Hurtigere adgang end browser!
20 relationer: Alawisme, Alevisme, Ali, Approksimation, Arabisk (sprog), Basra, Bektashi, Hejaz, Imam, Islamisk kalender, Kufah, Medina, Muhammad al-Baqir, Musa al-Kazim, Rabîa I, Shawwâl, Shia-islam, Sufisme, Wahhabisme, Zayn al-Abidin.
Alawisme
Zulfiqar, en stiliseret gengivelse af Alis sværd, der er et vigtigt symbol for alawitterne Alawisme (Alawism, علوية,, Arap Aleviliği) er en heterodoks shia-muslimsk sekt, hvis tilhængere er arabere, der primært lever i området, der strækker sig over Sydtyrkiet, Vestsyrien og Nordlibanon.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Alawisme · Se mere »
Alevisme
Alevisme (Engelsk: Alevism, Tyrkisk: Alevilik, Kurdisk: Elewîtî) er en heterodoks sufi- og shia-islamisk trosretning, hvis tilhængere hovedsageligt består af tyrkere, kurdere og zazaer.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Alevisme · Se mere »
Ali
armenske kunstner Hakob Hovnatanyan (1806 - 1881). Muhammed velsigner Ali ʿAlī ibn Abī Ṭālib (arabisk: علي بن أبي طالب, persisk: علی پسر ابو طالب) var den islamiske profet Muhammeds svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for islam.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Ali · Se mere »
Approksimation
En approksimation er en tilnærmelse.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Approksimation · Se mere »
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Arabisk (sprog) · Se mere »
Basra
Basra (البصرة al-Baṣrah) er en by i Irak, beliggende cirka 550 kilometer sydøst for Bagdad.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Basra · Se mere »
Bektashi
Bektashisme eller bektāshīyya (tyrkisk: Bektaşîlik, albansk: Bektashizmi eller Bektashizëm) er en shia-islamisk sufi-orden (tariqah).
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Bektashi · Se mere »
Hejaz
Hejaz markeret med rødt og det saudiske kongerige af 1923 markeret med grønt Hejaz er en region i den vestlige del af den Arabiske Halvø, der strækker sig langs det Røde Hav og ind i landet, hvor den omfatter dele af den arabiske ørken.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Hejaz · Se mere »
Imam
En imam (som bønneleder) i stående hengivelse (''qunūt'') i 1865, Kairo, Egypten af Jean-Léon Gérôme. Imām (egl. ’symbol, leder, ideel eksempel, arketype og førende’,EIq, Brill Online, Imām af Imtiyaz Yusuf. moderne dansk retskrivning Imam, persisk: امام, arabisk: إمام) bærer i praksis enten betydningen af en (vej)leder, hæderstitel eller standsperson.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Imam · Se mere »
Islamisk kalender
Den islamiske kalender el.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Islamisk kalender · Se mere »
Kufah
Kufah er en irakisk by med indbyggere, der ligger omkring 170 km syd for Bagdad i provisen Najaf.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Kufah · Se mere »
Medina
Al Medina – oprindelig Yathrib – er en vigtig by i Saudi-Arabien og en hellig by i religionen islam.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Medina · Se mere »
Muhammad al-Baqir
Muhammad ibn ʿAlī (al-Bāqir) (Arabisk: محمد ابن علي الباقر) (født 676-677 – døde 732-735) var den femte shiitiske imām ifølge tolver-grenen, og den fjerde imām ifølge ''ismāʿīli''-grenen.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Muhammad al-Baqir · Se mere »
Musa al-Kazim
Mūsā ibn Jaʿfar ibn Muhammad (al-Kāzim) (Arabisk: موسى بن جعفر الكاظم) (født 745-747 – døde 799) var den syvende imām i den shiitiske tolver-gren.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Musa al-Kazim · Se mere »
Rabîa I
Rabîa I eller Rabi' al-awwal er den islamiske kalenders tredje måned.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Rabîa I · Se mere »
Shawwâl
Shawwâl er den islamiske kalenders 10.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Shawwâl · Se mere »
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Shia-islam · Se mere »
Sufisme
En kendt sufisk praksis forbundet med Mevlevi-ordenen, hvor dansende dervishes snurrer i cirkler som en form for meditation og hengivenhed. Sufisme er en mystisk og spirituel gren inden for islam, der fokuserer på den indre søgen efter Gud og åndelig erkendelse.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Sufisme · Se mere »
Wahhabisme
Abdullah bin Saud. Billede fra 1819. Wahhabisme, hvis tilhængere omtales som 'wahhabitter', fra arabisk wahhābī, det vil sige tilhængere af Muhammed Ibn Abd al-Wahab (1704 i ʿUjeina - 1792 i Derʿīje i Najd, "den Gavmildes, det vil sige Guds, tjener"), sektens stifter, er en islamisk sekt af stærkt konservativ observans, navnlig dominerende i Saudi-Arabien, opkaldt efter sin arabiske stamfader.
