Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Jesu-liv-forskning og Oplysningstiden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Jesu-liv-forskning og Oplysningstiden

Jesu-liv-forskning vs. Oplysningstiden

Jesu-liv-forskning (fra ty. Leben-Jesu-Forschung) er en betegnelse for de studier af Det Nye Testamente og andre antikke skrifter, der drives med det formål at beskrive den historiske person Jesus fra Nazaret - i modsætning til den Jesus Kristus, der bliver forkyndt i Det Nye Testamente. Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Ligheder mellem Jesu-liv-forskning og Oplysningstiden

Jesu-liv-forskning og Oplysningstiden har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Antikken, Deisme, Den naturvidenskabelige revolution, Det kategoriske imperativ, Etik, Filosofi, Göttingen, Gotthold Ephraim Lessing, Gud (monoteistisk), Immanuel Kant, Jødedom, Jesus, Kirken, Kristendom, Skepticisme, Thomas Jefferson, 17. århundrede, 18. århundrede, 19. århundrede.

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Antikken og Jesu-liv-forskning · Antikken og Oplysningstiden · Se mere »

Deisme

Deisme (Latin: Deus.

Deisme og Jesu-liv-forskning · Deisme og Oplysningstiden · Se mere »

Den naturvidenskabelige revolution

Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.

Den naturvidenskabelige revolution og Jesu-liv-forskning · Den naturvidenskabelige revolution og Oplysningstiden · Se mere »

Det kategoriske imperativ

Det kategoriske imperativ blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Det kategoriske imperativ (på tysk: "der kategorische Imperativ") er et grundlæggende etisk princip, der blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant i 1785 i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (Grundlæggelse af sædernes metafysik).

Det kategoriske imperativ og Jesu-liv-forskning · Det kategoriske imperativ og Oplysningstiden · Se mere »

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Etik og Jesu-liv-forskning · Etik og Oplysningstiden · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og Jesu-liv-forskning · Filosofi og Oplysningstiden · Se mere »

Göttingen

Göttingen (plattysk: Chöttingen) er en by og kommune i det centrale Tyskland med 120.000 indbyggere, beliggende under Landkreis Göttingen i delstaten Niedersachsen.

Göttingen og Jesu-liv-forskning · Göttingen og Oplysningstiden · Se mere »

Gotthold Ephraim Lessing

Gotthold Ephraim Lessing (født 22. januar 1729, død 15. februar 1781 i Kamenz (i Sachsen), var en tysk filosof, forfatter og kunstkritiker. Hans skuespil og teoretiske skrifter havde en stor indflydelse på tysk og vestlig litteratur. Han anses bredt af teaterhistorikere for at være verdens første dramaturg. Mange af oplysningstidens ideer levede i hans forfatterskab, ikke mindst ideen om fornuftens religion og ideen om religiøs tolerance. Som en ledende repræsentant for den tyske oplysningstid blev han en pioner for borgerskabets nye selvtillid. Derfor kæmpede han også for befrielsen af det spirende borgerskab fra adelens magt. Ideen om frihed – for teatret og for religionen – løber som en rød tråd gennem hele hans liv. Hans teoretiske skrifter såvel som hans teaterstykker var præget af en vittig-ironisk stil og en præcis polemik. Han brugte gerne dialogformen, som imødekom hans hensigt om altid at se på en sag fra flere sider. Han betragtede ikke sandheden som noget solidt, der besiddes én gang for alle, men som et ideal, som man nærmer sig i en proces, men som man aldrig når fuldstændigt.

Gotthold Ephraim Lessing og Jesu-liv-forskning · Gotthold Ephraim Lessing og Oplysningstiden · Se mere »

Gud (monoteistisk)

Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.

Gud (monoteistisk) og Jesu-liv-forskning · Gud (monoteistisk) og Oplysningstiden · Se mere »

Immanuel Kant

Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.

Immanuel Kant og Jesu-liv-forskning · Immanuel Kant og Oplysningstiden · Se mere »

Jødedom

Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.

Jødedom og Jesu-liv-forskning · Jødedom og Oplysningstiden · Se mere »

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Jesu-liv-forskning og Jesus · Jesus og Oplysningstiden · Se mere »

Kirken

Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...

Jesu-liv-forskning og Kirken · Kirken og Oplysningstiden · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Jesu-liv-forskning og Kristendom · Kristendom og Oplysningstiden · Se mere »

Skepticisme

Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.

Jesu-liv-forskning og Skepticisme · Oplysningstiden og Skepticisme · Se mere »

Thomas Jefferson

Thomas Jefferson (født 13. april 1743, død 4. juli 1826) var USA's 3.

Jesu-liv-forskning og Thomas Jefferson · Oplysningstiden og Thomas Jefferson · Se mere »

17. århundrede

16. århundrede – 17.

17. århundrede og Jesu-liv-forskning · 17. århundrede og Oplysningstiden · Se mere »

18. århundrede

17. århundrede – 18.

18. århundrede og Jesu-liv-forskning · 18. århundrede og Oplysningstiden · Se mere »

19. århundrede

18. århundrede – 19.

19. århundrede og Jesu-liv-forskning · 19. århundrede og Oplysningstiden · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Jesu-liv-forskning og Oplysningstiden

Jesu-liv-forskning har 236 relationer, mens Oplysningstiden har 268. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 3.77% = 19 / (236 + 268).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Jesu-liv-forskning og Oplysningstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: