Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Islandsk (sprog) og Svensk (sprog)
Islandsk (sprog) og Svensk (sprog) har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Approksimant, Bindeord (konjunktion), Det latinske alfabet, Diakritiske tegn, Dialekt, Diftong, Færøsk (sprog), Germanske sprog, Grammatik, Grammatisk køn, Imperativ, Indikativ, Indoeuropæiske sprog, Kasus, Konjunktiv, Latin, Modus, Navneord, Nordiske sprog, Norge, Norrønt, Objekt (grammatik), Omlyd, Plattysk, Slaviske sprog, Stedord, Tillægsord, USA.
Approksimant
Approksimanter er sproglyde, der involverer at taleorganerne nærmer sig hinanden, men ikke nært nok eller med nok artikulær præcision til at skabe turbulent luftstrøm.
Approksimant og Islandsk (sprog) · Approksimant og Svensk (sprog) ·
Bindeord (konjunktion)
Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.
Bindeord (konjunktion) og Islandsk (sprog) · Bindeord (konjunktion) og Svensk (sprog) ·
Det latinske alfabet
Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.
Det latinske alfabet og Islandsk (sprog) · Det latinske alfabet og Svensk (sprog) ·
Diakritiske tegn
Diakritiske tegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen eller ændrer udtalen af bogstavet.
Diakritiske tegn og Islandsk (sprog) · Diakritiske tegn og Svensk (sprog) ·
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Dialekt og Islandsk (sprog) · Dialekt og Svensk (sprog) ·
Diftong
En diftong (fra δίφθογγος, diphthongos, "tvelyd") eller tvelyd er inden for fonetikken to vokaler, der forekommer sammen i en enkelt stavelse.
Diftong og Islandsk (sprog) · Diftong og Svensk (sprog) ·
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Færøsk (sprog) og Islandsk (sprog) · Færøsk (sprog) og Svensk (sprog) ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Islandsk (sprog) · Germanske sprog og Svensk (sprog) ·
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Grammatik og Islandsk (sprog) · Grammatik og Svensk (sprog) ·
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Grammatisk køn og Islandsk (sprog) · Grammatisk køn og Svensk (sprog) ·
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Imperativ og Islandsk (sprog) · Imperativ og Svensk (sprog) ·
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Indikativ og Islandsk (sprog) · Indikativ og Svensk (sprog) ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Indoeuropæiske sprog og Islandsk (sprog) · Indoeuropæiske sprog og Svensk (sprog) ·
Kasus
Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.
Islandsk (sprog) og Kasus · Kasus og Svensk (sprog) ·
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Islandsk (sprog) og Konjunktiv · Konjunktiv og Svensk (sprog) ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Islandsk (sprog) og Latin · Latin og Svensk (sprog) ·
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Islandsk (sprog) og Modus · Modus og Svensk (sprog) ·
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Islandsk (sprog) og Navneord · Navneord og Svensk (sprog) ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Islandsk (sprog) og Nordiske sprog · Nordiske sprog og Svensk (sprog) ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Islandsk (sprog) og Norge · Norge og Svensk (sprog) ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Islandsk (sprog) og Norrønt · Norrønt og Svensk (sprog) ·
Objekt (grammatik)
Objekt eller genstandsled (markeret med Δ) er et led i sætningen der betegner den som verbalhandlingen "går ud over".
Islandsk (sprog) og Objekt (grammatik) · Objekt (grammatik) og Svensk (sprog) ·
Omlyd
Omlyd (tysk Umlaut, heraf engelsk umlaut) er en farvning af en vokal efter en, ofte forsvundet eller forandret, vokal eller halvvokal i den følgende stavelse.
Islandsk (sprog) og Omlyd · Omlyd og Svensk (sprog) ·
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Islandsk (sprog) og Plattysk · Plattysk og Svensk (sprog) ·
Slaviske sprog
De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.
Islandsk (sprog) og Slaviske sprog · Slaviske sprog og Svensk (sprog) ·
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Islandsk (sprog) og Stedord · Stedord og Svensk (sprog) ·
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Islandsk (sprog) og Tillægsord · Svensk (sprog) og Tillægsord ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Islandsk (sprog) og Svensk (sprog)
- Hvad de har til fælles Islandsk (sprog) og Svensk (sprog)
- Ligheder mellem Islandsk (sprog) og Svensk (sprog)
Sammenligning mellem Islandsk (sprog) og Svensk (sprog)
Islandsk (sprog) har 124 relationer, mens Svensk (sprog) har 175. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 9.36% = 28 / (124 + 175).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Islandsk (sprog) og Svensk (sprog). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