Ny!!: Jafar al-Sadiq og Wahhabisme · Se mere »
Zayn al-Abidin
ʿAlī ibn Husayn Zayn al-ʿĀbidīn (Arabisk: علي بن حسين زين العابدين) eller al-Sajjād (født 653-660'erne – døde 710-718) var den fjerde shiitiske imām ifølge tolver-grenen, og den tredje imām ifølge ''ismāʿīli''-grenen. Under Slaget ved Karbala siges Zayn al-ʿĀbidīn at have været for syg til at deltage i kampen. Andre kilder beretter, at han var for lille til at kæmpe. Efter kampen fandt Shimr b. Dhi'l-Jawshan ham liggende på en måtte i kvindernes telt. Shimr gav ordrer til at dræbe ham, men blev forhindret af kommandøren af den syriske hær, ʿUmar b. Saʿd. Da Zayn al-ʿĀbidīn blev ført frem for ʿUbayd Allāh b. Ziyād i Kūfa, gav guvernøren ordre på at henrette ham, men gav dog efter for bønfaldelserne af Zaynab, Imām Husayns søster. Zayn al-ʿĀbidīn blev derefter ført til Yazīd i Damaskus, som efterfølgende sendte ham tilbage til Medina. Mashhad ʿAlī, som udgør en del af den store moské i Damaskus, siges at være bygget på det sted, hvor Zayn al-ʿĀbidīn var indespærret.The Encyclopaedia of Islam, Brill, WebCD edition, 2003: Zayn al-ʿĀbidīn ("Ornament of the Worshippers") ʿAlī b. al-Husayn b. ʿAlī b. Abī Djālib I Medina levede Zayn al-ʿĀbidīn et fromt liv, hvorfor han fik sit tilnavn Zayn al-ʿĀbidīn (Tilbedernes Ornament), al-Sajjād (Den Prostrerende), al-Zakī (Den Rene) og Dhu'l-Thafināt (Person med Kallus – refererende til den hårde hud han fik på grund af sin ekstreme tilbedelse). Når bøntiden nærmede sig, begyndte hans krop at skælve og hans hud blev bleg og hans praktiserende hengivenhed vakte frygt for hans helbred. Om natten gik han ud med sit ansigt tildækket for at uddele velgørenhed (sadakat al-sirr) og det var først efter hans død at folk opdagede identiteten af velgøreren. Da hans afdøde krop blev vasket, fandt man mærker på hans skuldre, som resultat af den tunge byrde af mad han bar ud til de fattige om natten. Politisk forholdt Zayn al-ʿĀbidīn sig stiltiende og undgik at blive involveret i myndighedernes anliggender. Han undgik også at deltage i oprør og blev derfor også respekteret af de regerende kræfter, som af den grund heller ikke prøvede at få ham til at afgive troskab til kaliffen. Under hans levetid var der stridigheder mellem shiitterne med hensyn til hvem der var imam. Mens nogle støttede Zayn al-ʿĀbidīn, støttede andre Imām ʿAlīs tredje og endnu levende søn, Muhammad b. al-Hanafiyya (d. 700). Den shiitiske oprører, al-Mukhtar (d. 687) havde også i 686 gjort oprør i dennes navn, og fremmede derved støtten til Muhammad b. al-Hanafiyya. Denne gruppe blev kaldt kaysāniyya. I de eksisterende kilder hersker der uoverensstemmelser med hensyn til forholdet mellem Zayn al-ʿĀbidīn og al-Mukhtar. Zayn al-ʿĀbidīn findes også i sunnitiske hadith-samlinger, hvor han optræder som en kilde, der har overleveret beretninger fra sin far, sin onkel Hasan, ʿAbd Allāh b. ʿAbbas m.fl. Eksisterende kilder placerer Zayn al-ʿĀbidīns dødsår forskelligt; mellem 712 og 718. Han blev begravet i Jannat al-Baqī i Medina. Ifølge shiitiske kilder blev han forgiftet af den regerende kalif al-Walīd eller hans bror Hisham. Zayn al-ʿĀbidīn menes at have mellem 8 og 14 børn, hvoraf 4 var sønner fra hans kone Umm ʿAbd Allāh bt. al-Hasan.
