Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Johannes Kepler og Oplysningstiden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Johannes Kepler og Oplysningstiden

Johannes Kepler vs. Oplysningstiden

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17. Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Ligheder mellem Johannes Kepler og Oplysningstiden

Johannes Kepler og Oplysningstiden har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Aristoteles, Østrig, Calvinisme, Den naturvidenskabelige revolution, Europa, Fornuft, Galileo Galilei, Gud (monoteistisk), Isaac Newton, Jesus, Katarina 2. af Rusland, Kopper, René Descartes, Robert Hooke, Skolastik, Trediveårskrigen, Videnskabelig metode.

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Aristoteles og Johannes Kepler · Aristoteles og Oplysningstiden · Se mere »

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Østrig og Johannes Kepler · Østrig og Oplysningstiden · Se mere »

Calvinisme

Calvinisme (også kaldt den reformerte tradition, reformerte tro, eller reformert teologi) er en protestantisk trosretning ofte associeret med reformatoren Jean Calvins lære, skønt også andre reformatorer var med til at grundlægge den reformerte lære, heriblandt Ulrich Zvingli, Theodor Beza og mange andre.

Calvinisme og Johannes Kepler · Calvinisme og Oplysningstiden · Se mere »

Den naturvidenskabelige revolution

Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.

Den naturvidenskabelige revolution og Johannes Kepler · Den naturvidenskabelige revolution og Oplysningstiden · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Johannes Kepler · Europa og Oplysningstiden · Se mere »

Fornuft

Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.

Fornuft og Johannes Kepler · Fornuft og Oplysningstiden · Se mere »

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Galileo Galilei og Johannes Kepler · Galileo Galilei og Oplysningstiden · Se mere »

Gud (monoteistisk)

Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.

Gud (monoteistisk) og Johannes Kepler · Gud (monoteistisk) og Oplysningstiden · Se mere »

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Isaac Newton og Johannes Kepler · Isaac Newton og Oplysningstiden · Se mere »

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Jesus og Johannes Kepler · Jesus og Oplysningstiden · Se mere »

Katarina 2. af Rusland

Katarina 2.

Johannes Kepler og Katarina 2. af Rusland · Katarina 2. af Rusland og Oplysningstiden · Se mere »

Kopper

Kopper (variola) var en meget smitsom og farlig virussygdom hos mennesker forårsaget af koppevirus (variolavirus).

Johannes Kepler og Kopper · Kopper og Oplysningstiden · Se mere »

René Descartes

René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.

Johannes Kepler og René Descartes · Oplysningstiden og René Descartes · Se mere »

Robert Hooke

Robert Hooke (født 18. juli 1635 i Freshwater, Isle of Wight, England, død 3. marts 1703 i London) var en engelsk videnskabsmand, naturfilosof og arkitekt.

Johannes Kepler og Robert Hooke · Oplysningstiden og Robert Hooke · Se mere »

Skolastik

Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.

Johannes Kepler og Skolastik · Oplysningstiden og Skolastik · Se mere »

Trediveårskrigen

Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.

Johannes Kepler og Trediveårskrigen · Oplysningstiden og Trediveårskrigen · Se mere »

Videnskabelig metode

Videnskabelige metoder er forskningsmetoder, der anvendes til at indhente eller producere viden.

Johannes Kepler og Videnskabelig metode · Oplysningstiden og Videnskabelig metode · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Johannes Kepler og Oplysningstiden

Johannes Kepler har 187 relationer, mens Oplysningstiden har 268. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 3.74% = 17 / (187 + 268).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Johannes Kepler og Oplysningstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: