James Longstreet og Republikanske parti (USA)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem James Longstreet og Republikanske parti (USA)

James Longstreet vs. Republikanske parti (USA)

James Longstreet (8. januar 1821–2. januar 1904) var en af de mest fremtrædende af Sydstaternes generaler i den amerikanske borgerkrig og den vigtigste underordnede for Robert E. Lee, som kaldte ham sin ”Gamle stridshest”. Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), også almindeligvis kaldet GOP ("Grand Old Party"), er USA's konservative parti.

Amerikanske borgerkrig

Den amerikanske borgerkrig (1861–1865) (i Sydstaterne krigen mellem staterne) var en borgerkrig i De Forenede Stater.

Amerikanske borgerkrig og James Longstreet · Amerikanske borgerkrig og Republikanske parti (USA) · Se mere »

Demokratiske parti (USA)

Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti.

Demokratiske parti (USA) og James Longstreet · Demokratiske parti (USA) og Republikanske parti (USA) · Se mere »

Georgia

Georgia er en delstat den sydlige region af USA.

Georgia og James Longstreet · Georgia og Republikanske parti (USA) · Se mere »

Louisiana (delstat)

Louisiana er en amerikansk delstat.

James Longstreet og Louisiana (delstat) · Louisiana (delstat) og Republikanske parti (USA) · Se mere »

Missouri

Missouri er en delstat i USA.

James Longstreet og Missouri · Missouri og Republikanske parti (USA) · Se mere »

New Orleans

Mississippi-floden.New Orleans (fransk: La Nouvelle-Orléans) er den største by i den amerikanske delstat Louisiana.

James Longstreet og New Orleans · New Orleans og Republikanske parti (USA) · Se mere »

Theodore Roosevelt

Theodore 'Teddy' Roosevelt (27. oktober 1858 – 6. januar 1919), USA's 26.

James Longstreet og Theodore Roosevelt · Republikanske parti (USA) og Theodore Roosevelt · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

James Longstreet og USA · Republikanske parti (USA) og USA · Se mere »