Johann Georg Hamann og Menneskerettighederne

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Johann Georg Hamann og Menneskerettighederne

Johann Georg Hamann vs. Menneskerettighederne

Johann Georg Hamann (født 27. august 1730 i Königsberg, Østpreussen, død 21. juni 1788 i Münster, Westfalen) var en tysk filosof og forfatter fra oplysningstiden, dog således at han snarere må regnes til modoplysningen (tysk: Gegenaufklärung, engelsk: Counter-Enlightenment), på grund af en hang til det irrationelle og hans anvendelse af et mystisk-profetisk sprog, hvad der gav ham tilnavnet Magus in Norden ("Den vise mand i Norden", jfr. Matt. 2,1-12 om de vise mænd fra Østerland ?) I tråd med den opfattelse at sprogene er indgangen til en forståelse af erkendelse og historie, kaldte han således gerne sig selv for Philologus Crucis, "Philologe des Kreuzes", "Korsfilolog". ''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.

Naturret

Thomas Aquinas systematiserede den kristne naturret i værket ''Summa Theologica'' og fastslog, at menneskets positive love, lex humana, ikke måtte stride mod den guddommelige naturret. Maleri af Carlo Crivelli. Naturret er en forestilling om, at der eksisterer en almengyldig retsorden eller retstilstand, der er ikke er fastsat af mennesker, og som er overordnet den menneskeskabte positive ret.

Johann Georg Hamann og Naturret · Menneskerettighederne og Naturret · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Johann Georg Hamann og Oplysningstiden · Menneskerettighederne og Oplysningstiden · Se mere »