Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

J.H. Hobart Ward og Overland-kampagnen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem J.H. Hobart Ward og Overland-kampagnen

J.H. Hobart Ward vs. Overland-kampagnen

John Henry Hobart Ward (17. juni 1823 – 24. juli 1903), i reglen omtalt som J.H. Hobart Ward, var en karriereofficer i den amerikanske hær, som kæmpede i den Mexicansk-amerikanske krig, gjorde tjeneste i staten New Yorks milits samt som general i den amerikanske borgerkrig. Overland-kampagnen var en række slag, som blev udkæmpet i maj og juni 1864 i den amerikanske borgerkrig.

Ligheder mellem J.H. Hobart Ward og Overland-kampagnen

J.H. Hobart Ward og Overland-kampagnen har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Army of the Potomac, David B. Birney, Generalmajor, Slaget ved Chancellorsville, Slaget ved Gettysburg, Slaget ved Spotsylvania Court House, Slaget ved the Wilderness, USA, Winfield Scott Hancock, 12. juni, 12. maj.

Army of the Potomac

Army of the Potomac november 1862. Generalerne: Ambrose E. Burnside, Winfield S. Hancock, Darius N. Couch, Edward Ferrero, Marsena R. Patrick, Orlando B. Willcox, John Cochrane, John Buford m.fl. Army of the Potomac var den største af Unionens hære under den amerikanske borgerkrig.

Army of the Potomac og J.H. Hobart Ward · Army of the Potomac og Overland-kampagnen · Se mere »

David B. Birney

David Bell Birney (29. maj 1825 – 18. oktober 1864) var en forretningsmand, advokat og general i unionshæren under den amerikanske borgerkrig.

David B. Birney og J.H. Hobart Ward · David B. Birney og Overland-kampagnen · Se mere »

Generalmajor

Generalmajor, også kaldet 2-stjernet general, er en militær rang i hære og luftvåben mellem brigadegeneral og generalløjtnant.

Generalmajor og J.H. Hobart Ward · Generalmajor og Overland-kampagnen · Se mere »

Slaget ved Chancellorsville

Slaget ved Chancellorsville var et stort slag i den amerikanske borgerkrig. Det blev udkæmpet nær landsbyen Spotsylvania Courthouse, i Virginia, fra den 30. april til den 6. maj 1863. Det kaldes for Robert E. Lee's "perfekte slag" på grund af hans risikable, men succesfulde deling af hæren overfor en meget stærkere fjendtlig styrke. I slaget stod Unionshæren Army of the Potomac under generalmajor Joseph Hooker overfor Sydstaternes hær Army of Northern Virginia under generalløjtnant Robert E. Lee, som kun var ca. halvt så stor. Lees vovemod og Hookers ængstelighed i kamp resulterede tilsammen i et alvorligt nederlag til Unionen. Der var dog malurt i Sydstaternes sejrspokal. Generalløjtnant Stonewall Jackson blev dødeligt såret i slaget, og general Lee betegnede dette tab som at "miste min højre arm". Chancellorville kampagnen begyndte med, at unionshæren overskred Rappahannock floden om morgenen den 27. april 1863. Kraftige kampe udviklede sig den 1. maj og fortsatte, indtil unionsstyrkerne trak sig tilbage over floden om natten mellem den 5. og 6. maj.

J.H. Hobart Ward og Slaget ved Chancellorsville · Overland-kampagnen og Slaget ved Chancellorsville · Se mere »

Slaget ved Gettysburg

Slaget ved Gettysburg stod mellem den 1. og 3. juli 1863 under den amerikanske borgerkrig.

J.H. Hobart Ward og Slaget ved Gettysburg · Overland-kampagnen og Slaget ved Gettysburg · Se mere »

Slaget ved Spotsylvania Court House

Slaget ved Spotsylvania Court House var det andet slag i generalløjtnant Ulysses S. Grant's Overland kampagne i 1864 under den amerikanske borgerkrig.

J.H. Hobart Ward og Slaget ved Spotsylvania Court House · Overland-kampagnen og Slaget ved Spotsylvania Court House · Se mere »

Slaget ved the Wilderness

Slaget ved the Wilderness blev udkæmpet den 5.-6. maj 1864 og var det første slag i generalløjtnant Ulysses S. Grant's Overland-kampagne mod general Robert E. Lee og den konfødererede Army of Northern Virginia.

J.H. Hobart Ward og Slaget ved the Wilderness · Overland-kampagnen og Slaget ved the Wilderness · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

J.H. Hobart Ward og USA · Overland-kampagnen og USA · Se mere »

Winfield Scott Hancock

Winfield Scott Hancock (14. februar 1824 – 9. februar 1886) var karriereofficer i den amerikanske hær og præsidentkandidat for Demokraterne ved præsidentvalget i 1880.

J.H. Hobart Ward og Winfield Scott Hancock · Overland-kampagnen og Winfield Scott Hancock · Se mere »

12. juni

12.

12. juni og J.H. Hobart Ward · 12. juni og Overland-kampagnen · Se mere »

12. maj

12.

12. maj og J.H. Hobart Ward · 12. maj og Overland-kampagnen · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem J.H. Hobart Ward og Overland-kampagnen

J.H. Hobart Ward har 46 relationer, mens Overland-kampagnen har 90. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 8.09% = 11 / (46 + 90).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem J.H. Hobart Ward og Overland-kampagnen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: