Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Istid og Weichsel-istiden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Istid og Weichsel-istiden

Istid vs. Weichsel-istiden

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima. Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle. Jordens vegetation under Weichsel-istiden. Weichsel-istiden (i Skandinavien), Wisconsin (i Nordamerika), Devensian (i Storbritannien) eller Würm-istiden (i Alperne) er den seneste istidsperiode og den endte ca.

Ligheder mellem Istid og Weichsel-istiden

Istid og Weichsel-istiden har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Alperne, Arktis, Danmark, Eem-mellemistiden, Epoke (geologi), Holocæn, Kvartær, Nordamerika, Pleistocæn, Saale-istiden.

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Alperne og Istid · Alperne og Weichsel-istiden · Se mere »

Arktis

Arktis med nordpolen og ishavet. Arktis er området omkring Nordpolen.

Arktis og Istid · Arktis og Weichsel-istiden · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Istid · Danmark og Weichsel-istiden · Se mere »

Eem-mellemistiden

Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca.

Eem-mellemistiden og Istid · Eem-mellemistiden og Weichsel-istiden · Se mere »

Epoke (geologi)

En epoke er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 50 millioner år.

Epoke (geologi) og Istid · Epoke (geologi) og Weichsel-istiden · Se mere »

Holocæn

Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.

Holocæn og Istid · Holocæn og Weichsel-istiden · Se mere »

Kvartær

Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.

Istid og Kvartær · Kvartær og Weichsel-istiden · Se mere »

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Istid og Nordamerika · Nordamerika og Weichsel-istiden · Se mere »

Pleistocæn

Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.). Tidligere kaldet Diluvium (syndflodsaflejringer).

Istid og Pleistocæn · Pleistocæn og Weichsel-istiden · Se mere »

Saale-istiden

Beringgletsjeren, "istid" i Alaska i dag. Saale-istiden (udtales, ikke), Illinoian (i Nordamerika) eller Riß-istiden (i Alperne) er den næstsidste istid, som begyndte for cirka 386.000 år siden.

Istid og Saale-istiden · Saale-istiden og Weichsel-istiden · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Istid og Weichsel-istiden

Istid har 48 relationer, mens Weichsel-istiden har 49. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 10.31% = 10 / (48 + 49).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Istid og Weichsel-istiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: