetkøn
Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.
Intetkøn og Islandsk (sprog) · Intetkøn og Norsk (sprog) ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Island og Islandsk (sprog) · Island og Norsk (sprog) ·
Kasus
Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.
Islandsk (sprog) og Kasus · Kasus og Norsk (sprog) ·
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Islandsk (sprog) og Konjunktiv · Konjunktiv og Norsk (sprog) ·
Morfologi (lingvistik)
Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur.
Islandsk (sprog) og Morfologi (lingvistik) · Morfologi (lingvistik) og Norsk (sprog) ·
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Islandsk (sprog) og Navneord · Navneord og Norsk (sprog) ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Islandsk (sprog) og Nordiske sprog · Nordiske sprog og Norsk (sprog) ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Islandsk (sprog) og Norge · Norge og Norsk (sprog) ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Islandsk (sprog) og Norrønt · Norrønt og Norsk (sprog) ·
Passiv (grammatik)
Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.
Islandsk (sprog) og Passiv (grammatik) · Norsk (sprog) og Passiv (grammatik) ·
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Islandsk (sprog) og Plattysk · Norsk (sprog) og Plattysk ·
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Islandsk (sprog) og Præsens · Norsk (sprog) og Præsens ·
Sociolekt
Sociolekt er inden for lingvistik variationen af sproget karakteriseret på baggrund af sociale grupper og status.
Islandsk (sprog) og Sociolekt · Norsk (sprog) og Sociolekt ·
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Islandsk (sprog) og Stedord · Norsk (sprog) og Stedord ·
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Islandsk (sprog) og Tillægsord · Norsk (sprog) og Tillægsord ·
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Islandsk (sprog) og Udsagnsord · Norsk (sprog) og Udsagnsord ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Islandsk (sprog) og Norsk (sprog)
- Hvad de har til fælles Islandsk (sprog) og Norsk (sprog)
- Ligheder mellem Islandsk (sprog) og Norsk (sprog)
Sammenligning mellem Islandsk (sprog) og Norsk (sprog)
Islandsk (sprog) har 124 relationer, mens Norsk (sprog) har 178. Da de har til fælles 32, den Jaccard indekset er 10.60% = 32 / (124 + 178).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Islandsk (sprog) og Norsk (sprog). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
