Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Jern og Jordens fremtid

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Jern og Jordens fremtid

Jern vs. Jordens fremtid

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26. mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Ligheder mellem Jern og Jordens fremtid

Jern og Jordens fremtid har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Asteroide, Barringerkrateret, Brint, Carbon, Halveringstid, Helium, Ilt, Jordens kerne, Kernefusion, Minedrift, Skorpe (geologi), Solsystemet, Supernova, Sydamerika, Tungmetal.

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Asteroide og Jern · Asteroide og Jordens fremtid · Se mere »

Barringerkrateret

Barringer-krateret, kendt i USA som "Meteor Crater" Barringer-krateret, der også kaldes Meteor Crater er et typisk mindre nedslagskrater i Arizona, USA, der har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 170 meter.

Barringerkrateret og Jern · Barringerkrateret og Jordens fremtid · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Jern · Brint og Jordens fremtid · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Carbon og Jern · Carbon og Jordens fremtid · Se mere »

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Halveringstid og Jern · Halveringstid og Jordens fremtid · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Helium og Jern · Helium og Jordens fremtid · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ilt og Jern · Ilt og Jordens fremtid · Se mere »

Jordens kerne

Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.

Jern og Jordens kerne · Jordens fremtid og Jordens kerne · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Jern og Kernefusion · Jordens fremtid og Kernefusion · Se mere »

Minedrift

Den 525 meter dybe åbne mine "Mir" i Sibirien. Minedrift (også bjergværksdrift og grubedrift) er udvinding af værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt (men ikke altid) fra en malm- eller mineralåre.

Jern og Minedrift · Jordens fremtid og Minedrift · Se mere »

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Jern og Skorpe (geologi) · Jordens fremtid og Skorpe (geologi) · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Jern og Solsystemet · Jordens fremtid og Solsystemet · Se mere »

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Jern og Supernova · Jordens fremtid og Supernova · Se mere »

Sydamerika

Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.

Jern og Sydamerika · Jordens fremtid og Sydamerika · Se mere »

Tungmetal

Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.

Jern og Tungmetal · Jordens fremtid og Tungmetal · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Jern og Jordens fremtid

Jern har 118 relationer, mens Jordens fremtid har 269. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 3.88% = 15 / (118 + 269).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Jern og Jordens fremtid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »